KULTUR

Idrætsforbund i tvivl om holdningen til transkønnede

DIF’s administrerende direktør Morten Mølholm Hansen. Foto: Pressefoto

Danmarks Idrætsforbund, DIF, er meget usikker på, hvordan man skal forholde sig til transkønnede i sportens verden. Derfor har DIF nedsat en arbejdsgruppe, som skal rådgive og hjælpe forbundet med at blive klogere på, hvad man skal mene om kønsskifter i sport. Udvalget kommer med sine anbefalinger til Danmark Idrætsforbund i 2020.

Historien om den newzealandske vægtløfter Laurel Hubbard har for eksempel været med til at skabe stor debat.

Området med kønsskifter er forbundet med stor debat og problemstillinger, og i DIF er man meget i tvivl om, hvad man skal mene.

Det gælder både i forhold til voksne eliteudøvere, men også børn og unge. 

– Jeg ville have det meget dårligt med at ekskludere børn fra idræt, fordi de ikke kan dyrke idræt sammen med det køn, de identificerer sig med. Det føler jeg nok lidt mere for end det sportslige aspekt på eliteniveau.

Vi står over for to grundlæggende dilemmaer. Vi synes, at det er en menneskeret, at man kan dyrke idræt på de betingelser, man vil, og som det køn, man er.

– Men omvendt må vi også konstatere, at der er nogle præstationsmæssige problemer, når man skifter fra mand til kvinde. Vi ryger ind i nogle problemstillinger i forhold til, hvad der er ret og rimeligt ud fra lige og fair konkurrence, og det er virkelig et dilemma for os”, siger Morten Mølholm fra Danmarks Idræts Forbund til dr.dk

Skriv et svar