Hjemløshed blandt minoriteter

Foto: Pixabay.com

Hjemløshed er ofte resultat af et samspil mellem mange forskellige faktorer såsom manglende bolig, arbejdsløshed, psykisk sygdom, misbrug, vold i familien, belastede opvækstvilkår og omsorgssvigt.

Kønsidentitet og seksuel orientering kan også være udstødende faktorer i forhold til hjemløshed – især blandt unge. Desværre bliver det ofte overset, negligeret eller tabuiseret.

Ifølge udenlandsk forskning er der ofte en overrepræsentation af unge LGBT+-personer blandt hjemløse. Især minoritetsetniske LGBT+-personer har større risiko for at blive udstødt af familier og andre sociale netværk, samt større risiko for at blive udsat for vold fra familiemedlemmer.

I Danmark lavede Als Research i 2015 en undersøgelse om nydanske LGBT+-personer. Her fremgik det, at 20 procent af nydanskere med LGBT+-baggrund har været udsat for vold, trusler eller udstødelse fra familien.

 

Lige og ulige?

Den første egentlige rapport i Danmark, som undersøger homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår, udkom i 2009 med titlen ”Lige og ulige? – Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår”.

Undersøgelsen viste, at der er stor ulighed i sundhed og stor mistrivsel blandt LGBT+-personer i Danmark. 15 procent af LGBT+-personerne i undersøgelsen havde følt sig diskrimineret de seneste 12 måneder. Blandt LGBT+-personerne havde en større andel dårligt psykisk velbefindende sammenlignet med heteroseksuelle, og selvmordstanker var mere udbredte blandt LGBT+-personer.

Derudover viste undersøgelsen, at LGBT+-personer oftere drak mere end fem genstande på en gang, og at det var mere almindeligt blandt LGBT+-personer at have røget hash inden for det seneste år sammenlignet med heteroseksuelle.

Du kan læse undersøgelsen ”Lige og ulige? – Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår” her.

 

Rasmus blev hjemløs som mindreårig

I et speciale til Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde på Aalborg Universitet i 2017 skriver Lotte Birkelund Knudsen blandt andet:

En undersøgelse fra SFI viser, at under halvdelen af nutidens hjemløse bor på et § 110-tilbud, det vil sige et herberg eller et forsorgshjem. Årsagerne til dette kan være mange. En af årsagerne som kan fremhæves er, at mange hjemløse vælger herberg og forsorgshjem fra, fordi der ofte er mange sociale problemer, og det er et hårdt miljø at færdes i.

Lotte Birkelund Knudsen har til afhandlingen gennemført to interviews med tidligere hjemløse. Heriblandt Rasmus, der er i 20’erne og beskriver sig selv som androgyn med en flydende kønsforståelse. Det vil sige, at han hverken ser sig selv som mand eller kvinde.

Da Rasmus’ hjemløshed startede, var han under 18 år og dermed ikke myndig. Han har været hjemløs i seks-syv år, men hjemløsheden har ikke været konstant. Den har været opbrudt i korte perioder, hvor Rasmus har haft eget værelse. Han har overnattet hos venner og bekendte, men har også overnattet i tilfældige opgange og udendørs.

Rasmus blev smidt ud af 9. klasse på den folkeskole, hvor han gik. Men hans mor sørgede for, at han kom på efterskole og tage 9. klasse om.

Da Rasmus gik på efterskole, var hans mor meget syg. Rasmus begyndte at ryge hash sammen med nogle af de andre elever på efterskolen. En dag bliver en af dem taget i at ryge hash, og Rasmus blev beskyldt for at have været med. Selv om en af lærerne bekræftede, at han på det pågældende tidspunkt havde kørt ham til et andet sted, blev Rasmus smidt ud fra efterskolen.

Efter Rasmus blev smidt ud fra efterskolen, havde han ikke noget hjem at tage hen. Hans mor var dødssyg og indlagt, og hans far alkoholiker, så ham har han ikke kontakt med.

Du kan læse hele Lotte Birkelund Knudsen speciale: ”Det er fandeme ikke et bøssehotel det her” – En kvalitativ undersøgelse af tidligere hjemløse LGBT+ personers oplevelse af deres hverdagsliv under hjemløsheden her.

 

Minoritetsetniske unge er hårdere ramt

Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE, er der er sket et fald i antallet af hjemløse unge fra 2017 til 2019.

Men blandt 18-24-årige er en væsentligt højere andel indvandrere og efterkommere end etniske danskere.

VIVE’s undersøgelse ”Hjemløshed i ungdommen” har ikke registreret andel af LGBT+-personer blandt de unge hjemløse. Men den giver en lang række resultater på forskellige områder, der omhandler alt fra de unges familiemæssige baggrund, over misbrugsproblemer og overdødelighed til deres brug af velfærdsydelser.

Undersøgelsen er baseret på omfattende data fra de nationale kortlægninger af hjemløshed, data om ophold på § 110-boformer* for borgere i hjemløshed, samt registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Kombinationen af data har gjort det muligt at give et detaljeret indblik i, hvem de unge er, og hvad der kendetegner deres livsforløb.

  • 110-boformer* – Ifølge servicelovens § 110 skal Kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Du kan læse VIVE’s undersøgelse Hjemløshed i ungdommen her.

Socialstyrelsen har i december 2019 udgiver publikationen ”Housing First for Unge”. Hvor de også omtaler LGBT+-unge og unge med minoritetsbaggrund som særligt udsat målgrupper.

Du kan downloade rapporten her.

 

Redaktionen vil gerne i kontakt med tidligere eller nuværende LGBT+-hjemløse, der vil fortælle deres historie. Du kan være anonym hvis du ønsker det, men redaktionen skal kende din identitet. Hvis du er interesseret så skriv til: bert@outandabout.dk

 

Kilder: Projekt udenfor, VIVE og Socialstyrelsen