KULTUR

Italien trodser paven – tillader registreret partnerskab

Som det sidste større land i Vesteuropa tillader Italien nu par af samme køn at få papir på hinanden i form af et registreret partnerskab.

Der er grund til at feste i Italien i disse dage. Det italienske parlament har med stemmerne 369-193 vedtaget premiereminister Matteo Renzis lovforslag, som anerkender registrerede partnerskaber.

Lovforslaget mangler dog den sidste og endelige afstemning senere i dag, men med den store overvægt af ja-stemmer i forrige afstemning burde det være en formsag.

Modstandere af loven har forsøg at få forslaget afvist, hvilket altså ikke lykkedes. Dog er det lykkes dem, at få fjernet to punkter.

Et afsnit der omhandlede troskab i det registrerede partnerskab blev fjernet, da det ville minde for meget om et regulært ægteskab. Det betyder, at utroskab ikke vil være nok i sig til en opløsning af partnerskabet, som det er i et ægteskab.

En andet afsnit der forslog, at tillade den ene partner at adoptere den andens biologiske barn blev også fjernet fra det endelige forslag.

Selvom forslaget ikke indfører et ægtskab på lige fod med et traditionelt mand/kvinde-ægteskab, er loven et stort skridt fremad for Italien. Landet er katolsk, og under stærk indflydelse fra den katolske kirke, og så sent som i starten af april afviste paven homoægteskaber.