Mr Gay Denmark udskyder konkurrencen i år

Niels Jansen umiddelbart efter han vandt tilten Mr Gay Denmark 2018. Siden har han kastet sig ind i kampen for en bedre omgangstone i LGBT-miljøet.
Foto: Pilu Ottosen

Mr Gay Denmark udskyder konkurrencen i år og vender forhåbentlig tilbage næste år, skriver de i en pressemeddelelse.

– Mr Gay Denmark er kede af at informere om, at der ikke bliver en konkurrence i år. Grundet situationen, som foregår i Danmark og hele verden med hensyn til coronavirus i øjeblikket, ser vi det ikke forsvarligt at afvikle en konkurrence i år.

– Holdet bag Mr Gay i Danmark arbejder hårdt på at vende tilbage til næste år. Vi har på nuværende tidspunkt ikke fået aftaler med vores partnere. Vi vender derfor tilbage, så snart vi har mere information.

Stor tak til sponsorer og partnere

Mr Gay Denmark vil gerne give en stor tak til vores samarbejdspartnere ”Vild Med Dans” Frederik Hjere Nonnemann, historiker Henrik Kristensen, forfatter Bjarne Henrik Lundis, Jannik Tørnblad, Rasmus Bjørn Andersen, DJ Nicklas, Michael Sinan Amir Aslanes, Blomster Jannie på Amager, Oscar Bar Café, Blomsterhuset i Hårlev, Salon Karishma (Titica), Ballerup Bowling, New Happyness, Sanger Kristian Kjærlund, Københavns Kommune og sidst, men ikke mindst Rainbow Business Denmark for at ville være med i 2020, skriver de ligeledes i pressemeddelelsen.

Mr Gay Europe udskyder konkurrencen til 2021

I går kom meldingen fra Mr Gay Europe, at de udskyder deres konkurrence til næste år. Mr Gay Europe skulle være afholdt i Newcastle i England den 13.-19. juli 2020. Konkurrencen vil næste år fortsat blive afviklet i Newcastle.

 

Læs også: Mr Gay Europe: Fantastisk dansk placering

Se også: Mr Gay Europe