SAMFUND

Forvirringen er total- alligevel EuroPride i Beograd

EU-kommissionen har afvist tilskudsansøgninger fra seks polske byer, der alle har indført såkaldte LGBTQ-frie zoner.
EuroPride paraden i morgen lørdag den 17. september ser nu alligevel ud til at blive til noget. Den serbiske regering havde tidligere på ugen ellers aflyst paraden.  Foto: Can Stock Photo / viperagp

Serbisk regering presset til at lave kovending. Tillader nu alligevel den store EuroPride parade gennem Beograd i morgen.

I år er det Serbiens tur til at afholde den europæisk fejring af LGBT+ miljøet med en farverig EuroPride parade og et stort anlagt menneskerettigheds- og kulturprogram i ugen op til. Efter planen skulle den store parade sno sig gennem Beograds gader lørdag den 17. september som kulmination på EuroPride ugen.

Men så kom den Serbiske præsident Aleksandar Vučić på banen sidst i august og aflyste paraden. Herefter fulgte en periode med usikkerhed . I ugen op til paraden fulgte den serbiske regering så op med en officiel aflysning i ellevte time. Man kunne ikke love for deltagernes sikkerhed, hed det i begrundelsen.

Nu ser det dog ud til, at der alligevel bliver en EuroPride parade i Beograd. Om end ruten er noget forkortet.

Den serbiske regering har nemlig nu lovet EU kommissionen, at paraden alligevel kan afholdes. Kovendingen skal nok ses i lyset af at Serbien gerne vil optages i EU, og derfor har de brug for at vise, at de også har gjort fremskridt inden for LGBT+ området og arbejder på at forbedre forholdene for disse grupper, der dagligt bliver udsat diskrimination.

En delegation fra Copenhagen Pride er taget til Beograd for at vise at vi også i Danmark støtter deres krav.

Meget mere om Europride finder du her.

Læs også: EuroPride 2022 aflyst af serbisk regering