KULTUR

Er du Mr Gay Denmark 2020?

Mr Gay Denmark 2018
Kandidaterne fra 2018 fra højre mod venstre: 2 Runner Up Anders Bendiksen, 1 Runner Up Bjorn Dotzauer, Daniel Mortensen Jensen, Mr Gay Denmark 2018 Niels Jansen, Daniel Esmann og Tobias Klamer Petersen.
Foto: Mikael Costa

Mr Gay Denmark åbner op for tilmelding for nye kandidater den 1. februar 2020.

Mr Gay Denmark 2020 bliver større og vildere

Mr Gay Denmark har i år udvidet sit team. Med fra ”Vild Med Dans” Frederik Hjere Nonnemann, historiker Henrik Kristensen og tidligere vinder af MrGay.dk, Michael Sinan Amir Aslanes.

Jannik Tørnblad skal stå for at afvikle showet, og vært er Rasmus Bjørn Andersen (RAZ), som flere år har været vært for MrGay.dk. På den grafiske side er DJ Nicklas Sigvaldason.

Vinder af MrGay.dk 2012 Michael Sinan Amir Aslanes vil være ansvarlig for kandidaterne. Han er samtidig den udsendte fra Mr Gay Denmark til at være producer ved konkurrencen Mr Gay Europe, som finder sted i Newcastle i Storbritannien.

Som noget helt ny introducer Mr Gay Denmark i år ”Mit projekt” og ”SoMe” udfordring.

”Mit projekt”

I ”Mit projekt” skal kandidaterne planlægge en LGBT+ kampagne og præsentere, hvordan de vil arbejde med denne kampagne på paneuropæisk niveau i det kommende år.

Delegaterne opfordres til stadig at gennemføre deres kampagne lokalt, selv om de ikke vinder titlen.

”SoMe” udfordring

Kandidaterne vurderes på deres indvirkning på sociale medier. En af udfordringerne er, at delegaterne skal sende en kort video-præsentation af sig selv på cirka 60 sekunder.

Videoen skal være en præsentation af kandidaten selv og hans projekt.

Lige som sidste år vil der også være ”Talent”, ”Min LGBT-Historie”, ”LGBT-eksamen” og ” Mr Congeniality”.

Læs også:  Er du Danmarks næste LGBT-ambassadør?

Tilmelding

Tilmelding til Mr Gay Denmark er åben fra 1. februar til 31. marts 2020.

Vinderen vil blive sendt til Storbritannien, hvor han skal kæmpe om titlen ”Gay Europe 2020”. Konkurrencen finder sted under priden River Tyne i Newcastle i Storbritannien fra den 14. til 18. juli 2020.

 

Tilmelding foregår via Mr Gay Denmarks Facebook