Fortællinger fra værnepligt som homoseksuel garder

 Lucas Håkonsen har siden folkeskolens erhvervspraktik haft lyst til at prøve hæren igen. Men denne gang skulle det være den hårdeste værnepligt, han kunne finde. Derfor meldte han sig frivilligt til livgarden.

Lucas Håkonson var 21 år da han meldte sig frivilligt til livgarden, fordi han gerne ville bevise for sig selv, at han som homoseksuel også kunne gennemføre den hårdeste værnepligt vi har i Danmark.

”Jeg havde besluttet med mig selv, at jeg ville være åben omkring min seksualitet når de andre værnepligtige eller overordnede spurgte ind til min seksualitet”, fortæller Lucas om de mål, han satte sig inden, han skulle aftjene værnepligten.

”Så ville jeg også gå til mine overordnede, hvis jeg oplevede chikane på grund af min seksualitet”, tilføjer Lucas. Derfor havde han også læst op på, hvad han havde af rettigheder i Livgarden. Han ville være forberedt.

Familien havde delte holdninger til at Lucas nu skulle i Livgarden. Specielt hans mor var ikke specielt glad for beslutningen.

”Hun havde den opfattelse at hæren var hård, og at homoseksuelle ikke ville blive behandlet særligt godt”, husker Lucas.

Selv gik Lucas egne fordomme mest på den hårde tone i hæren.

Da dagen oprandt og Lucas skulle give møde på kasernen, var det med en del sommerfugle i maven. Ville han blive accepteret for den han var? Ville han blive venner med de andre værnepligtige i hans gruppe? Ville han blive udsat for chikane og mobning? Der var mange spørgsmål, der fløj rundt i hovedet, husker Lucas.

Han håbede selv, at han kunne danne nogle alliancer med folk, der kunne støtte ham i hverdagen og være der for ham, hvis det blev hårdt.

De første dage i uniformen

Der gik ikke mange dage før Lucas fik bekræftet sin fordom om den hårde tone.

”Men jeg oplevede den ikke på en dårlig måde. Selv om tonen var hård blev alle behandlet ligeværdigt, og vi blev opfordret til at fortælle de overordnede, hvis vi oplevede mobning og chikane”. Den besked tog en del af Lucas bekymringer.

”Til at begynde med fortalte jeg kun, at jeg var homo. Jeg ville lige se, hvordan de tog det, før jeg åbnede mere op”.

Der gik dog ikke mange dage før kammeraterne fra Lucas vagthold begyndte at stille spørgsmål til det at være homoseksuel.

”Specielt når vi sad sammen og skulle pudse vores gevær eller støvler gik snakken lystigt, og der kom mange spørgsmål”, fortæller Lucas.

Her var der mange spørgsmål om det at være homoseksuel. Hvornår han vidste han var homoseksuel, hvornår Lucas sprang ud, om han skulle have børn og mange andre spørgsmål.

Der var også en anden ting som Lucas var specielt påpasselig med i den første tid i Livgarden – nemlig nøgenhed.

”Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke skulle kigge for meget på de andre, når vi skulle i bad. Det var en ting, der lå lidt i min underbevidsthed. Jeg ville på ingen måde kunne beskyldes for at kigge på de andre. Men det tror jeg nok er sådan de fleste homoseksuelle ville reagere i den situation”, fortæller Lucas.

Efter de første ugers værnepligt var de overvejelser dog helt væk.

”Når man har stået vagt en hel solskinsdag i en bjørneskindshue, så tænker man kun på at komme i bad så hurtigt som muligt. Det er en varm oplevelse kan jeg fortælle”, lyder det fra Lucas.

Mænd i uniform

Mænd i uniform bliver ofte opfattet som noget meget maskulint. Ofte følger en del seksuelle fantasier med, som også pornoindustrien ikke har været blinde overfor.

”Men faktisk har jeg ikke fået spørgsmål i den retning”, lyder det lidt overrasket fra Lucas.

”Ikke at jeg ikke har hørt om fantasierne, men det er bare ikke noget, der spiller en rolle når man er værnepligtig i Livgarden”, uddyber han.

”Selvfølgelig snakker vi også om sex. Jeg kunne sagtens fortælle, hvem af sergenterne, jeg syntes var hotte. Man kommer ret tæt på mange af dem man deler stue med. Kunne sagtens fortælle om mit datingliv og sex. Men kun i detaljer med dem, jeg var på stue med. De var ret gode til at stille spørgsmål, mens vi klarede de praktiske gøremål. Men jeg havde da lidt i baghovedet at det måske ikke var alle der ”gad” høre på mit kærlighedsliv, så min taktik var at vente på at de spurgte ind til det, før jeg lukkede op for posen”, siger Lucas med et skævt smil.

Flere gange havde Lucas også nogle af sine soldaterkammerater med på homobar. Mange ville gerne se, hvad det var.

”Faktisk fik mange også afkræftet en del af de fordomme de havde inden”, husker Lucas. Ofte vidste en del af de værnepligtige, der ikke var på Lucas vagthold, hvem han var når han mødte dem i byen.

”Ikke fordi de havde et problem med, at jeg var åben homoseksuel, men det er stadig et sjældent syn i Livgarden”, fortæller Lucas.

”Under hele min værnepligt følte jeg på intet tidspunkt at jeg blev udelukket fra drengegruppen på grund af min seksualitet. Jeg lagde ikke skjul på, at jeg havde en mandlig kæreste, og jeg havde ham også med til de officielle fester. Så på den måde lagde jeg ikke et filter ned”.

En forandret person

”Om jeg er blevet en bedre homo efter at have været i Livgarden, ved jeg ikke. Jeg er nok blevet mere robust. Tør sige min mening og stå ved, den jeg er. Jeg har i hvert fald fået bevist for mig selv, at man sagtens kan gennemføre den hårdeste værnepligt, selvom man er homoseksuel. Fundet ud af, at det ikke handler om, hvem du er, men hvad du gør”.

Lucas er efter værnepligten gået i en lidt anden retning og læser nu til pædagog.

 

Læs også: Viggo Mortensen som undertrykt homo i ny film

Sådan kommer du i Livgarden.