SAMFUND

Hadforbrydeler mod LGBT+ personer steget markant

I 2021 er der anmeldt flere hadforbrydelser mod LGBT+ personer end nogensinde før.
Foto: Arkivfoto

Rigspolitiets seneste rapport om hadforbrydelser viser en markant stigning i antal hadforbrydelsessager mod LGBT+ personer i forhold til tidligere år.

Antallet af anmeldte hadforbrydelser mod LGBT+ personer har de seneste år ligget på knap 80 sager årligt. I 2021 som den nye rapport dækker er anmeldelserne for denne type hadforbrydelse steget til 102 sager. Det er en markant stigning på 29 procent.

Dykker man yderligere ned i tallene kan man se at i 84 af sagerne var hadforbrydelsen rettet mod homoseksuelle.

Politiets rapport som dækker 2021 kommer ikke med nogen forklaring på den markante stigning.

“Hadforbrydelser er et komplekst område og en type forbrydelser med store konsekvenser for ofrene. Dermed er det et område, som politiet fortsat fokuserer på – og det er vigtigt, at vi bliver ved med at dygtiggøre os inden for hadforbrydelser”, skriver centerchef i Rigspolitiet Camilla Laursen i en pressemeddelse.

Om stigningen skyldes en reel stigning eller om det skyldes at flere LGBT+ personer er blevet mere bevidste om at anmelde hadforbrydelser kan man desværre ikke udlede af tallene i rapporten. En anden forklaring på stigningen kan også være at LGBT+ personer har været mere synlige i bybilledet. I 2021 var København jo vært for Copenhagen 2021, der bestod af både World Pride og Outgames.

I januar 2022 trådte nye lovændringer i kraft, der skærper bedømmelsen af, hvornår der er tale om en hadforbrydelse og eksplicit inkluderer hadforbrydelser imod transpersoner og interkønnede personer, ved at inkludere hadforbrydelser på baggrund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Du kan læse hele Politiets rapport her.

Læs også: Never Mind åbner i nye lokaler