Nyt album: Rikke Thomsen tager temperaturen på zeitgeisten

30. april 2026 Michael Kristen Kristensen // han/hans // out&about

*Dansk pop på sønderjysk. Rikke Thomsen er klar med tredje album fra hendes hånd. Pressefoto / FREELAS PR & MANAGEMENT.*

“Zeitgeist” hedder det helt nye album fra sønderjyske Rikke Thomsen. Hendes varemærke er at skrive og synge på og med sin dialekt. Hun formår at bruge det sønderjyske sprog til at fortælle universelle historier om ophav, identitet og livet i provinsen.

Rikke Thomsen er de seneste år blevet en markant musikalsk stemme herhjemme. Hun har vundet stor anerkendelse for at gøre det sønderjyske sprog både moderne og vedkommende. Med hendes tredje album er hun klar til sommerens festivaler, inden hun til efteråret drager på turne med sit band. Men når man udgiver ny musik, så alt ikke som det plejer. Der er ekstra spænding i kroppen.

”Uha, der er altid nerver på – og heldigvis for det. Det er ligesom de få sekunder backstage, før man skal ind på scenen. Hvis ikke man kan mærke det, så skal man ikke gå derind. Men det er også en forløsning og med stor forventningsglæde, at jeg sender mit nye album “Zeitgeist” ud til publikum. Det føles helt særligt denne gang”, fortæller Rikke Thomsen til Out & About.

Et album med lys og kraft

Rikke brød igennem i 2019 med EP’en Omve’n Hjemve. Siden kom det første hele album OPLAND i 2021 og Makværk i 2023. Hver gang et nyt sted i livet, hver gang en Rikke i bevægelse.

Hun er egentlig født i Grønland, men er primært opvokset i Blans, som ligger lige imellem Sønderborg og Aabenraa. Hun uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg. Det hele i en tid, hvor for eksempel idolet Anne Linnet var den hvis tekster man tydede til, når kærligheden mærkes lidt udenfor normerne. Lebbe var noget man helst ikke ville være, så det talte hun ikke højt om. Tiden går. Rikke, var og er som så mange andre, en kvinde i udvikling.

Hvis du skulle sætte lidt ord på hvilken Rikke, dette nye album præsenterer, hvilke skulle det så være?

”Det er et dejligt spørgsmål at få, tak for det. Jeg føler at jeg med “Zeitgeist”, mit nu 3. album, står og går bund solidt – noget jeg bestemt ikke altid har gjort. Det er et album med lys og kraft. Det repræsenterer den fortælling, jeg endelig synes jeg er landet i. Jeg har ikke talt meget om det, men for et år siden stod jeg i en svær og pludselig skilsmisse. For alle der har prøvet noget lignende, ved man hvor ubarmhjertigt hårdt sådan en omgang er. Men da støvet havde lagt sig og jeg så småt fik sat det ene ben foran det andet, må jeg sige, at jeg har fået svar på nogle af de eksistentielle spørgsmål, jeg har længtes efter. Det er et menneskeligt vilkår, at der altid vil være spørgsmål.. så at få en flig af nogle svar, tager jeg som en gave. Jeg vågner om morgenen derhjemme og føler mig elsket, heldig og hel. Og jeg er dybt taknemmelig.”

Der ét ord der går allermest igen: taknemmelighed.

Det er altid en lang proces at skabe noget nyt, det gælder også ny musik og album. Og som musiker og sangskriver er det en personlig rejse, som ofte og nemt smelter sammen med dagligdagen, der dermed også sætter sit præg på det endelige resultat:

”Det er i korte træk ikke blot en musikalsk rejse, men jo også en menneskelig en af slagsen. Jeg hverken kan eller vil løsrive musikken og sangskrivningen fra mig selv som menneske. Det håber jeg også man kan mærke. Derfor præger det ene jo det andet på daglig basis. Så når jeg ser de syv år tilbage, der er gået siden Omve’n Hjemve blev udgivet i foråret 2019 og frem til dette forår, hvor Zeitgeist lige er kommet ud, så er der ét ord der går allermest igen: taknemmelighed. Jeg har ønsket mig at leve af at skrive sange og spille guitar siden jeg var en 15-16 år. Nu er jeg fyldt 35 og har de seneste syv år haft lov at stå op om morgenen og gøre netop det. At det så samtidig kommer med uforglemmelige oplevelser, puster kun yderligere til den taknemmelighed: at spille med mit band af bedste venner, hele mit hold bag mig og de utallige samarbejder – for eksempel den teaterkoncert der blev skrevet af Æ Teater over Omve’n Hjemve og at de endte med at få en Reumert – til de mange skulderklap, der er blevet mig givet på vejen. Det er svært at rumme for en sønderjyde. Det der betyder mest for mig er, at jeg føler mig forbundet til alt det, jeg kommer fra og derfor fri til at kæmpe for der hvor jeg gerne vil hen. Og det er musikken en katalysator for” kommer det fra sangerinden med så meget på sinde.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Publikum tager ejerskab over teksterne

Hvordan har du det med sårbarhed i forhold til at lukke folk ind i dine personlige tekster?

”Jeg synes det er en af de fineste ting ved den relation, jeg som sangskriver har fået til mit publikum. At jeg har lov at skrive sange, som jo trækker en del på det man kalder hovedstolen og at publikum vælger at tage ejerskab over teksterne. Det kan jeg ikke bestemme at de skal. Det kan man ikke købe sig til. Det skal komme fra en oprigtig nysgerrighed og af lysten til at leve sig ind i fortællingerne. Samtidig er jeg nødt til at pege på, at man jo desuden virkelig skal ville forstå teksterne, når nu de er skrevet på sønderjysk. At publikum igen og igen vælger musikken til og bringer sig selv i spil, det tager jeg aldrig for givet – og som en cirkulær bevægelse, giver det mig mod i den sårbarhed, det uundgåeligt er i at skrive teksterne.”

På det nye album kommer vi vidt omkring, fra fortællingen om en Corolla 94 til historien om den afdøde prinsesse Lady Diana.

Tilbage i september 2019 modtog Rikke Thomsen – som den yngste nogensinde – Modersmål-Prisen for sin indsats for den sønderjyske dialekt. Men selvom at hendes sange er skrevet og sunget på klingende sønderjysk, lader de sig ikke begrænse til blot den enkelte landsdel. Fortællingerne rammer på tværs af landet. Folk spejler sig i teksterne. De er skrevet med hjertet. Fanskaren er vokset år efter år.

LGBT+ Rollemodel

Rikke Thomsen skjuler ikke sin seksualitet eller privatliv. Hun ligger heller ikke skjul på, at hun altid har været lidt af en såkaldt drengepige. Men hun lader musikken tale, det er her fortællingerne bor.

Hun har tidligere også spillet til Pride i Aarhus tilbage i 2024. Det skete på den afspærrede ellers ganske trafikerede Frederiksalle lige mellem Rådhuset og Musikhuset. Her var det en noget benovet Rikke Thomasen, der gik på scenen. Den scene, hvor hendes store idol Anne Linnet skulle spille på få timer efter. Anne Linnet var et forbillede for den unge Rikke. Det var især hendes frigjorthed og hendes tekster der havde godt fat i den unge Rikke. Faktisk har Rikke tidligere udgivet en hyldest sang til hende. Lig Anne er Rikke Thomsens tekster meget relaterbare. Og med dem er hun også blevet en stærk rollemodel i dele af LGBT+ miljøet.

Med den unge generation er der håb

Hvordan har du det med at være en slags rollemodel i regnbuemiljøet?

”Er jeg? Det vidste jeg virkelig ikke. Men det er jeg enormt stolt af at få at vide. Tusind tak. Jeg er vokset op i 90’ernes og 00’ernes Sønderjylland. Og med al kærlighed til min landsdel, så betød det jo, at homoseksualitet nærmest ikke fandtes. En “bøsse” var noget man skød med og “lebbe” var et skældsord, og derfor noget, man ikke ville være. Jeg vidste ikke, hvad jeg var, andet end, at jeg gerne ville være en af drengene. Det fik jeg lov til og tog mig lov til. Og det er på samme måde, jeg føler, jeg går rundt i verden i dag. Der er LGBT+ miljøet en særlig god støtte. Det gør mig desuden glad at se nutidens unge mennesker rumme hinanden og de forskelligheder, vi nu og engang er født med. Vi er kommet langt som samfund og med den unge generation er der håb for, at vi måske når endnu længere. Kærlighed er kærlighed.”