Et liv uden had, fordømmelse og stigmatisering:

Polske aktivister i EU
Polske aktivister i EU.
Foto: Fahad Saeed

Af Karen Melchior // Medlem af Europa Parlamentet for De Radikale

Dette er mit ønske for de polske LGBT-personer

Europa bør stå solidarisk ved de polske LGBTI-borgeres side. Derfor har jeg inden jul, sammen med et flertal i parlamentet, stemt for en resolution, der fordømmer indførelsen af de LGBT-fri zoner og adresserer den tiltagende modstand mod lige rettigheder og vilkår for LGBT-personer, vi ser i mange europæiske lande.

De polske LGBTI-personer bør kunne leve et liv, hvor de bliver accepteret, for hvem de er. De bør kunne leve et liv, uden at blive stigmatiseret. Det er en europæisk kerneværdi at være sikret lige rettigheder og oprettelsen af de såkaldte ‘LGBT-frizoner’ er en krænkelse og en svækkelse, ikke kun af LGBTI-personers rettigheder, men af alle polakkers grundlæggende borgerrettigheder.

Den polske regering lever ikke op til deres forpligtelser, om at beskytte minoriteter og mindretal. I min tale til parlamentet brugte jeg ordene fra den polske forfatning “Równi w prawach” – der betyder Lige i rettigheder. Men i Polen i dag, har alle borgere ikke lige rettigheder.

Vi bør sende en kompromisløs besked til den polske regering. At vi faktisk tror ordene i den polske forfatning – Równi w prawach ‘. Og vi bør fortsætte med at kæmpe for lige rettigheder for alle polske borgere.

Over 80 byer og provinser i Polen har erklæret, at de vil være LGBT-fri zoner, og der har i aviser og medier kørt brede kampagner, der spreder en historie om hvordan LGBT-ideologien korrumperer børn og unge.

Den slags hadefuld tale skaber ringe i vandet, og meget tyder på, at den manglende accept har seriøse konsekvenser, for de polske LGBTI-personers psykiske helbred. Det mig ondt at høre, at over 70% af polske teenagere har overvejet eller tænkt på at begå selvmord. Vi ved at LGBTI-personer i mange andre lande, kæmper med dårligt psykisk helbred, men 70% er alligevel et alarmerende højt tal.

Vi kan ikke acceptere når det bliver regeringspolitik at acceptere klapjagt på medlemmer af LGBTI-miljøet.

Det er i disse år, ikke kun i Polen, vi ser en mobilisering af ekstreme kræfter, der ønsker mere splittelse, hvor man ser mangfoldighed som en trussel. Fra Ungarn til Tjekkiet, ser vi en bevægelse, der ser LGBTI-personers liv, som en trussel mod nationalstat og den heteroseksuelle kernefamilie.

Resolutionen vi i denne uge har vedtaget, er med kraftig opfordring til kommissionen om at vedtage en samlet EU-strategi og handlingsplan på LGBTI-området. Der er brug for en samlet indsats, der kan bekæmpe den bølge af modstand mod et mere inkluderende Europa.

Europas slogan er forenet i mangfoldighed. Europa bliver stærkere når vi fejrer vores forskellighed. Derfor accepterer vi ikke når regeringer med frygtens politik søger normativitet og ensretning.

Vi vil et Europa, hvor man kan elske den man vil og være en accepteret del af samfundet. Det er vores ønske for alle europæere. Også i Polen.

For i disse tider skal vi i højere grad værne om de europæiske værdier om inklusion, mangfoldighed og beskyttelse af mindretal. Derfor gælder mit ønske for bedre vilkår for LGBTI-personer ikke kun i Polen, men for alle LGBTI-personer i Europa. Vigtigst af alt, er det at vi fortæller dem, at de ikke står alene.

Debatindlægget afspejler ikke redaktionens holdninger, men skribentens egne.