SAMFUND

En aften med spændende LGBT+ kortfilm

Oplev en hel aften med fem spændende kortfilm med LGBT+ tema under Copenhagen Short Film Festival.
Foto: Copenhagen Short Film Festival

LGBT+ film på Copenhagen Short Film Festival

Copenhagen Short Film Festival er netop skudt i gang for niende gang. På festivalen der løber fra den 6.-10 oktober kan du opleve over firs spændende og stærke kortfilm fra hele verden og i snart sagt alle genre.

Torsdag den 7. oktober er der en speciel LGBT+ aften på programmet. Nemlig MIX´ed Favorites i Empire Bio på Nørrebro i København.

Her har festivalen sammen med LGBT+ Filmfestivalen Mix Copenhagen sammensat et spændende program med fem kortfilm, der alle har LGBT+ tema.

Efter visningen vil der være en Q&A med instruktøren af den danske kortfilm ”As the crow flies (Fugleflugt)”, der vises sammen med film fra Storbritannien, Østrig, Mexico og USA.

”Fugleflugt” der er instrueret af Michael Søndergaard handler om den småkriminelle Mathias, der får sit liv i skabet rystet godt igennem, da en karismatisk svensk ornitolog ankommer til den lille by, hvor han bor, for at studere det lokale fugleliv.

LGBT+ Filmfestivalen MIX Copenhagen kan du opleve senere på måneden . Den løber i dagene 22.- 31. oktober. Det spændende program er allerede ude nu.

Billetter til Mix´ed Favorites finder du her.

Læs også: Marquitomanen – En lyst løgners bekendelser