KULTUR

Fodboldspillere fyret efter sexvideo

Den slags udskejelser accepteres ikke i den brasilianske fodboldklub Sport Club Gaúcho.
Foto: Twitter

En video fra et omklædningsrum er gået viral, og har efterladt fire brasilianske fodboldspillere fra klubben Sport Club Gaúcho uden job.

Den korte video på blot ni sekunder blev sidste weekend lækket på YouTube, og viser en af fodboldspillerne på knæ foran to holdkammerater under bruseren i omklædningsrummet, mens han onanerer på dem. Den fjerde fodboldspiller filmen seancen, og skriger af grin samtidig. Efter syv-otte sekunder stopper legen, og alle fire skriger af grin. Ingen af de to har stive pikke, og situationen minder mest af alt om en joke.

Men ikke desto mindre har de alle fire mistet jobbet i fodboldklubben.

Klubbens præsident Gilmar Rosso fortæller til sportsmagasinet Globo Esporte, at de fire fodboldspillere blev fyret, fordi hændelsen skete på klubbens område.

”Udenfor arbejdstid har vi intet at gøre med situationen. Hvis de vil drikke sig fulde, bøsser eller ej, så er det deres problem”.

Rosso tilføjer til mediet UOL Sport, at han troede spillerne var heteroseksuelle, men nu er han ikke længere så sikker.

”Så vidt jeg ved, er de tre ikke bøsser, men nu bliver de nødt til at bevise det”. Hvorfor de skal bevise, de ikke er homoseksuelle, nævnes ikke. Det er heller ikke uddybet hvordan sammenligningen med at drikke sig fuld er fremkommet hos præsidenten.

Spillernes navne er ikke offentliggjort.

Videoen cirkulerede angiveligt blandt holdkammeraterne før den fandt vej til YouTube, som siden har fjernet den kække film.

 

Læs også: Fodbold-boss: Spring ud sammen!

Læs også: Efter sexvideo dukker dette billede op: Er La Liga-spillerne kærester med hinanden?