Ingen tør være kærester med mig, da jeg har hiv

Annette Nielsen er 65 år og er leder af et socialt værested. I 2005 fik hun gentagende gange lungebetændelse og var meget syg.

” Jeg havde fået svampelungebetændelse og kunne ikke rigtig spise noget. Jeg var utrolig svag og har senere fået at vide, at jeg var lige ved at dø”, fortæller Annette Nielsen til journalisten i podcastserien ”At leve med hiv” på Regnbueland.

Hun blev derfor sendt ud på en infektionsmedicinsk afdeling og fik taget en hivtest

”Lægen fortalte, at hivtesten var positiv, og så fulgtes jeg bagefter med en sygeplejerske ind i et halvmørkt kontorlokale. Hun sagde til mig: Du dør ikke af hiv, og så lukkede hun ellers døren, og så sad jeg der helt alene og tænkte: Hvad gør jeg?”, husker Annette Nielsen.

Hun fandt senere ud af, at hun allerede var blevet smittet med hiv i 1994 og havde altså havde haft sygdommen i 11 år, uden at hun viste noget om det. Annette Nielsen fortæller, at hun blevet smittet af en mand fra Uganda.

Alt gik i stå

Hun vidste godt, hvad hiv var for en sygdom, og så alligevel ikke

”Selv om jeg ikke ville død af hiv, så var det at få sygdommen ligesom at få smadret et spejl. Man knuses fuldstændigt indvendigt af det. Verden står stille”, lyder det i dag fra Annette Nielsen.

Manden ville ikke tale om hiv

Da hun fik konstateret hiv, var hun sammen med en mand, der arbejdede i Søværnet. De havde været gift siden 2000.

”Jeg vidste ikke, at jeg havde hiv, da jeg mødte min daværende mand, så vi havde dyrket ubeskyttet sex. Heldigvis vidste det sig, at han ikke var smittet. Min mand ville ikke på nogen måde tale om det, at jeg havde hiv. Han ville intet have noget med sygdommen at gøre og var derfor ikke på nogen måde en støtte for mig. Han ville heller ikke have, at jeg talte med andre om, at jeg havde hiv, for han var bange for, at andre i Søværnet så ville finde ud af det. Han var helt modsat af mig. Jeg har det bedst rene linjer og med åbenhed. Jeg hader at skulle gå og skjule noget og skulle huske på, hvad jeg nu havde sagt det ene og det andet sted. Hans lukkethed om sygdommen var også en medvirkende grund til, at vi senere blev skilt”, forklarer Annette Nielsen.

Vigtigt med fællesskab med ligesindede

Hun kontaktede HIV Danmark og fik herigennem mulighed for samtaler med en psykoterapeut.

”Det at få sat ord på det at have hiv, men også på hele mit liv, var med til, at jeg fik løsnet op for tingene. Senere kom jeg på Kafe Knud, hvor det var rart og støttende at være sammen med ligesindede. Jeg var også med til at lave en støttegruppe for hiv-smittede, som fungerede i små 10 år”, fortæller Annette Nielsen, som senere også endte med at blive daglig leder af Kafe Knud.

Ikke kun bøsser der får hiv

Hun har også været med til at gå ud og oplyse og fortælle om leve med hiv.

”Jeg har altid været åben om, at jeg har hiv. Jeg har blandt andet gerne ville være med til at fortælle, at det ikke kun er bøsser, der får sygdommen, men at vi alle kan blive ramt af hiv”, understreger Annette Nielsen.

Søger stadig efter kæreste

Hun har i flere omgange prøvet at møde en kæreste, men uden held.

”Jeg har søgt efter en kæreste via dating og på andre måder, men jeg er stadig single. Mændene prøver at være forstående, men de fleste siger, at de lige skal tænke over det, at jeg er hiv-smittet. Næste dag siger de så, at de ikke tør være sammen med mig, selv om jeg er velbehandlet og ikke kan smitte nogen. Og det gør jeg meget klart for dem”, lyder det fra Annette Nielsen, som ikke lægger skjul på, at det har været hårdt med afslagene.

”Det gør jo, at man trækker snuden lidt til sig”, som hun udtrykker det.

Læs også: Fik dødsdom – jeg lever endnu