Mød Kenneth fra ‘Den Store Bagedyst’ – Endelig fik han modet til at deltage

For ti år siden fik han kolde fødder. Han var bange for at blive stemplet som “bøssen”. Nu er Kenneth Darre, der elsker at eksperimentere i køkkenet, endelig med i ’Den Store Bagedyst’.

Kenneth Darre er en af de ti deltagere, der slap igennem nåleøjet til dette års udgave af ‘Den Store Bagedyst’ på DR. Den faste efterårstradition, der samler folk hjemme i stuerne, kører lige nu, hvor vi er halvvejs igennem konkurrencen.

Kenneth, der til daglig arbejder som kommunikations- og fundraisingchef i WeShelter, husker tilbage på optagelserne til programmet som en stor oplevelse. Det var dog en ret speciel oplevelse at træde ind i det så berømte bagetelt,

”Det var total surrealistisk at træde ind i teltet første gang. Jeg havde samme følelse i kroppen, som når jeg sidder i toppen af Det gyldne tårn i Tivoli, før håndtaget bliver trukket. Mit hoved tænkte bare ”Hvad fanden har jeg nu rodet mig ud i.” Der var ingen vej tilbage.”

Orkede ikke at være ham bøssen

Allerede for ti år siden overvejede han at ansøge om at få lov til at deltage. Men han turede ikke. Han fik kolde fødder. Hvad nu, hvis der kom for meget fokus på hans seksualitet. Igennem folkeskolen for eksempel var den altid blevet forbundet skældsord og lignende.

”Det var hardcore at vokse op som homoseksuel i provinsen, hvor bøsse var et skældsord i skolegården. Det tog ret mange år før min seksualitet blev en ligegyldig detalje i det fulde billede hos min familie, venner og kollegaer”, fortæller Kenneth, der i dag er gift med sin mand Rune.

“Da jeg første gang overvejede at ansøge programmet for godt ti år siden, var medierne ofte meget mere optaget af deltagernes seksualitet end deres bagværk. Jeg orkede ikke at være ham bøssen, der bager. Så idéen blev lagt på hylden. Tiden har ændret sig siden, og nu oplever jeg et langt større fokus på dét folk bager – ikke hvem de bager på.”

Impulsiv ansøgning

Tanken om deltagelse har siden ligget og rumsteret i baghovedet i en del år. Den har været der og forsvundet igen, on and off. Nu var tiden kommet. Men skønt tanken havde ligget og modnet, blev ansøgningen sendt ret spontant:

”Jeg sendte min ansøgning til castingen på Den store bagedyst i 11. time, og det skete ret impulsivt. Jeg var virkelig nysgerrig på processen omkring castingen, ansøgerne og deres medbragte kager. Med så mange kandidater om de ti pladser i teltet, var jeg ret sikker på ikke at komme med.

Til min egen overraskelse bliver jeg inviteret til den endelige castingrunde i Aarhus blandt de sidste tyve kandidater. Lige pludselig er ”risikoen” for at komme med reel. Jeg ender med at bage en komplet vanvittig kage, og tænker det var det. Men så kommer opkaldet, og jeg bliver komplet hooked på udfordringen.”

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Følte sig hjemme blandt lamper og kameraer

Den Store Bagedyst er en stor produktion. Deltagerne er langt fra alene i det store telt. Spørger man Kenneth, hvordan det var at blive fulgt af et kamera og få det helt tæt på. Så er det faktisk noget man ret hurtigt vender sig til, fortæller han. Nok også fordi han i sin karriere har været med til at lave en del kampagnefilm med videre:

”Det lyder måske mærkeligt, men jeg glemte undertiden, at jeg stod foran kameraet og ikke bag det. Jeg har været på en del produktioner som led i min uddannelse og tidligere jobs, så jeg følte mig hjemme blandt lamper, kameraer og c-stands.”

Når han husker tilbage er de andre deltagere naturligvis en væsentlig del af det hele. Sammenholdet blandt deltagerne var utroligt stærkt, selv om, der ikke altid var energi til så meget socialt:

”Holdet var en broget skare, som kom fra det meste af landet. Selvom vi var meget forskellige, med hver vores baggrund, interesser og ikke mindst håndelag, var der et godt sammenhold på tværs af optagelserne. En optagedag varer typisk 10-12 timer, så der var ikke overdreven megen energi til socialt samvær bagefter.”

Absurd stejl læringskurve

Det ser måske let ud på tv, men det at bage er ikke noget Kenneth Darre har fået ind fra barnsben. Det er først kommet til senere og bagedysten satte fuld fart på en stejle læringskurve:

”Jeg kommer fra et hjem, hvor det kulinariske ikke fyldte alverden. Hjemmekundskab i folkeskolen var en åbenbaring, og faget blev startskuddet til en masse eksperimenter, som for alvor tog fart, da jeg flyttede hjemmefra. Der er langt imellem kagerne, når jeg står i køkkenet herhjemme. For det er primært brød og det salte køkken, som tiltaler mig. Derfor endte jeg med en alvorlig stejl læringskurve, da jeg havde fået en plads i Den store bagedyst”, fortæller han.

Udstyr, maskiner og ingredienser overalt i lejligheden

Det var en intens tid, både op til optagelserne og under. Der var gang i hjemmet og manden måtte finde sig i lidt af hvert, for køkkenet stod i fuld flor:

’Eftersom jeg sjældent bager kager, var jeg langt bagud på point fra start. Læringskurven var absurd stejl, og jeg kæmpede virkelig med at komme i mål med idéerne herhjemme. Ofte blev ovnen først slukket efter midnat. Rune sagde vores lejlighed lignede et opbevaringsrum, fordi der var udstyr, maskiner og ingredienser overalt. Han havde 100 % ret.”

Kenneth Darre finder det sikre lidt kedeligt, så der er blevet eksperimenteret en del. Og har du fulgt med, ved du, at det omfatter alt lige fra smage, utraditionelle metoder og ingredienser:

”Min plads i bagedysten var en oplagt mulighed for at mestre forskellige teknikker. Og til at eksperimentere med nye kombinationer og smage. Alle synes en kage med hindbær er dejlig, men ingen husker den dagen efter. Jeg ville gerne efterlade et indtryk på både form og smag, som dommerne såvel seerne skal tage stilling til. Jeg kunne sagtens have bagt mere sikre kager. Kager, der ikke delte vandene, men, hvor sjovt havde det lige været? Hvis seerne kan huske mine Mad Elaines, tungekagen eller åstedet om nogle år, har missionen været en succes.”

Den største konkurrent i teltet var ham selv

I ’Den Store Bagedyst ’ er den hemmelige udfordring et af de større spændingsmomenter. Men dem er Kenneth Darre faktisk vilde med:

”Jeg var vild med de hemmelige udfordringer, fordi der ikke var noget forberedelse, som trak tænder. Alt blev kastet op i luften, og det var ret forskelligt, hvordan vi deltagere klarede os fra gang til gang. På den måde var vores udgangspunkt ens. Mit arbejde er sjældent forudsigeligt, så jeg havde glæde af det kølige overblik fra hverdagen, når jeg skulle tøjle en hemmelig udfordring under tidspres.”

De forskellige opgaver var selvfølgelig udfordrende, men faktisk var det hans egne ambitioner, han kæmpede mest med:

”Den største konkurrent i teltet var uden tvivl mig selv. Jeg endte ud med nogle meget ambitiøse idéer. Ideer, som skulle reddes hjem hver gang Tim sagde ”Klar, parat, bag!” Mit mål var at bage kager, som aldrig var bagt før. Jeg ville udfordre det pæne og forventelige med stærke, enkle koncepter. Den tilgang blev et gennemgående kreativt benspænd, som kostede sved og tårer i køkkenet. Ofte var der et væld af iterationer, før den endelige ide var indkredset. Og ideen til slut kunne realiseres i smør, mel og sukker. Det er jo ’Den Store Bagedyst’ , så de kedelige kager kan man bage derhjemme”

Er med til at udfordre idéen om, hvad normalt er

For ti år siden svigtede modet. Han ville ikke kun stemples som “bøssen”. Heldigvis har tiderne ændret sig og han er nu en del af den repræsentation i mediebilledet, som han selv finder særdeles vigtigt:

”Jeg mener, det er hamrende vigtig med repræsentation i mediebilledet. Især når den bryder med det stereotypiske billede af LGBT+ personer, som fortsat lever i bedste velgående. Der er desværre fortsat en stor grad af diskrimination i Danmark, og jeg bliver selv mødt af diverse homofobiske bemærkninger fra folk. En bred repræsentativitet i programmer som ‘Den Store Bagedyst’ er med til at udfordre idéen om, hvad normalt er. For det er væsentlig bredere end et heteroseksuelt parforhold med villa, Volvo og vovhund. Hvis min deltagelse kan skubbe lidt på den front, har det været samtlige katastrofer og frustrationer i hjemmebageriet værd.”

Mød Niklas fra Den Store Bagedyst – Fra ensomhed til givende fællesskaber