Afskedsreception for Rufus og Stephen
Syv danske LGBTQ-organisationer sagde tirsdag aften farvel og TAK til det amerikanske ambassadørpar Rufus Gifford og Dr. Stephen DeVincent ved en lukket reception på Nationalmuseet.
Det er ikke mange udenlandske repræsentanter undt, at komme på fornavn med danskerne. Men Rufus og Stephen er vadet direkte ind i danskernes hjerter, og vi kender dem som ’Rufus og Stephen’ eller ’Ambassadøren og hans mand’.
Rufus’ usædvanlige tilgang til jobbet som sit lands ambassadør er lidt et særsyn.
Repræsentant for det bedste af det bedste
Udover en stor åbenhed omkring sin seksualitet og en meget personlig ’Call me Rufus-doktrin’, har vi alle i dokumentarserien ’Jeg er ambassadøren’ været med helt inde i soveværelset, og set ham trække i strømperne, og binde slipset før dagens gerninger. -Og hvilke gerninger. Udover helt almindelige ambassadøropgaver som møder med ministre og andet godtfolk, har Rufus i den grad bevæget sig ud blandt danskerne, og i en vedholdende charmeoffensiv været en fornem repræsentant for det bedste af det bedste USA kan byde på.
Så charmerende, venlig og elskelig har han været, at mange helt har glemt den kritiske tilgang til verdens eneste tilbageværende supermagt. Der er ikke stillet mange kritiske spørgsmål til ambassadøren omkring fangelejren Guantanamo, dronedrab og andre områder, hvor man med rette kan rette et kritisk blik på USA.
Fra et LGBTQ-perspektiv har Rufus og Stephen været en enorm succes. De kunne med rette have trukket sig tilbage til ambassadørpalæet Rydhave efter endt arbejdsdag, trukket gardinerne for, og værnet om deres privatliv. Det kunne man ikke have bebrejdet dem.
I stedet har de fra dag ét blandet sig i debatten, marcheret i Copenhagen Pride, og været så åbne om deres liv, som kun anstændigheden sætter grænser for. Hvordan deres betydning for LGBTQ-miljøet kan måles og vejes er svært at sige, men der er ingen tvivl om, at de har gjort en forskel.
Og den forskel er ikke kun gjort i Danmark.
Danmarks bedste ambassadør i USA
Vi ved fra Rufus selv, at hans meget åbne og progressive tilgang til LGBTQ-spørgsmål er en strategi afstemt med Obama-administrationen. Strategien har virket. Ikke kun i Danmark, men også hjemme i USA. Rufus’ popularitet og ikke mindst ’Jeg er ambassadøren’ har fået god presseomtale i USA.
Her har man med undren set landets homoseksuelle repræsentant blive både gift og vifte med regnbueflag, og ikke mindst, at danskerne elsker ham. Danskernes generelle værdier omkring åbenhed og tolerance og respekt for mangfoldighed er dermed via ambassadøren blevet sendt tværs over Atlanten. Rufus er den bedste ambassadør i USA Danmark har kunne ønske sig.
Bevæget afsked
At både Rufus og Stephen begge er kommet til at holde af Danmark er tydeligt. De blev gift på Københavns Rådhus, og i talrige interviews og opslag på sociale medier har de igen og igen erklæret deres kærlighed til Danmark og danskerne. Som tiden for afrejsen har nærmet sig er udtalelserne blevet mere og mere følelsesladede.
Tirsdag aften havde Copenhagen Pride, Pan Idræt, Sabaah, Transpolitisk Forum, LGBT Danmark og LGBT+ Ungdom samt SLM inviteret Rufus og Stephen til afskedsreception på Nationalmuseet. Desværre var Out & About ikke inviteret, da man ikke ønskede pressens tilstedeværelse.
Men fra folk der var tilstede ved vi, at det var en tydelig bevæget ambassadør der sagde farvel og tak for denne omgang, og forsikrede, at de begge ville være hos os i ånden, når vi til august igen går gennem Københavns gader ved årets prideparade.