Fra fortidens til nutidens bøsseporno
Det er fristende at tro, at bøsseporno er et relativt nyt fænomen. Men fascinationen ved at se mænd have sex med hinanden er ikke spor ny. Faktisk har den været her siden forhistoriske tider.
Længe før foto og film blev muligt, var de antikke grækere og romerne blandt de første til at vise homo-erotiske billeder på keramik.
Måske overraskende, set i forhold til nutidens bøsseporno, så betragtede grækere den ideelle mandlige penis som lille, tynd og uomskåret. Den græske dramatiker Aristophanes betragtede mandlig skønhed som et skinnende bryst, lys hud, brede skuldre, lille tunge, stærke balder og en lille penis. Denne ide om mandlig skønhed blev videreført til romertiden.
Grækerne og romerne var dog ikke de eneste eksempler herpå. Fra det 13. til det 19. århundrede blomstrede der i Japan en speciel kunstform, Shunga, det også viste homo-erotiske forhold.
Fotografiets fødsel
De første fotografiske processer kendes fra Frankrig i 1830’erne, hvor billeder af nøgne kroppe blev fremstillet som hjælpemidler til kunstnere til at male og tegne efter. I slutningen af 1800’erne voksede en undergrunds handel med postkort af disse nøgne modeller op – også omtalt som franske postkort. Flere af disse omfattede også billeder med homoseksuelle motiver.
Det første erotiske magasin udkom i slutningen af det 19. århundrede. I første omgang var det kun kvinder – burleske dansere. Men efterhånden kom også magasiner med både nøgne mænd og kvinder.
Første film med hardcore homo- og biseksuelle sexscener
I 1920 udkom den første film med hardcore homo- og biseksuelle sexscener. Det var en fransk moderne udgave af Madame Butterfly.
Erotiske billeder af mænd blev cirkuleret både legalt og illegalt i det 20. århundrede frem til billedpornografiens frigivelse i 1969. I forbindelse med Den Store Sædelighedsskandale i 1906 beslaglagde politiet hos homoseksuelle, erotiske og pornografiske billeder af drenge og unge mænd.
Da gengivelse af homoseksualitet var tabu i en stor del af verden, så måtte mange homoseksuelle mænd nøjes med at se på afklædte mænd i fitness- og nudistmagasiner. Hvis man ikke havde adgang til dem, så var de mandlige undertøjsmodeller i Daells Varehus’ katalog også populære i 1950’erne og 1960’ernes Danmark.
Billeder på postordre
II midten af 1940’erne begyndte den amerikanske fotograf Bob Mizer at producere og sælge sort/hvide-fotos af atletiske unge mænd via postordre. Det blev til tusindvis af billeder af muskuløse unge mænd i særprægede poser, der dækkede de ædlere dele. Poserne var syet af Mizers egen mor. I 1947 beskyldte myndighederne Mizer for at distribuere obskønt materiale, og han fik ni måneder i fængsel.
Se også:
Den amerikanske højesteret vedtog dog i slutningen af 1950’erne, at billeder af næsten nøgne eller nøgne mænd ikke nødvendigvis var uanstændige og kunne sendes via postordre. Dette førte til en bredere udbredelsen af magasiner med fotografier af attraktive, muskuløse unge mænd i atletiske stillinger.
Første erotiske billeder målrettet homoseksuelle
I 1950’erne blev de første erotiske billeder målrettet et homoseksuelt publikum trykt i det danske homo-magasin Vennen. Billeder kom fra Axel og Eigil Axgil, der også solgte nøgenbilleder af mænd og unge drenge via deres firmaer ”Dansk Forretnings Tjeneste” og ”International Model Service”. De havde også en bladkiosk i Herluf Trolles Gade, hvor folk kunne komme ind fra gaden og købe danske og internationale homo-magasiner.
Vennen var Danmarks første og eneste homoseksuelle magasin frem til 1954, hvor PAN (PAN-bladet) kom til. Hvor Vennen bragte homo-erotiske billeder, så bragte PAN i 1950’erne ikke erotiske billeder.
Fra 1958 udkom også et uafhængigt homofilt tidsskrift EOS. Således udkom der nu tre homo-blade i Danmark, nemlig Vennen, Pan og EOS.
Tom of Finland
Den finske kunstner Touko Valio Laaksonen blev født i 1920, men blev kendt af homoseksuelle mænd over det meste af verden under sit pseudonym, Tom of Finland. Han producerede smukke tegninger af mænd i læder og uniformer – og ofte med hyper-overdrevne muskler og kønsdele.
Men hans tegninger nåede først ud til et bredere publikum, da han i 1957 sendte dem til Bob Mizer, der stod bag magasinet Physique Pictorial, som brugte magasinet til at promovere sig selv og andre fotografer og tegnere. Dette fortsatte op gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne.
Magasinerne bliver genoptrykt og udgivet af The Bob Mizer Foundation, Inc og kan bestilles her.
Laaksonen døde i 1991, men hans liv blev i 2016 udødeliggjort i filmen Tom of Finland.
Se trailer:
Holdninger til pornografi ændrede sig radikalt både i USA og andre dele af verden op gennem 1960’erne, hvor ”seksuel befrielse” og “fri kærlighed” førte til et skift i den seksuelle tænkning.
Homoseksuelle erotiske magasiner
I 1960’eme opstod der er række danske homoseksuelle erotiske magasiner. Disse gik ofte helt til den pornografiske grænse, og det skal nok ses som eksperimenter i en overgangsperiode. Det var overvejende nøgne pubertetsdrenge, der hoverede i de homoseksuelle magasiner i starten af 1960’erne. I slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne opstod der specielle drenge-magasiner, som af mange blev opfattet som pædofile magasiner.
Fra 1950’erner til slutningen 1970’erne var der et konstant og tilgængeligt marked for legale homoseksuelle erotiske magasiner, og fra pornoens frigivelse i 1969 kom der magasiner med decideret pornografiske billeder. Da mange bøsser ikke var åbne om deres seksualitet, så kunne man helt anonymt trække homoseksuelle magasiner i kioskernes automater efter lukketid.
Med frigivelsen af billedpornografien udvidede markedet sig kraftigt. Det toneangivende danskproducerede homo-magasin var Coq der begyndte at udkomme i 1969, og fra 1970 udkom også magasinet ”Homo Action” der blev udgivet af Color Climax Corporation (CCC).
Efter pornoens frigivelse i Danmark i 1969
Selv om ophævelsen af pornografien i 1969 var et stort fremskridt for ytringsfriheden, så havde ophævelsen også en utilsigtet bagside, nemlig legalisering af børneporno, medmindre der var tale om et reelt misbrug af børnene.
I løbet af 1960’erne ændrede censuren sig også i USA, så det blev muligt at publicere nøgenbilleder og sidst i 1960’erne også pornografiske billeder. Det åbnede op for en større distribution, mere eller mindre åbenlyst og legalt.
Læderscenen
I starten af 1970erne var det svært af være læderbøsse, også i bøssemiljøet i København, hvor mange følte at der blev peget fingre af dem.
Men op gennem 1970’erne dukkede der flere magasiner op med fokus på læderfyrene. Læderfyrene fandt sammen og dannede deres egne klubber, heriblandt ”SLM – København” der blev stiftet i 1974.
Drummer magasin
Drummer magasin, der udkom fra 1975 til 1999, koncentrerede sig om den homoseksuelle læderscene.
Colt
Colt, en af de store navne i bøsseporno i USA, det blev grundlagt i New York City i 1967, men flyttede senere til Vestkysten, hvor dens indflydelse og succes førte til, at de kunne fejre deres 40-års jubilæum i 2007. San Franciscos borgmester, Gavin Newsom, erklærede den 23. februar som ‘Colt Studio Day’ – til stor forargelse for konservative kommentatorer!
Peter De Rome
Den tidligere flyveteran Peter De Rome flyttede fra England til USA i 1950’erne, hvor han lavede sin første Super 8 film i 1960’erne. Han specialiserede sig i erotiske shorts og benyttede ofte venner eller mænd, han hentede fra gaden. Filmen blev vist til private fester og i pornobiografer.
Han stoppede med at lave egne film i 1980’erne, men hans arbejde blev genopdaget i det 21. århundrede, og en fremragende dokumentar, Peter De Rome: Grandfather of Gay Porn (2013), fortalte hans historie. Peter De Rom døde i 2014 i en alder af 89, kort efter at dokumentaren havde haft premiere.
Se trailer til dokumentaren her:
Peter Berlin
Peter Berlin blev født i Polen i 1942 og voksede op i Berlin, Tyskland. Han flyttede til San Francisco som ung mand og blev noget af en bøsseporno-superstar i begyndelsen af 1970’erne. Hans film Nights in Black Leather (1973) og That Boy (1974) spillede i pornobiografer over det meste af verden i årevis.
Peter Berlin lever stadig (januar 2019), og i en 2005-dokumentar, The Man: Peter Berlin, skildres hans livshistorie.
1980’erne
Alt ændrede sig i pornoindustrien op gennem 1980’erne. Udbredelsen af hjemmevideo førte til lukning af mange pornobiografer, og hiv/aids-epidemien førte til lukning af flere sexklubber og saunaer.
1980’erne var også præget af én større debat om børneporno. To amerikanske TV-reportere havde lavet en udsendelse, hvor Danmark var blevet anklaget for at være et af verdens førende lande for fremstilling af ulovlig børneporno. Det var to danske porno-producenter, som det amerikanske TV-selskab NBC beskyldte for at stå bag produktion af børneporno, det ene var bøsseforlaget Coq-international fra Holbæk.
Men der kom også nye danske bøssemagasiner på gaden i 1980’erne, heriblandt kvartalsmagasinet Jack – et nyt blad som kaldte sig selv for 80’ernes blad om 80’ernes flotte fyre.
Hjemmevideo-markedet
Eksplosionen i pornoindustrien med nye producenter og studios, førte også til en stigning i mangfoldigheden. Der opstod et stigende antal nichemarkeder og feticher, som omfattede etnisk mangfoldighed, daddies, bjørne og mange flere. Af store pornonavne var blandt andet Jeff Stryker, som også var en af de første pornostjerner, hvor man kunne købe en kopi-dildo af hans pik.
Falcon Studios
Et af de store navne i den nye æra var Falcon Studios. Charles ‘Chuck’ Holmes skabte faktisk Falcon i 1971. I første omgang blev de primært sendt via postordre, men han var blandt de første til at skifte til videokassetten, hvilket var med til at sikre virksomhedens langsigtede succes. Det blev det mest succesrige homo-porno-firma i verden i slutningen af 1980’erne.
Se trailer til: Seed Money – The Chuck Holmes Story
Holmes donerede meget af sin formue til hiv/aids-organisationer og San Francisco LGBT Center. Falcon førte også til oprettelsen af flere mindre studier, herunder Mustang og Jocks. Holmes døde af en hiv-relateret sygdom i 2000.
Chi Chi LaRue
En af de store Falcon-direktører var drag’en Chi Chi LaRue, hvis fødenavn er Larry David Paciotti.
Han begyndte at arbejde som assistent på Catalina Video (grundlagt i 1978), før han instruerede hundredvis af film til Falcon fra slutningen af 80’erne og fremefter.
Cadinot
Jean Daniel Cadinot blev født i 1944, under Anden Verdenskrig i det tyskbesatte Paris. Hans forældre var skræddere, der tilpassede tøj. Cadinot bemærkede senere, at mens hans forældre klædt mænd på, så ville han hellere klæde dem af.
Som teenager drømte Cadinot om at blive maler, men på grund af forældrenes modstand løb han hjemmefra i en alder af 17 år.
I begyndelsen af 1960’erne studerede han ved École des Arts et Métiers og på National School of Photography. Han begyndte derefter sin professionelle karriere hos Valois Studios, hvor han instruerede mainstream-film for et fransktalende publikum.
Han begyndte senere af forfølge en karriere inden for fotografering med en homoseksuel vinkel. Først med hans nøgenportræt af forfatteren Yves Navarre og sangeren Patrick Juvet.
Han begyndte herefter at sælge nøgenfotografier, og i 1978 begyndte han også at lave film. På det tidspunkt havde han udgivet 17 fotoalbum med et samlet oplag på over 170.000 eksemplarer.
Han oprettede sit eget produktionsselskab, French Art, Cadinot – hvor han først lavede dusinvis af 16 mm smalfilm.
I 1980’erne begyndte han at producere ”spillefilm”, der udkom på VHS-kassetter. Karakteristisk for Cadinots film var, at der var meget mere vægt på plottet end i typiske pornofilmer. Hans plot var ofte baseret hændelser fra hans eget liv, men han var kendt for at justere plottet under filmen for at indarbejde erfaringer fra hans ”skuespillere”.
Han insisterede på realisme i sine film, især i sexscener, hvor han pålagde ”skuespillerne” “ikke at gøre ting, som han bad dem om, men ting, som de selv kunne lide at gøre.
Cadinot døde 23. april 2008 af et hjerteanfald. Efter Cadinots død blev firmaet ledet af François Orenn, en klassisk pianist, der var begyndt at arbejde for Cadinot som komponist tilbage i 2002. To ufærdige film af Cadinot, Subversion og Le Culte d’Eros, er siden blevet frigivet af Orenn, der også begyndte at producere egne film i den typiske Cadinot-stil.
I 2013 overtog StudioPresse og PinkTv Cadinot-varemærket og eksklusive distributionsrettigheder på alle Cadinot-film, herunder alt tidligere udgivet materiale.
Kristen Bjorn
Kristen Bjorn er et studie, specialiseret i modeller fra Central- og Latinamerika samt Europa. Studiet er også kendt for at være stramt koreograferet og for en stiliseret præsentationsform. Modeller er ofte placeret i stillinger, der fremstiller dem æstetiske og til at henlede opmærksomheden på kroppens skulpterede fysiske perfektion.
Bjorn er født i London i 1957 af en russisk mor og en britisk far. De rejste til Washington, D.C., hvor hans far var stationeret som diplomat.
Efter gymnasiet begyndte Bjorn at rejse ud i verden, til steder som Asien, Indien og Europa. Hans karrieremål på det tidspunkt var at være fotograf for National Geographic.
Bjorn rejste i 1978 til San Francisco, hvor han første gang mødte den homoseksuelle kultur, som han i første omgang fandt meget underlig. Men opmuntret af ideen om mandlig skønhed, som han fandt i de homoseksuelle blade, begyndte Bjorn at arbejde på sin egen fysik.
Omkring 1980 blev han fotograferet af Fred Bisonnes til Mandate Magazine. Dette blev efterfulgt af to optrædener i Falcon-videoer i 1983 (Biker’s Liberty og The New Breed).
Falcon valgte pseudonymet Kristen Bjorn til ham på grund af hans lighed med den svenske tennisspiller Björn Borg.
I forordet til en bog dedikeret til Kristen Bjorns produktioner, skrev den amerikanske pornoproducent William Higgins (Catalina Video), at i den relativt korte historie af hardcore-homoseksuelle videoer har Kristen Bjorn været ubestridt den bedste til dato.
I 2007 til Barcelona International Erotisk Filmfestival Heatgay Award vandt han med filmen ”El Rancho” både priserne som bedste film, bedste instruktør og bedste manuskript.
I 2010 var ”Kristen Bjorn Production” nomineret til ”Årets Gay Studio” til XBIZ Award, der blev afholdt i Hollywood.
XBIZ Awards uddeles årligt til enkeltpersoner, virksomheder, kunstnere og produkter, der har spillet en vigtig rolle i pornofilmens vækst og succes. XBIZ Awards bliver af pornofilmindustrien sammenlignet med Golden Globes i den almindelige filmindustri.
Foerster Media
Foerster Media var en af Tysklands store bøsseporno-producenter, startet af Kurt-Joachim Foerster. Ud over pornofilm så stod de også bag udgivelse af flere homo-magasiner såsom Homoh, Kerle og Boy Boy Boy, ligesom de har udgivet flere bøger, både erotiske romaner og poesi.
Foerster startede sin karriere i årene med liberaliseringen af den tyske straffelov om sex mellem mænd. Men hetero-forlagene fik også øjnene op for den nye kundekreds, og derfor blev Du & Ich grundlagt i
Hannover af et heteroforlag i 1969, efterfulgt af magasiner som Dan og Adonís.
Salget af magasinerne udviklede sig imidlertid ikke, som hetero-forlagene havde forventet, og i 1979 overtog Foerster Media rettighederne og fortsatte udgivelserne under eget navn.
I midten af 80’erne begyndte Foerster Media at skyde fotoshoots til egne magasiner, og i 1992 begyndte videoproduktion.
Foerster Media udvidede hurtigt deres videoprogram, og i år 2000 have de udgivet mere end 600 titler. Mange af filmene var købt af tjekkiske, slovakiske og polske filmselskaber, da man her kunne købe film til en tiendedel af, hvad det kostede at producere dem i Tyskland.
Men alligevel var deres egenproduktion på omkring fire film om året, der på trods af det forholdsvis høje omkostningsniveau (45.000 DM pr. film) alligevel var en god forretning – disse film kunne sælge omkring 20.000 eksemplarer alene i USA, hvor de udkom et par måneder før, de udkom i Europa. I Tyskland blev der ofte kun solgt et par hundrede eksemplarer af hver film ved udgivelsen.
Man’s Best
Man’s Best blev grundlagt af Rolf Hammerschmidt, i 1984 åbnede han sin første pornobutik i hjembyen Ulm i Tyskland, og det blev hurtigt til en lille kæde af butikker.
I 1992 blev han partner med en producent af bøssepornomagasiner, og Mega Boys var det første magasin, han lancerede.
Selv om han aldrig havde haft et kamera i hånden, så begyndte han samme år at producere sin første bøssepornofilm ”Märchenknaben” (Eventyrlige drenge). Filmen blev hans mest succesfulde med 3.000 solgte eksemplarer.
I 1994 solgte Hammerschmidt sine pornoforretninger og fokuserede nu udelukkende på videoproduktionen.
Han filmede selv kun seks til otte film om året, da han fandt det meget udmattende. De fleste af filmen blev derfor filmet af freelancere på hans vegne – ikke kun i Tyskland men også i Budapest og Bratislava, da de fleste udøvende kunstnere alligevel kom fra Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet eller Ukraine.
Hammerschmidt fandt selv modellerne til sine egne film, og det var hovedsageligt helt naturlige drenge på 18-21 år, gerne heteroseksuelle, da de homoseksuelle modeller var mere besværlige og alt for selvhøjtidelige.
Cazzo Film
Cazzo Film er et andet tysk bøssefilmstudio med base i Berlin, som har produceret pornofilm siden 1996.
Cazzo Film blev grundlagt af Jörg Andreas og Jürgen Brüning. Den første film var Berlin Techno Dreams, og siden da har studiet udgivet over 80 film under Cazzo-navnet.
Andreas var studiets mest produktive instruktør, men Brüning instruerede også film til Cazzo, inden han oprettede sit eget studio, Wurstfilm i 2003. Blandt andre bemærkelsesværdige instruktører er Bruce LaBruce, Hans Peter Hagen og Sven Jungbluth.
Cazzo Film producerede to versioner af nogle af sine film – en “softcore” version med mindre eksplicit seksuelt indhold, og en “hardcore” med større fokus på pornografisk indhold. De mindre eksplicitte versioner var beregnet til at nå et bredere publikum og blev vist på forskellige filmfestivaler rundt om i verden.
Studiet udgav film under Cazzo Film-mærket i Tyskland og det meste af Europa. I USA har Cazzo Film samarbejdet med forskellige amerikanske homo-filmstudios om at udgive deres film.
“Cazzo” er det italienske vulgære udtryk for det mandlige kønsorganer.
Nye succesfulde pornostudio
I sidste halvdel af 1990’erne og starten af 00’erne begyndte DVD at tage over fra videokassetten, og nye succesfulde pornostudio skød op: Heriblandt Bel Ami, Titan Media, Raging Stalion og Lucas Entertainment.
BelAmi
BelAmi blev grundlagt af den slovakisk-fødte George Duroy i 1993 og har kontorer i Bratislava, Prag og Budapest.
Bel Ami specialiserede sig i østeuropæiske mænd og filmede i byer som Prag og Budapest. Modellerne er hovedsageligt smukke og veludrustede unge mænd med glimt i øjet.
Udover hardcore dvd’er producerer BelAmi også kalendere og fotobøger.
Studiet har vundet adskillige priser og nomineringer, og i 2015 blev ”BelAmi” kåret som ”Årets Gay Studio” til XBIZ Award.
Titan Media
I 1995 skød et andet San Francisco pornostudio op, nemlig Titan Media, der blev grundlagt af Bruce Cam og Robert Kirsch.
Det voksede hurtigt til at blive en af verdens største bøssepornofilmstudier. I 2005 købte Titan Media det tidligere bøssestudio MSR og har efterfølgende genudgivet de gamle videoer på DVD.
I 2005 udgav Titan Media en film med titlen Cirque Noir med hovedrollen Buck Angel. Det markerede den første transmand i en film produceret af et firma med speciale i bøsseporno. Beslutningen om at bruge Buck Angel i en scene blev rost som en “milepæl” i repræsentationen af transmænd i homoseksuel porno.
Ifølge Bruce Cam arbejder virksomheden for at “erotisere sikker sex og skildre homoseksualitet positivt”. Derfor er alle deres film kun med kondom.
I 2011 gik Falcon Studios, Raging Stallion og Titan Media sammen om anti-piratvirksomheden Porn Guardian, i forsøget på at stoppe pirater i at kopiere deres film.
I årene 2008-2012 blev ”Titan Studio” kåret som ”Årets Gay Studio” til XBIZ Award.
Raging Stallion
En af de succesrige amerikanske pornoproducenter, der blev lanceret i 1990’erne, var det San Francisco-baserede Raging Stallion, der blev lanceret i 1998 og som fusionerede med Falcon i 2010.
Raging Stallion blev grundlagt i 1998 af Chris Ward og J.D. Slater. Senere blev Michael Brandon medejer.
Virksomheden producerede oprindeligt kun til det amerikanske marked, men siden 00’erne er de også repræsenteret på det europæiske marked og internationalt i andre verdensregioner.
Hos Raging Stallion finder man de største ”hingste” i branchen – veludrustede, svulmende muskler og ofte masser af hår.
Sortimentet af produkter spænder fra hardcore pornofilm og softcore-videoer til kalendere, postkort og fotobøger.
Virksomhedens første fotobog blev udgivet i 2008 af Bruno Gmünder Verlag, og flere er fulgt efter.
I 2005 blev det til hele 22 nye film, og i 2006 havde virksomheden succes med ”Hard as Wood” og ”Arabesque”-filmene, som opnåede nye rekordindtægter.
Lucas Entertainment
Lucas Entertainment er et bøssepornostudie startet af pornostjernen Michael Lucas i 1998, med penge han havde tjent på at arbejde som mandlig escort. Han baserede firmaet i New York City i stedet for Los Angeles, hvor mange af de andre pornostudier er placeret.
Studiet er kendt for overdådige, store budgetfilm, og det hævdes, at Michael Lucas’ film ”La Dolce Vita” fra 2006 er den dyreste bøssepornofilm nogensinde. Lucas hævder selv, at filmen havde et budget på $ 250.000.
Filmen vandt 14 GayVN-priser i 2007, og flere berømtheder som gæsteskuespillere bland andet Savanna Samson, Kevin Aviance, Amanda Lepore, Heather Fink og Johnny Hanson, som dog ikke deltog i selve sex-scenerne.
Michael Lucas ‘La Dolce Vita” er en homo-pornografisk udgave af Federico Fellini klassikeren La Dolce Vita.
Se teaser fra Michael Lucas’ La Dolce Vita:
I maj 2009 meddelte Lucas Entertainment, at de ville producere den første bøssepornofilm udelukkende med israelske modeller. Filmen fik titlen ”Men of Israel”. Lucas var stolte af sin jødiske ophav og ønskede at lave en film med israelske modeller for at fremme en anden opfattelse af Israel. Han har da også kaldt filmen sin vigtigste.
I 2009 åbnede studiet et europæisk hovedkvarter i Paris. Det nye kontor skulle filme i Frankrig og producerede i 2009 ”Paris Playboys”, optaget i Paris’ bøsse-distrikt, Le Marais.
I 2013 blev ”Lucas Entertainment” kåret som ”Årets Gay Studio” til XBIZ Award.
Scally porno
Andre pornostudier der skød op i 1990’erne var Triga i England med deres ”scally porno” – en niche der markerer sig med unge britiske skinheads, fodbold-hooligans og drenge fra arbejderklassen.
Viking Video
Viking Video var et dansk firma, der i 1993 og 1994 producerede bøssepornofilm med danske modeller. Der blev udgivet i alt tre film på VHS: Jespers Verden, Slemme drenge og Frække fyre. Forinden havde firmaet lavet tre amatørfilm, som dog kun blev solgt i den tidligere Shop-6, Gasværksvej på Vesterbro i København.
Eurocreme
Internettets fremme i starten af 00’erne lagde en dæmper på pornostudioenes succes. Men der dukkede dog enkelte nye pornostudier op, som for eksempel Eurocreme med base i London, med stjerner som Cameron Jackson og Ashley Ryder. Eurocreme havde specialiseret sig i produktion og distribution af bøssepornofilm, hvor det generelle tema var Twinks, men de har også udgivet en række serier med voksne mænd.
Virksomheden blev grundlagt af Max Lincoln, hvis første film var DreamBoy fra 2002. I 2004 oprettede virksomheden et joint venture med den hollandske distributør Eurocreme BV, der brugte mærket “Eurocreme Sales” til at markedsføre en portefølje af sexfilm fra AVI Film Prag – et internationalt, tjekkisk-baseret filmskab, der står bag en stor produktion af pornofilm af alle genrer.
I 2009 gik Eurocreme i samarbejde med Alphamalemedia.com, en britisk baseret muskelstudie ejet af pornostjerne Trojan Rock. Dette partnerskab betød, at virksomheden nu kunne tilbyde en stor produktportefølje, der appellerede til et bredere publikum.
HotMen CoolBoyz
I Danmark producerede Zentropa i år 2000 bøssepornofilmen HotMen CoolBoyz. Det var den tredje film produceret af Zentropas pornofilmselskab Puzzy Power, og det var første gang nogensinde, at et anerkendt mainstream-filmselskab helt åbent har produceret en regulær bøssepornofilm. Den blev modtaget af den danske presse med larmende tavshed.
Filmen var instrueret af den prisbelønnede Knud Vesterskov og var dyr at producere. Det blev ikke nogen økonomisk succes, selv om den i USA blev nomineret til fem gay-priser, bl.a. som Bedste Udenlandske Film.
Live Streaming og internettet
En af de store udviklinger kom på internettet, hvor det i slutningen af 00’erne blev muligt selv at live streame. Det var nu ikke kun pornovirksomheder, der producerede porno – nu kunne alle gøre det selv og hurtigt nå frem til et publikum.
Live streaming og amatørhjemmevideoer kom til at påvirke indtjeningen hos flere af de ældre etablerede bøssepornostudier i slutning af 00’erne op gennem 10’erne.
Nye apps giver nu også mulighed for, at alle selv kan sælge deres helt eget indhold til dedikerede månedlige abonnenter eller oprettede sin egen ”porno-kanal”, hvor man kan ”live chatte” via web-cam, og tilbyde både gruppechat og privatchat mod betaling.
Udviklingen
Hvis man for 50 år siden ønskede at få adgang til bøsseporno, så var den primære mulighed at spore en postordreudbyder, sende en check og så vente på, at en pakke lande i ens postkasse. Alternativt kunne man besøge en af pornobiograferne, men det var for mange ikke en mulighed, da man derved ville afsløre sin homoseksualitet. De fleste levede stadig i skabet dengang, og blev man afsløret, kunne det få uoverskuelige konsekvenser.
Dette viser, hvordan tingene har ændret sig. I dag kan de fleste inden for sekunder finde masser af bøsseporno på sin telefon, tablet eller computer – både gratis og mod betaling. Indtjeningen er dermed ofte flyttet fra produktionsselskaber til dem, der laver onlinedistribution, og i mange tilfælde til modellerne selv.
Men hvad bringer fremtiden for pornoen? Vil udviklingen i kunstig intelligens og virtuel virkelighed tage over – ja, det kan vi kun gætte på.