Eminent godt spil i Fra regnormenes liv

 P.O. Enquists kammerspil Fra regnormenes liv om datidens kulturelite har netop haft premiere på Folketeatret. Pragtopsætning hvor tekst, scenografi og forventelig god skuespilkunst går op i højere enhed.

Der bliver grædt og der bliver hånet, der bliver tiet og der bliver råbt, der bliver skjult og der bliver lagt frem til offentlige beskuelse. Folketeatrets flotte opførelse af P.O. Enquists kammerspil Fra regnormenes liv handler om et natligt møde i 1856. Et møde mellem to, læs tre, af datidens store kulturpersonligheder: H.C. Andersen og Johanne Luise Heiberg. Læs tre, fordi også Johan Ludvig Heiberg ind imellem er tilstede.

Mødet foregår i familien Heibergs hjem, hvor H.C. Andersen søger tilflugt efter en uheldig oplevelse foran kongen, grevinde Danner, og hele den danske kulturelite. Den kulturelite H.C. Andersen selv så gerne ville være en del af.

Til stede i hjemmet hos familien Heiberg er også en gamling, der det meste af tiden sidder og sover, men når hun vågner spyr om sig med sjofle ord.

Historikken

Stykket, et kammerspil, blev skrevet i 1981. Det blev første gang i Danmark opført i 1984 på Det Kongelige Teater. Dengang med Jørgen Reenberg i rollen som H.C. Andersen, Ghita Nørby som Johanne Luise Heiberg, Erik Mørk som Johan Ludvig Heiberg og Elna Brodthagen som gamlingen i stolen.

Dengang som nu altså en række fantastiske skuespillere i de fire roller. Nu med Ole Lemmeke, Ellen Hillingsø, Preben Kristensen, og Lisbeth Lundkvist rollerne.

Inden fortsættelsen på anmeldelsen lige definitionen på et kammerspil: Et kammerspil er et drama udspillet i en enkel dekoration med få medvirkende og med hovedvægten på det psykologiske spil mellem personerne.

Og et psykologisk spil er der i Fra regnormenes liv mellem på den ene side H.C. Andersen, og skuespillerinden Johanne Luise Heiberg, men også mellem sidstnævnte og Johan Ludvig Heiberg. Deres ægteskab var, om vi skal lade Per Olov Enquists ord i stykket stå til troende, stormomsust.

Og i sandhed er Fra regnormenes liv et kammerspil, forstået derhen at det meste af forestillingen er koncentreret om en dag i Johanne Luise Heiberg og H.C. Andersens liv. En for H.C. Andersen uheldig dag.

Handlingen kort

H.C. Andersen har optrådt for kongen og hans grevinde Danner. Han skulle fortælle en kærlighedshistorie, men netop som H.C. Andersen skal i gang med fortællingen, taber han sit gebis. Morsomt tænker de fleste, men naturligvis ikke for den det gik ud over. Bedre bliver det ikke af at gebisset, senere omtalt som ”det”, lander på det støvede gulvtæppe. Det hele lige foran alle på hoffet. Han bryder i gråd, men trøstes af såvel kongen som af grevinden.

Johan Ludvig Heiberg når at fortælle sin hustru om det skete, inden H.C. Andersen indfinder sig i deres hjem. Han beder sin hustru være kort og kontant og vise H.C. Andersen ud så hurtigt som muligt. Han er nemlig ikke stor tilhænger af digteren, og forstår ret beset ikke, hvorfor hans hustru nærer interesse for H.C. Andersen. Hun på sin side bruger H.C. Andersen i et magtspil overfor sin ægtemand, men næres også selv ved at diskutere og nedgøre H.C. Andersen.

Johanne Luise Heiberg og H.C. Andersen er begge, om ikke vokset op i skidtet, så dog i muddergrøften, som de begge formulerer det. Mens Johanne Luise tidligt er blevet del af kultureliten, blandt andet gennem sit giftermål med Johan, så kæmper H.C. Andersen stadig sine kampe. Han er respekteret som eventyrdigter, men har et indædt ønske om også at kunne levere stykker til Det Kongelige Teater.

Johanne Luise er særdeles rap og skarp i replikken, og siger tingene uden omsvøb. Og dermed nedgør hun igen og igen H.C. Andersen, der bliver mere og mere trist.

Tingene udvikler sig hurtigt i familien Heibergs hjem, hvor HC Andersen føler sig mere og mere utilpas. Omvendt så har Fru Heiberg ham præcis, hvor hun ønsker det: Et sted hvor hun kan diskutere og nedgøre, både H.C. Andersen, men også hendes mand, som simpelthen ikke forstår hendes interesse for eventyrdigteren.  Og dermed er fronterne trukket kraftigt op omkring datidens elite inden for dansk kultur og ikke mindst teater.

Skuespil og scenografi

Som nævnt lægges Per Olov Enquist ord, oversat fra svensk til dansk af Frederik Dessau, i munden på nogle af vores dygtigste skuespillere.

Ellen Hillingsø er en af vores dygtigste til at portrættere stærke kvinder og gør det forventeligt godt i Kasper Wiltons instruktion. Tilsvarende med Preben Kristensen, som vi denne gang ser i en lidt mindre, men ikke mindre klædelig rolle.

Som Jørgen Reenberg i sin tid gjorde rollen som H.C. Andersen til sin egen, gør Ole Lemmeke det også. Han er præcis så tudevorn, nervøs, koket, febrilsk, frygtsom, men også stærk og sårbar på en og samme tid, som Per Olov Enquist lægger op til. En super præstation af Ole Lemmeke, der giver H.C. Andersen præcis det liv, der gør, at publikum i den grad føler med ham.

H.C. Andersen blev i datiden karakteriseret ved stor næse, store hænder og store fødder. Læg blandt andet mærke til, hvordan kostumedesigner Line Bech sammen med Ole Lemmeke formår at lade sidstnævntes hænder fremstå større end de rent faktisk er. Flot detalje, der gør Ole Lemmeke endnu mere troværdig i rollen.

Personligt fik jeg faktisk temmelig ondt af H.C. Andersen, der indimellem i den grad ydmyges og latterliggøres af den særdeles stærke Johanne Luise Heiberg. Jo det gør ondt, når teater gør godt. Og det gør det i Folketeatrets opsætning af Fra regnormenes liv. Man går ikke glad og lettet fra teatret, men man går tankefuld derfra. For nogle af de ting, man debatterede i 1856, de debatterer vi også i 2022. Se stykket og forstå!

Scenografi og kulissen er enkel i et kammerspil. Således også den kulisse som Kim Witzel har skabt, men den er kraftfuld og med sin enkle afdæmpede lyssætning rammer den særdeles flot historien om en ganske særlig nat i 1856.

Nutidens vip´er og kulturelite

At datidens kulturelites liv også i dag er interessant og vedkommende vidnede fremmødet ved premieren på Fra regnormenes liv om. I spidsen, om man må anvende det ord, for de mange kendisser, var landets livvagtdækkede statsminister Mette Frederiksen, og såvel en nuværende som en tidligere kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen og Bertel Haarder.

 

Kort om forestillingen

Spiller frem til 13. marts 2022

Medvirkende: Ellen Hillingsø, Ole Lemmeke, Preben Kristensen og Lisbeth Lundquist

Dramatiker: Per Olov Enquist

Oversættelse: Frederik Dessau

Instruktion: Kasper Wilton

Scenografi: Kim Witzel

Kostumer: Line Bech

Billetter og spilletider finder du her.

Læs også: Første drag-podcast på DR