“Drømmedreng” – Længslen efter ansvar
Instruktør Ludvig C. N. Poulsen er lige nu aktuel med årets måske mest lovende LGBT-film, Se gennem Aske – men det er ikke den eneste fortælling, der optager ham. Hans tidligere kortfilm Drømmedreng fra 2023 har igen fundet vej til publikum og vækker ny interesse på Ekkofilm.dk.
”Jeg ville lave et portræt af et moderne homoseksuelt par – uden skurke og helte,” fortæller Ludvig C. N. Poulsen til Out and About.
Drømmebarn får nyt liv
“Jeg havde egentlig ikke forventet, at Drømmebarn ville få nyt liv,” siger Ludvig med et smil.
“Men efter Se gennem Aske begyndte folk pludselig at se tilbage på, hvad jeg ellers havde lavet. Det er lidt som at genopdage en side af sig selv.”
På Ekkofilm.dk har filmen fået en ny platform – og en ny generation af seere. Og det er ikke svært at forstå hvorfor. Drømmebarn rammer lige ned i en samtale, der i disse år fylder mere og mere i LGBT-miljøet: Hvad vil det egentlig sige at tage ansvar, at skabe familie – og at længes efter noget mere end frihed?
Når friheden bliver tom
Drømmebarn fortæller historien om Elias og Christian, et homoseksuelt par, der lever et tilsyneladende perfekt liv. De har økonomisk frihed, et smukt hjem, et åbent forhold og rejser meget. Men under overfladen vokser en uforløst længsel.
“Elias drømmer om børn og et mere meningsfuldt liv,” forklarer Ludvig C. N. Poulsen.
“Han vil gerne tage ansvar for noget, mens Christian er tilfreds med deres frie tilværelse – hvor man passer på sig selv, dyrker hinanden, og hvor intet for alvor binder én.”
I filmens resumé beskrives det sådan:
Elias har altid ønsket at få børn og drømmer om at stifte en familie. Christian er glad for deres frie tilværelse i et åbent forhold, hvor de har tid og råd til at rejse, købe designermøbler og tage sig af hinanden. Men da Elias starter som psykolog på et skolehjem, brister dæmningen. Han må erkende, at et liv uden et menneskeligt ansvar aldrig kan blive et tilfredsstillende liv for ham.
“Jeg tror, mange kan genkende det der paradoks,” siger Ludvig C. N. Poulsen.
“Vi har kæmpet for retten til at leve frit, men friheden kan også blive tom. Den kan blive en undskyldning for ikke at tage ansvar. Det er ikke en kritik, men et ærligt spejl.”
Når queer kærlighed bliver spejlet
Filmen undersøger med stille præcision, hvad der sker, når kærlighed møder modenhed. Den stiller spørgsmål ved, hvor grænsen går mellem frihed og flugt – og hvad det betyder, når to mennesker har vidt forskellige forestillinger om, hvad et godt liv er.
“Jeg har ikke ønsket at udpege nogen skurk,” siger Ludvig C. N. Poulsen.
“De to mænd har begge længsler og mørke sider. Den ene har brug for kontrol og struktur, den anden vil bevare sin ungdom og spontanitet. I virkeligheden har de bare svært ved at mødes.”
Jeg kan høre hans passion for det, han laver, mellem linjerne, mens han fortsætter:
“Jeg synes jo, at mange par – uanset køn – kan genkende sig selv i det. Men for os homoseksuelle mænd bliver det ekstra tydeligt, fordi vi stadig kæmper med forestillingen om, at vi skal være frie. Vi har jo i årevis fået at vide, at vi ikke passer ind i familierammen – og så bliver det svært at turde længes efter den.”
Aldersforskelle, roller og subtile magtkampe
Et andet lag i Drømmebarn handler om alder, skønhed og magt.
“Vi legede meget med aldersforskelle,” fortæller Ludvig C. N. Poulsen.
“Den ene karakter er ældre, den anden yngre – og det sætter gang i de klassiske dynamikker: hvem har magten, hvem bliver beundret, hvem føler sig overflødig.”
“Der er en scene, hvor de ligger overfor hinanden i sengen og taler om deres åbne forhold,” fortsætter han.
“Det er sådan et øjeblik, hvor man kan mærke, at kærligheden stadig er der, men også alt det usagte – jalousien, sårbarheden, vanen.”
Filmen er fuld af små detaljer, som afslører forholdets struktur uden at sige det højt.
“Jeg kan godt lide, når man kan mærke dynamikken, uden at den bliver forklaret,” siger Ludvig C. N. Poulsen.
“Et blik, en gestus, en gentagelse. Det er der, sandheden ligger.”
Når queer forældreskab bliver et spejl
Bag filmens fortælling ligger et større tema om forældreskab og ansvar – noget, Ludvig selv reflekterer meget over.
“Jeg ville gerne lave en film om det øjeblik, hvor man opdager, at det ikke er nok bare at have hinanden,” siger han.
“Elias’ længsel efter at få et barn handler ikke kun om biologi, men om at føle sig forbundet med verden. Det handler om at ville give noget videre.”
For mange LGBT-personer er netop spørgsmålet om børn blevet en del af en ny identitet.
“Jeg tror, vi som queer-miljø er i gang med en ny fase,” siger Ludvig C. N. Poulsen.
“Vi har fået retten til at elske, til at gifte os, til at eksistere åbent – og nu begynder vi at tage stilling til, hvordan vi vil skabe liv. Det er en kæmpe udvikling. Men den er også sårbar, for det tvinger os til at definere os selv på ny.”
“Drømmebarn er ikke et argument for, at alle skal have børn,” understreger han.
“Men den spørger: Hvad giver dig mening? Og hvad er du villig til at give afkald på for at finde det?”
Æstetikken som kommentar
Filmen skiller sig ud med sin visuelle stil – noget tidløst og drømmende.
“Vi valgte bevidst en klassisk æstetik,” fortæller Ludvig C. N. Poulsen.
“Den ligner næsten noget fra 1930’erne eller 1960’erne. Jeg ville have, at man ikke kunne placere den i tid. Det er min måde at sige: homoseksualitet er ikke nyt. Kærlighed mellem mænd har altid fandtes – men vi bliver hele tiden fortalt, at vi skal passe ind i et moderne billede.”
“Jeg kan godt lide tanken om to mænd, der lever som et par i en gammel film,” tilføjer han.
“Det er poetisk, men også en kommentar: Vi prøver stadig at passe ind i andres fortællinger, selv når vi tror, vi lever vores egne.”
Fra Se gennem Aske til Drømmebarn – og videre
Ludvig C. N. Poulsen har med Se gennem Aske markeret sig som en af årets mest lovende instruktører på den danske queer-scene. Men Drømmebarn viser, hvor meget af hans kunstneriske DNA, der allerede var til stede dengang.
“Jeg ser de to film som søskende,” siger han.
“Se gennem Aske handler om tab og sorg, Drømmebarn om længsel og ansvar. Begge prøver at forstå, hvordan vi som queer mennesker finder mening i et samfund, der stadig måler os ud fra heteronormer.”
Et queer spejl med universel genklang
Drømmebarn er på mange måder en film om queer kærlighed – men i lige så høj grad en film om menneskelig længsel.
“Jeg tror ikke, filmen kun handler om homoseksuelle,” siger Ludvig C. N. Poulsen.
“Den handler om det moderne menneske. Om hvordan vi jager mening i et liv, der er så frit, at vi næsten mister retning.”
Og måske er det netop derfor, filmen nu – to år efter dens udgivelse – finder nyt publikum. Den taler til en generation, der både fejrer frihed og frygter den.
“Jeg håber, at folk, der ser filmen, får lyst til at mærke efter,” siger Ludvig C. N. Poulsen stille.
“Ikke bare tænke over deres forhold, men over deres liv. For ansvar er ikke et fængsel – det kan være en vej til frihed.”
Se “Drømmebarn” på ekkofilm.dk og giv filmen stjerner – det hjælper den videre mod årets EKKO-priser.
Drømmedreng er en kortfilm på godt 30 minutter, og har fået nyt liv i kølvandet på Se gennem Aske og kan nu ses i sin fulde længde på EKKO film Shortlist.
Mød Ludvig C. N. Poulsen i vores nyeste udgave af vores magasin.
Vinterudgaven af Out & About – med kærlighed i kolde måneder
Læs også vores tidligere interview med Ludvig C. N. Poulsen om Se gennem Aske – årets mest lovende LGBT-film.
Læs også: Se gennem Aske – et spejl af datingkulturens tidsalder
