SAMFUND

Danske Reddi fik sparket i støvlelandet

Danmark er ude af årets Eurovision. Første semifinale blev som ventet endestation for danske Reddi.
Foto: Nathan Reinds/EBU

Danmark nåede som ventet ikke videre til finalen fra den første Eurovision semifinale i italienske Torino. Bookmakerne har hele ugen dømt Reddis danske bidrag ude.

For andet år i træk blev semifinalen endestation for det danske bidrag. De fire Reddi piger formåede ikke at overbevise seerne om at de fortjente en plads i den store Eurovisionfinale på lørdag. Dermed deler de skæbne med Fyr & Flamme, der sidste år heller ikke nåede videre til finalen.

Dermed ser det ud til at Danmark som det eneste nordiske land ikke deltager i finalen på lørdag. Godt nok skal både Sverige og Finland først på scenen i den anden semifinale på torsdag, men begge lande spås af bookmakerne store chancer for at nå videre.

Pigerne fra Reddi var naturligvis skuffede over at de ikke kom videre til finalen.

“Vi er selvfølgelig mega skuffede over ikke at nå finalen. Men vi er også meget stolte og det her er kun begyndelsen på noget godt. Det har været en helt enorm stor oplevelse at være med, men lige nu er vi helt vildt ærgerlige over, at Europa ikke var klar til vores nummer”, fortæller de til Out & About .

Dårlig dansk statistik

Det er ved at udvikle sig til en dårlig dansk tendens, at vi ikke når videre til Eurovisionfinalen. Den danske finale statistik er nemlig på ingen måde prangende. Siden vi sidst afholdt Eurovision i 2014, er det kun blevet til en dansk top-ti placering. Den kom i 2018, hvor den danske viking Rasmussen hev en respektabel 9. plads hjem med sangen “Higher Ground”.  I 2015 0g 2016 var det som i 2021 og 2022 slut allerede i semifinalen. I 2017 og 2019 blev det til beskedne placeringer med henholdsvis en 20. og en 12. plads.

Til den efterfølgende pressekonference efter semifinalen havde de tre søstre fra Island Systur et transflag med. Det skyldes at Sigga. den ene af de tre søstre har et barn, der er sprunget ud som trans.

De tre islandske søstre fra bandet Systur flagede stolt med transflaget under pressekonferrencen efter 1. semifinale i Torino.
Foto : Andres Putting

“For os er det vigtigt at gøre opmærksom på, hvor mange fordomme transpersoner skal kæmpe mod hver eneste dag”,

“The Show Must Go On” synger Reddi i dette års danske bidrag “The Show”. Og det store Eurovisionshow kører videre for Schweiz, Armenien, Island, Litauen, Portugal, Norge, Grækenland, Ukraine, Moldova og Holland, som alle formåede at kvalificere sig. Danmark må atter en gang tage hjem før den store finale.

Meget mere Grand Prix finder du her.

Læs også: Første sorte LGBT+ kvinde bliver cheftalskvinde for det Hvide Hus