Hobbitten indtager Ulvedalene

Foto: Miklos Szabo

 

Fantasien får frit løb i Det Kongelige Teaters version af J.R.R. Tolkiens Hobbitten. Kulissen, Ulvedalene i Dyrehaven ved Klampenborg, er perfekt til formålet. Især de mange kostumer og dukker imponerer.

Skoven i og omkring Ulvedalene i Dyrehaven myldrer med hobbitter, jerndværge, trolde, elverfolk, ulve, og ikke mindst særdeles fantasifulde dukker i Det Kongelige Teaters version af J.R.R. Tolkiens fantastiske univers i historien om Hobbitten.

Hobbitten Bilbo Sækker, levendegjort af Signe Egholm Olsen, tages ud af sin trygge hverdag for sammen med Gandalf, spillet af Kasper Leisner, og jerndværgen Thorin Egeskjold, Jens Jørn Spottag, og dennes krigere, at drage mod det ensomme bjerg. Her vil Bilbo, Thorin og krigerne, dværgene Balin, Bombur, Kili og Fili, spillet af henholdsvis Peder Holm Johansen, Bjarne Antonisen, Morten Brovn, og Alexander Mayah Larsen, forsøge at tilbageerobre de fem dværges rige fra den store og frygtindgydende drage Smaug. Samtidig skal de også fravriste en skat, Arkenstenen, fra dragen, der spyr ild, sådan som drager gør.

Undervejs kommer den lille flok krigere ud for mange farlige ting: De overraskes af trolde, der længe har levet af fårekød, men nu ser et snit til et godt måltid menneskekød. De bliver angrebet af en stor flok ulve, ja sågar nogle kæmpe edderkopper, der ”dumper” ned fra himlen, søger at tage livet af dem. Og så er der lige Gollum og den berømte ring.

Selv da de kommer til Søby, er de i fare. Med andre ord fare på fare mødes den lille gruppe af undervejs, og den, der mindst havde lyst at tage på den farefulde færd, Bilbo Sækker, viser sig på mange områder at være den modigste af dem alle.

Dukkerne er et hit

Det er Det Kongelige Teaters teaterchef Kasper Holten, der har instrueret Hobbitten.  Han har fra første færd haft et ønske om at ligge så tæt op ad Tolkiens helt særlige univers, som muligt. Derfor ønskede han at bruge dukker som en del af udtryksmidlet af de ledende roller som Bilbo, og jerndværgene. Så ja det er Signe Egholm Olsen, Jens Jørn Spottag, Peder Holm Johansen, Bjarne Antonisen, Morten Brovn, og Alexander Mayah Larsen, der ud over at lægge stemmer til, også agerer dukkeførere.

Det samme er gældende for blandt andre skuespillerne Peter Gilsfort, Joen Højerslev og Martin Bo Lindsten der spiller tre helt igennem fantastiske og vanvittigt morsomme trolde. Det skal her bemærkes, at flere af skuespillerne assisteres af andre særdeles eminent dygtigt dukkeførere, da nogle af dukkerne er så store, at der er brug for flere end et sæt hænder, til at styre og levendegøre dem.

Foruden at spille den ene af de tre trolde, spiller Joen Højerslev, også Gollum, dygtigt assisteret af to andre dukkeførere, Lucia Vinde Dirchsen og Martin Bo Lindsten. Gollum levendegøres i den grad, at han virker særdeles uhyggelig og skræmmende. Godt spillet!

Man må overgive sig til dukkernes verden

Generelt man må i den grad overgive sig til dette store og fantastiske dukkeunivers, som kostume- og dukkedesigner Ida Marie Ellekilde har skabt. Det er flot, det er fantasifuldt og det er gennemført!

Man må også overgive sig til den flotte scenografi som Kim Witzel har designet. Og hvortil han har fået fin ”hjælp”, idet Ulvedalene med deres kuperede terræn, Djævlebakken, og mange træer naturligt indbyder til en fortælling som den om Hobbitten. Bemærk i øvrigt hvis du ser forestillingen, det imponerende egetræ til venstre i scenebilledet: Det er Danmarks andet ældste træ og mere end 1.000 år gammelt.

Foto: Miklos Szabo

Helt uden omsvøb

Her dagen efter jeg havde set forestillingen, blev jeg fra morgenstunden spurgt, – nå hvad synes du om det? Og her er, hvad jeg uden omsvøb, endnu siddende på sengekanten, svarede vedkommende:

”Jeg kunne på min tilskuerrække høre nogle sige at det var fantastisk. Jeg var ikke just imponeret…troldene var rigtig gode, Gollum var fantastisk,  scenografien var flot…men der var i  mine øjne ingen ”energi” i det. Som om forestillingen var ”træt”. Jeg sidder stadig og tænker, hvor blev stunthesten og stuntmændene af?. De står nævnt i programmet…og musikken stemningsfyldt, lyden god.”

Som jeg prøvede at indikere tidligere i min anmeldelse, så er Hobbitten i Ulvedalene naturligvis meget mere end disse få umiddelbare linjer løst sammenfattet på sengekanten. Det er flot, det er stort, Dyrehaven er stor, og det er højt til himlen, da forestillingen som bekendt er en udendørs forestilling.

De store optog og kampscener med de mange ulve, bjerguhyrer, de døde træer, trolde og så videre, 180 dukker i alt indgår i forestillingen, er imponerende. Og det samme er gældende når der kommer levende dyr ind. I forestillingen indgår således seks shetlandsponyer, to skuespillerheste, og en stunthest.

Alt dette lagt sammen, så sidder jeg alligevel med en lidt ”flad” følelse.

Samtidig må jeg erkende, at de ved siden af mig sagde fantastisk, og at der blev klappet flere gange undervejs.

Jeg fastholder de fire stjerner fra Out & About, som jeg havde i tankerne, da jeg i mørket sammen med hundredvis af andre begav mig hjem fra Dyrehaven. Og det i sig selv er også en oplevelse.

Kort om forestillingen

Hobbitten i Ulvedalene, Dyrhaven

Spiller til 3. juli

Forestillings længde inklusive pause to timer og 20 minutter.

Iscenesættelse Kasper Holten

Scenografi: Kim Witzel

Kostume- og dukkedesign: Ida Marie Ellekilde

Dukkeinstruktør: Rolf Søborg Hansen

Komponist, sangtekster og supplerende lydunivers: Jeanett Albeck

Lysdesign: Ulrik Gad

Videodesign: Luke Halls

Lyddesign: Jonas Vest

Koreografi: Sofie Akerø

Oversættelse: Niels Brunse.

 

Spilletider og billetter finder du her.

Læs også: Dansk Prince Charming leder efter kærligheden