Jeg kan næsten ikke tale om det

Steffen Jensen er 77 år og bor i København. Siden 2023 har han været gift med Rasmus, som han mødte i 2010.

Steffen Jensen husker præcis, hvornår det var, han for første gang satte ord på, at han er bøsse.

”Jeg havde en ven Knud, som jeg var meget glad for. Han inviterede mig til en klassisk musikfestival i Holland, hvor der foregik en hel masse aktiviteter, og hvor der også var andre bøsser. Vi var meget sammen og skændtes også af og til. Jeg var 21 år, og netop i Holland gik det op for, at jeg var forelsket i Knud. Det havde jeg slet ikke skænket en tanke før”, fortæller Steffen Jensen til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.

Sprang ud

Han fortalte herefter hurtigt både hans venner og hans mor, at han er bøsse.

”Jeg ringede til min mor, og hun kendte også Knud, og jeg fortalte, at jeg er bøsse. Det tog hun meget positivt. Hun syntes dog ikke, at vi skulle fortælle det til min far. For hun mente, at han ville have svært ved at forstå det. Det gjorde hun nu alligevel. Og han sagde bare: Jeg har da i flere år vidst, at han er bøsse”, fortæller Steffen Jensen i dag med et smil.

Hovedkasserer i LBL

I 1981 blev han hovedkasserer i LBL, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, i dag LGBT+ Danmark og  var det frem til 1992.

Udover at tage sig af LBLs økonomi, så arbejdede Steffen Jensen han dengang med to store sager – nemlig hiv/aids og med at få vedtaget det registreret partnerskab.

Lobbyarbejde

Først til det med hiv og aids. Steffen Jensen husker det sådan:

”Det startede med rygter fra USA, om at der var kommet en bøssesygdom, noget som Ekstra Bladet kaldte for Bøssepesten. Vi fik kontakt til flere læger, blandt andet Viggo Faber, Jens Ole Nilensen og senere Michael von Magnus, som vi alle fik et godt samarbejde med. Vi prøvede at skaffe midler til det forbyggende arbejde fra det offentlige, men det var virkelig op ad bakke dengang. Vi havde mange ideer, men det var svært at skaffe penge. De første der støttede os var København Kommune, så vi kunne ansætte en ADS-konsulent”, husker Steffen Jensen.

Både i forhold til bekæmpelsen af hiv og aids og i forhold til at få gennemført det registrerede partnerskab, udførte de frivillige i LBL, herunder Steffen Jensen, et kæmpe arbejde for at påvirke politikerne.

”Vi inviterede politikerne ind i vores hus i Knabrostræde 3, hvor vi var flyttet til i 1980.  Politikerne mødte her nogle os, som var helt almindelige og pæne mennesker. Nogle gange havde de nogle meget underlige opfattelser af, hvem vi bøsser og lesbiske var. Besøgene i LBL tror jeg var en øjenåbner for dem. Jeg arbejdede som embedsmand i Undervisningsministeriet og vidste noget om, hvem vi skulle kontakte, og hvilke knapper vi skulle trykke. Det centrale i lobby-arbejde er, at man ikke overgør ting, men at man er reelle, og det gjorde vi meget ud af. Vi fik også en stor troværdighed hos politikerne, hvad de også fortalte os dengang”, forklarer Steffen Jensen.

Arbejdede døgnet rundt

Hele hans liv var fyldt med dels hans arbejde i Undervisningsministeriet, og så det frivillige arbejde i LBL.

”Det tog de fleste af døgnets timer. Det var en meget spændende og interessant tid, og at jeg brugte så mange timer i LBL, var ikke noget, som jeg tænkte på. Jeg mødte en masse mennesker, og mange af dem har jeg stadig kontakt med”, lyder det fra Steffen Jensen.

Der var en pris at betale

Men de mange timer han brugte i LBL, havde også en pris på det personlige plan.

”Jeg havde dengang en kæreste, som boede i Århus, og han syntes altid, at jeg var til møder i LBL, og det blev han træt af og vores forhold stoppede”, forklarer Steffen Jensen

Efter mange års hårdt lobby-arbejde lykkedes det LBL at få et flertal i Folketinget til at vedtage Det Registrerede partnerskab. Datoen var helt præcis den 26. maj 1989, og loven trådte i kraft 1. oktober samme år.

Stadig meget bevæget

Steffen Jensen husker dagen, som var det i går. En af de største dage i hans liv. Men når han skal tale det der skete for over 35 år siden, så går klappen pludselig ned. Så berørt er han stadig af situationen om, hvad der skete dengang.

”Jeg kan næsten ikke tale om det”, lyder det med lav stemmeføring. Steffen Jensen får helt tårer i øjnene og er meget berørt af situationen. Sådan plejer man ikke at se ham. Men at det lykkedes efter mange års hårdt arbejde at få vedtaget, at Danmark som det første land i verden tillod par af samme køn af få papir på hinanden, sidder stadig dybt i ham.

”Det var meget, meget stort, at vi skrev verdenshistorie med det registreret partnerskab, og i dag lever der omkring en milliard mennesker i områder, hvor man har mulighed for enten at indgå registreret partnerskab eller ægteskab”, fortæller Steffen Jensen.

Mange fremskridt

I podcasten fortæller han også om de over 40 år, hvor han har været aktiv – og fortsat er – i internationalt  LGBT+ arbejde via organisationen ILGA.

”Jeg er glad for, at jeg har kunnet være med til at påvirke udviklingen. Selv om der har været enkelte tilbageslag, så har vi fået meget bedre forhold herhjemme som LGBT+ personer, end vi havde tilbage i 1980’erne”, lyder det fra Steffen Jensen.

 

Se også: Dragør får regnbuebænke