Gudernes spektakulære kampe i Ragnarok

Ulvedalene i Dyrehaven danner perfekt ramme om Det Kongelige Teaters store friluftsforestilling Ragnarok. Guder, magi, kaos, kærlighed, drabelige slåskampe, tordenbrag, ild og vand, buldrer derudad.

Man kommer ikke uden om, at der er noget ganske særligt over en udendørsforestilling, der bruger den grønne skov, som kulisse. Endnu mere særligt og magisk bliver det, når forestillingen udspilles, mens mørket sænker sig, og samtidig tilsættes guder, magi, kaos, kærlighed, drabelige slåskampe, tordenbrag, ild, og vand. For ikke mindst vand spiller en central rolle i Det Kongelige Teaters store nye satsning Ragnarok.

Vand fordi en meget stor del af forestillingen udspilles i og omkring et 240 m2 stort opbygget spejlbassin med 10.000 liter vand, hvorpå er monteret en 15 meter høj stålportal. Og fordi kaskader af vand bruges til at underbygge historien. Resten af historien om de nordiske guder udspilles lige foran øjnene på publikum, eller på bakkerne bag, der er med til at skabe Ulvedalene.

Kærlighed, Liv og liv, og utilsigtet brodermord

Ragnarok handler om kærlighed, men også om drabelige kampe, om et utilsigtet brodermord, om liv, og død, om udsigten og frygten for evigheden i, og efter døden.

For Ragnarok tager udgangspunkt i den nordiske mytologi. Her møder vi de fra historierne om Odin og Thor, de mange velkendte skikkelser. Blandt mange andre aser og jætter, pigen Liv, førnævnte gud Odin, Frigg, der er Odins kone og mor til den blinde Høder og den smukke Balder. Vi møder Odins ravne Munin og Hugin, men også hans tredje søn Thor. Vi oplever krigsguden Tyr, ser Sleipner, Odins ottebenede hingst, men også Thors geder.

Fupz Aakeson

Det er velkendte Kim Fupz Aakeson, der apropos gudernes verden, debuterede med børnebogen Hvem vover at vække guderne. Siden har han skrevet et utal af børnebøger om drengen Vitello, ligesom han har skrevet manuskript til filmene Den Eneste Ene, Prag, og Okay. Og nu altså også stykket Ragnarok, der opføres frem til 1. juli, og genopføres sommeren 2024 på Moesgaard syd for Århus.

Myrkur har leveret musikken, der er både mytisk, mystisk, men samtidig spændende at lægge ører til.

Den morsomme tone

Ragnarok lægger fra land med en morsom præsentation af de mange medvirkende figurer. Og morsom er det rette ord. For selvom det handler om død, ødelæggelse, fup og snyd, krig og kærlighed, så rummer Ragnarok også en særdeles morsom tone. Og ikke mindst nogle sjove figurer. Figurer der er skabt af Kim Fupz Aakeson, men som grundet Astrid Lynge Ottosens fantastiske kostumer får deres helt eget liv.

Det alt fra Odin, spillet af Troels Lyby, til Thor, vidunderligt humoristisk spillet af Jacob Moth-Poulsen, over Thors geder, og de mange særdeles langskæggede krigere, til Frigg, spillet med passende arrogance og kølighed af Malin Rømer Brolin-Tani.

Dog kan jeg ikke lade være med at notere mig, at Thor, som jeg altid har opfattet som tordenguden med power, energi, og ikke mindst mandsmod, i Ragnaroks udlægning nærmest bliver en karikatur af en tegneseriefigur. En tegneseriefigur, der virker ualmindelig ubegavet, for nu at skrive det pænt, og som samtidig tillægges nogle træk, der uden at fornærme nogen, læner sig op ad et skægget muskelbundt af en drag-queen. Nok ikke lige den Thor-figur jeg altid har fantaseret om, men dejligt når Det Kongelige Teater også i denne forestilling leger med køn. Blot det ikke er for at hænge nogen ud.

Iscenesættelse og især scenografi i særklasse

Her skal ikke bruges mange linjer på selve historien, der i den grad bringer liv til fortællingerne om de gamle nordiske guder. Guder der stadig har liv ikke mindst blandt de asatroende. Og måske sår en tvivl blandt forestillingens publikum: Er der grund til at tro på Odin, Thor, og alle de andre?

Til gengæld skal iscenesættelse, og ikke mindst scenografi, have et par ord med på vejen: Scenografien står Gjermund Andresen for, og sikke da det spiller: Det kæmpe spejlbassin tilfører nærvær og sjældent sete effekter i takt med at forestillingens figurer ”skøjter” gennem vandmasserne. Der er vandsprøjt til alle sider og alle tider i forestillingen.

Og forestillingen instruktør Heinrich Christensen lader sjældent de forskellige figurer forspilde en chance for ikke at dyppe krop, sjæl, tøj og hår, i de store vandmasser.

Fantastisk er det eksempelvis når Thor med sine geder pløjer sig gennem vandet, når forestillingens hovedfigur Liv løber eller rider gennem vandet på Slejpner, når Joen Højerslev som Loke kaster sig rundt i samme, eller, eller, eller. For der er virkelig mangt og meget at se på. Det er flot, og uforudsigeligt, men særdeles virkningsfuldt. Scenografien og iscenesættelsen er til næsten seks stjerner!

Seks til Fanny som Liv og for artisteriet

Til seks stjerner er Fanny Louise Bernth, i rollen som krigeren Liv. Hun, der bliver kastet ud i kampe på liv, død, og kærlighed. Ikke mindst når hun går på linje højt over publikums hoveder. Imponerende.

Instruktør Heinrich Christensen og stykkets forfatter har skabt en på mange måder voldsomt spændende historie men også en flot opsætning. Naturligvis i samarbejde med scenograf, kostumedesigner, koreografi, lys-og lyddesigner, og ikke mindst cirkuskoreograf Sunniva Byvard. For forestillingen bruger en stribe cirkusartister i de forskellige roller, hvori indgår halsbrækkende numre, ikke mindst i luften. Imponerende.

Seks bliver til fem

Ragnarok, der kommer af det oldnordiske ragna rok, og betyder gudernes skæbne, er en flot flot iscenesat historie. Det er spektakulært med mange fine skuespilpræstationer, et kostumedesign i særklasse og en scenografi for sig selv.

Når Out and About alligevel ”nøjes” med fem, i øvrigt fine stjerner, er det fordi historie og scenografi, og ikke mindst den store fritstående jernportal i den grad lægger op til bulder, brag, torden, ild, og lynild. Og der manglede vi simpelthen den helt store forløsning, vi havde siddet og ventet på hele aftenen. De mange meter stålrør monteret på den fritstående portal i den grad lagde op til et fyrværkeri af ragnarok-dimensioner. Dén forløsning fik vi ikke, men ingen tvivl om, at Det Kongelige Teater igen har præsteret en særdeles flot, spændende, spektakulær forestilling i Ulvedalene.

 

Kort om Ragnarok

Dramatiker: Kim Fupz Aakeson

Iscenesættelse: Heinrich Christensen

Scenografi: Gjermund Andresen

Kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen

Lysdesign: Ulrik Gad

Lyddesign: Jonas Vest

 

Koreografi: Sofie Akerø

Cirkuskoreografi: Sunniva Byvard

Komponist: Myrkur

Assisterende instruktør: Anna Schulin-Zeuthen

Medvirkende:

Fanny Louise Bernth, Malin Rømer Brolin-Tani, Joen Højerslev, Troels Lyby, Jacob Moth-Poulsen, Stanley Bakar, Meike Bahnsen, Lalla La Cour, Eivind Øverland, Michiel Tange van Leeuwen, Joel Degerfeldt, Fridamy Roth, Ben Collis, Elisabeth Künkele, Simon Wiborn, Ronja Breuk, Klara Sköldulf Philipp, Albert Iversen, Sine Krag, Sofia Kistol, Anna Lawaetz, Morten Bo Koch.

Ragnarok-Bandet:

Myrkur, Kristian Uhre, Maja Shining, og Mikkel Haastrup.

 

Spilletid og sted:

Ulvedalen, Dyrehaven, Klampenborg

Spiller til 1. juli 2023

Genopsættes: Moesgaard ved Århus 2024

Billetter finder du her.