Folketeatret spiller Pinters Bedrag – en moderne klassiker om utroskab

Bedrag, bedrager, bedraget, bedraget af. Hvem bedrager hvem? Og er det rigtigt, at jeg gerne må være utro og bedrage, men du må ikke? Folketeatrets opførelse af Harold Pinters Bedrag – en moderne klassiker om utroskab sættes op på ny.

Over halvanden time spoles de sidste ni år tilbage og op i Harold Pinters stykke fra 1978 Bedrag. Det er Line Knutzon, en af Danmarks dygtigste dramatikere, der har nyoversat stykket, som gennem årene til stadighed har gået sin gang over alverdens scener.

Og nu er turen så kommet til Folketeatrets version, der har fået nyt liv af instruktør Maria Vinterberg og med scenografi af Marianne Nilsson. Scenografien er en platform med stole og et bord, der flyttes rund på ved hvert sceneskift. Og i baggrunden er et stort antal stole stablet tilfældigt. Med andre ord, stoleleg for voksne.

Jeg fristes derfor næsten også til at skrive at Bedrag er en moderne form for stoleleg. For hvem sætter sig på den sidste stol? For hvem har bedraget hvem? Hvor længe? Hvordan? Og hvornår? Og ved nogen noget om det og siden hvornår: Bedrag, bedrager, bedraget, og bedraget af?

Hvem kan man ”stole” på?

For hvem kan man egentlig ”stole” på. Ens mand? Ens kone? Ens bedste ven? Ens samarbejdspartner? Eller nogen overhovedet? Og kan man stole på sig selv? Eller giver man efter, når muligheden byder sig, og man besnæres af en flirt, en tilnærmelse, en kompliment.

I rollerne som parret Emma og Robert møder vi Anette Støvelbæk og Henrik Lykkegaard. Som Roberts bedste ven, og Emmas hemmelige elsker Peter møder vi Niels Ellegaard. I en mindre birolle som tjener på en italiensk restaurant opleves en finurligt og morsomt spillende Adam Schmidt. Nok er Adam Schmidts replikker få, men faktisk aftenens morsomste, og der hvor man trækker afvæbnet på smilebåndet.

Emma og Peter har i fællesskab en lejlighed, hvor de kan dyrke hinanden, når de ikke er sammen med deres respektive mand og kone.

Nå ja, og så har de alle en fælles interesse for bøger: Robert er forlægger, Peter er agent og talentspejderen, der er god til at finde de helt rigtige af tidens og fremtidens forfattere. Emma nyder at læse en god bog, ikke mindst hvis det er på anbefaling af Peter, hendes mangeårige hemmelige elsker.

Til festen…

Historien tager sit udspring ni år efter at Peter og Emma ved en fest hos Emma og Robert for første gang får øjnene op for hinanden. Peter er fuld og erklærer Emma sin kærlighed. På et tidspunkt kommer Robert til, og Peter undlader ikke at fortælle sin bedste ven, at han har en vidunderlig hustru. Dette synspunkt får han medhold i, men hvad Robert ikke ved er, at hans bedste ven og hans kone indleder et forhold.

Starter trægt… – tænker man

Finurligheden ved stykket starter ualmindelig trægt, tænker man. Og historien spoles baglæns op. Man forstår at sidst Emma og Robert så hinanden var to år tidligere. Mens hun jævnligt tænker på ham, postulerer han ikke at have tænkt meget på hende. Virkeligheden er en anden, og da Emma pludselig fortæller Robert, at hun aftenen før har fortalt sin mand Peter om deres for længst afsluttede forhold, bliver han nervøs for vennens reaktion. Hvad han imidlertid ikke ved er, at det rent faktisk er fire år siden, at Peter fandt ud af det, men uden at sige noget til Robert.

Måske har Peter undladt at sige noget, fordi han faktisk også selv har været sin hustru Emma utro. Og se så har Robert noget at have sin forargelse i. For som indledningsvis skrevet og underforstået – jeg må godt – du må ikke.

Et formfuldendt net af løgne

Med andre ord er trekantsdramaet Bedrag et formfuldendt net af løgne, vævet tæt omkring de tre venner, men også omkring de elskende. For at gøre dramaet endnu mere dramatisk, så får ægteparret Emma og Peter sønnens Noah. Men hvem er så far til barnet? Ja enhver kan blive i tvivl, indtil Emma forklarer at Robert var på forretningsrejse i New York på tidspunktet for undfangelsen. Han drager et lettelsens suk, men kan man nu være sikker. Netop dette spor i fortællingen dyrkes ikke yderligere, hvilket måske kunne have givet endnu mere spænding til historien.

Stolene bliver sat

Bedrag springer tilbage i historien gennem de ni scener, hvor hvert sceneskift markeres med et lille stykke musik, og en ommøblering af stole og et enkelt bord. Scenen er sat, og jeg kan ikke lade være med at tænke på Ingvar Bergmans Scener fra et ægteskab. Endnu mere absurd blev forestillingen ved pressevisningen, der fandt sted, utilsigtet timet, præcis på dagen, hvor formanden for 3F Per Christensen, måtte slippe tøjlerne. Det efter det var kommet frem, at han ad to omgange har ført et dobbeltspil med to forskellige kvinder, der ikke kendte til hinanden. Så ja nok er Bedrag skrevet i 1978, men med en af dagens tophistorier fra det virkelige liv, må den siges at være mere aktuel end måske nogen sinde.

Verden vil bedrages, du, jeg, vi, hvem kan man stole på og hvem kan man ikke stole på? Tjaa, mange af nutidens datingapps nærmest flyder over med mennesker, der søger lidt ved siden af – uden den faste partners viden.

Bedrag eller ikke bedrag – ganske vist er det i hvert fald, at Folketeatrets Bedrag er en præcis og hudløs ærlig skildring af løgne og hemmeligheder, som en del af den menneskelige natur. Også i 2022.

Læg i øvrigt mærke til kropssprog og mimik i stykket. Nogle gange siger netop dette, sammen med pauser, naturlige og kunstige, en stor rolle for hvad vi ser, oplever og opfatter. Og netop indlæggelsen af pauser er Pinter kendt for at bruge i sine stykker. Et kraftigt virkemiddel, der i begyndelsen af forestillingen, historiens slutning, virker ualmindelig ”dræbende”, men faktisk siger en del om, hvordan et forhold, et ægteskab, et venskab, med tiden kan drænes.

Tør du?

Bedrag er et fint lille stykke, der måske kan lægge op til at få kortene på bordet, hvis det ønskes. Hvem tør tage det første skridt, og er der noget at fortælle. Tør du? Tør I? Og endelig hvad gør et stykke til en klassiker, og hvad gør Pinters Bedrag til en klassiker, der i nogens verden går over i historien?

 

Kort om forestillingen

Dramatiker: Harold Pinter

Medvirkende: Anette Støvelbæk, Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard, og Adam Schmidt

Oversættelse: Line Knutzon

Iscenesættelse: Maria Vinterberg

Scenografi: Marianne Nilsson

Bedrag på turné rundt i landet frem til 22. marts

Spiller i Nørregade fra 24. marts til 14. april

Spilletider og billetter finder du her.

Læs også: Lamb / Dýrið – fabel med et hav af undertoner