Hockey team i regnbuefarver

Hockey holdet fra Kiruna IF spiller i den Kommende sæson i regnbuefarvede trøjer. Klubben vil gerne sætte fokus på LGBT-miljøet.

Det svenske hockey hold Kiruna IF har bebudet, at holdet i næste sæson vil spille i regnbuefarvede trøjer for at vise deres støtte til LGBT- miljøet.

”Kiruna IF skal være med til at skabe de bedste muligheder for alle uanset etnisitet, køn, seksuel orientering eller religion”, skriver bestyrelsesmedlemmet Fredrik Kangas i en pressemeddelelse.

Klubben har sat gang i en større debat om værdier og holdninger i klubben. En debat som klubbens ledelse vil give masser af sociale fordele og en meget mere åben og attraktiv klub, hvor alle behandles med respekt.

Hockey er også i Sverige en meget mandsdomineret sportsgren, og det er her klubben håber at kunne rykke lidt rundt på holdningerne.

”Vi håber, at vi med vores nye flotte trøjer i regnbuens farver kan være med til, at fremme accept og ligestilling”, hedder det på klubbens hjemmeside.

Kiruna ligger i Nordsverige og har knap 20.000 indbyggere, byen ligger tæt på den nordlige polarkreds og er et sandt vinterparadis for dem, der elsker at stå på ski, snowboarde, køre med hundeslæde eller dyrker isfiskeri og snescooterhop.

 

Læs også: Regnbuetrøjer sættes til salg i kampen mod homofobi i fodbold

Se også: OB straffes for homo-råb: Skal spille i regnbuetrøjer