Datter scorede mors veninde, hvis mand scorede moderen

Elizabeth Manning og Eliane Philips.

Det lyder kompliceret, men handler blot om kærlighed. To kvinder der falder for hinanden, og en kvinde og en mand der falder for hinanden.

I Derby i England lever en familie med ganske særlige interne relationer. Det skriver den engelske avis Mirror lørdag i sin netudgave.

Den 26-årige Elizabeth Manning blev forelsket i sin mors veninde den 38-årige Elaine Philips. Elaine var dog allerede gift med Gary på tiende år. Ingen af de to kvinder havde tidligere haft seksuelle erfaringer med andre kvinder. Faktisk havde de aldrig haft tanker i den retning.

Men kærligheden blomstrede alligevel mellem de Elisabeth og Elaine. Det førte ti, at Elaine og Gary blev skilt. Gary viste stor forståelse for situationen, fortalte Elaine, at hun skulle følge sit hjerte. Gary var også med til de to kvinders bryllup sidste år.

Men historien ender ikke med en lykkelig skilsmisse, og et bryllup mellem to kvinder der elsker hinanden.

For Gary fandt sammen med Elizabets mor, den 43-årige Simone. De to var lykkelige, og Simone kalder Gary sit livs kærlighed.

Med de interne roller omfordelt til alles glæde havde lykken indfundet sig i Derby. Desværre varede den kort, da han døde i februar i en alder af blot 47 år efter et slagtilfælde.

De tre kvinder bor nu tæt på hinanden, og har et tæt forhold.

Kilde: Mirror