KULTUR

Breath control – frækt, men farligt

Modelfoto fra fotosession hos SLM København.
Foto: Theis Nybo

Hvert år omkommer flere i danske fetich-miljø ved uheld i forbindelse med breath control. Dødsfald der kan undgås ved at følge en række råd.

Breath control handler om at afskære ilttilførslen til hjernen i en periode i forbindelse med sex eller onani. Når udøveren er tæt på at miste bevidstheden, åbnes der igen for tilførslen af ilt, og det udløser en meget stærk lystfølelse i hjernen og kroppen.

Rusen sammenlignes ofte med effekten af poppers, men hvor det i poppers er et kemisk stof der udløser udvidelsen af blodkar, og dermed øget tilstrømning af ilt, så er det ved breath control kroppens egne mekanismer.

Pres ikke dig selv ud over kanten

Men det siger sig selv, at når man afbryder ilttilførslen til hjernen i en længere periode, så bevæger man faretruende på kanten af livet. Derfor er det vigtigt, at man træffer sine forholdsregler, og er opmærksom på, at man ikke begynder at presse sig selv så meget, at det går galt. Der kan være tale om brøkdele af sekunder mellem bevidsthed og bevidstløshed, og er du først uden bevidsthed vil du i værste fald dø.

Vi skal ikke moralisere i denne artikel, og folk træffer deres egne valg uanset hvad. Men det er vigtigt at fortælle, hvordan det kan udføres uden risiko for at miste livet.

Leg aldrig alene

Det kan udøves med eller uden rekvisitter, som kan være alt fra reb og plastikposer til avancerede masker, som den der er vist på billedet. Er man ikke alene er der mange der udøver breath control ved kvælning med hænderne. Det kan også indgå i rollespil og udøvelse af dominans, og er i høj grad et spørgsmål om tillid.

Det frarådes på det kraftigste, at du udøver breath control alene. Så sent som i starten af oktober døde en ung mand fra det københavnske fetich-miljø af kvælning efter, at han havde mistet bevidstheden i forbindelse med at have udøvet det alene.

Er man udøver af breath control kan det selvfølgelig være svært at lade være, hvis man kan lide det. Men det anbefales, at man ikke gør det alene, og drejer det sig om onani, så kan det tilføje en ekstra dimension, at man er to eller flere – og det garanterer, at man kan hjælpe hinanden, hvis ulykken skulle være ude.

Pas på hjertet

Hvis du dårligt hjerte skal du tænke dig om en ekstra gang før du udover breath control. Rent fysiologisk kan en effekt af breath control være hjerteflimmer og forhøjet blodtryk.

Er du i tvivl om hvordan du på bedste vis udøver breath control på dig selv eller andre, så kontakt eventuelt medlemmer af en fetichklub der måtte have kendskab til det, eller de forhandlere der sælger udstyr der bruges ved breath control. De bør kunne besvare dine spørgsmål, så du opnår maksimal sikkerhed.

 

Læs også: Magt, lyst, underkastelse og nydelse

Se også: SLM København