De skal dyste i Dansk Melodi Grand Prix

Foto: Frank Holm
Årets grand prixfelt tæller solister fra Italien i syd til Færøerne i Nord. De fleste solister er uprøvede kræfter i grand prix-sammenhænge, mens sangskriverne er velkendte navne.
Mest kendt er sikkert den 47-årige Sannie Carlsen, der til daglig bor i den italienske storby Milano. Hun hærgede i 1994 alverdens hitlister under navnet ‘Whigfield’, med monsterhittet ‘Saturday Night’.
”DR har i flere år spurgt, om jeg ville være med, men jeg har aldrig rigtigt haft den helt rigtige sang. Men det har jeg i år, så derfor har jeg sagt ja”, fortæller Sannie til Out & About.
Sannie stiller op med den regnbuevenlige popsang ‘Boys & Girls’.
Fra Milano skal vi helt til Thorshavn i nord, hvor søstertrioen Carlsen kommer fra. De tre søstre skal synge ‘Standing Up for Love’.
Lise Cabble, der i 2013 var medkomponist på Emmelie de Forests internationale danske vindersang ‘Only Teardrops’ har hele to sange med i årets ti sange store felt.
”Jeg har holdt lidt ferie fra grand prixet efter den internationale sejr med ‘Only Teardrops’”, lyder det fra den erfarne sangskriver, der med de to sange fra årets finale, når op på imponerende femten grand prix-sange.
Lise Cabble har en finger med i både ‘Riot’, som synges af Ditte Marie, der to gange tidligere har deltaget i det danske Melodi Grand Prix og sangen, ‘Starlight’, som synges af den 17-årige debutant Anna Ritsmar. Hende vil nogle måske genkende fra X Factor, hvor hun i 2016 nåede til bootcampen.
‘Riot’ er en glad popsang, mens ‘Starlight’ måske bedst kan beskrives som en slags opdateret ‘Fra Mols til Skagen’ i tempo og form”, uddyber Lise Cabble.
Hvem der skal repræsentere de rød-hvide farver ved den store Eurovisionfinale i Lissabon til maj, afgøres lørdag den 10. februar, hvor Gigantium i Aalborg danner rammen om den danske grand prix finale.
Sangene kan du høre fra mandag den 5. februar.
Deltagerne i Dansk Melodi Grand Prix 2018
Sang nummer 1: ‘Riot’
Solist: Ditte Marie
Tekst og musik: Lise Cabble, Theis Andersen og Chris Wahle
Sang nummer 2: ‘Starlight’
Solist: Anna Ritsmar
Tekst og musik: Lise Cabble
Sang nummer 3: ‘Higher Ground’
Solist: Rasmussen
Tekst og musik: Niclas Arn og Karl Eurén
Sang nummer 4: ‘Boys on Girls’
Solist: Sannie
Tekst og musik: Sannie Carlson, Domenico Canu og James Reeves
Sang nummer 5: ‘Angels to My Battlefield’
Solist: Sandra
Tekst og musik: Lars’ Chief 1′ Pedersen, Ronny Vidar Svendsen, Anne Judith Stokke Wik, Nermin Harambasic og Sandra Hilal
Sang nummer 6: ‘Unfound’
Solist: Lasse Meling
Tekst og musik: Lasse Meling, Kim Nowak-Zorde og TheArrangement
Sang nummer 7: ‘Standing Up for Love’
Solist: CARLSEN
Tekst og musik: Thomas Thörnholm, Michael Clauss og Dave Rude
Sang nummer 8: ‘Signals’
Solist: KARUI
Tekst og musik: Annelie Karui Saemala, Jeanette Bonde, Daniel Fält og Jonas Halager
Sang nummer 9: ‘Holder fast i ingenting’
Solist: Rikke Ganer-Tolsøe
Tekst og musik: Rune Braager, Clara Sofie Fabricius og Andrea Emilie Fredslund Nørgaard
Sang nummer 10: ‘Music for the Road’
Solist: Albin Fredy
Tekst og musik: Rune Braager, John Garrison og O. Antonio
Læs også: Mangfoldigt grand prix: “Boys on boys and girls on girls”