KULTUR

Hans og Jobbe fejrer kærligheden på jordomrejse

Hans og Jobbe Pilgaard river tre en halv måneed ud af kalenderen til hinanden.
Foto: Hans og Jobbe Pilgaard

Hans og Jobbe Pilgaard har pakket kufferterne og er taget på jordomrejse. Turen skal vare tre en halv måned.

Jobbe Pilgaard overraskede vennerne på Facebook lørdag aften, da han postede et billede, hvor han sammen med manden Hans Pilgaard står på havnen i Marseille i Sydfrankrig.

”I går kunne vi så tage hul på det eventyr, som vi har sparet op til og drømt om i årevis. En tur rundt om jorden! Vi river stikket ud i tre en halv måned. Ikke bare fordi vi trænger til det, men også fordi vi trænger til at være sammen, langt væk fra alting”, fortæller Jobbe.

Det er lang tid at være væk fra vennerne, og det har de to globetrottere tænkt over:

”Vi kommer til at savne vores venner. De er som familie for os. Men heldigvis skal vi være sammen med dem resten af livet! Og livet… det skal leves, nu og her. Og det bliver det sgu også.

Første stop er som nævnt Marseille, og hvor turen derefter går hen er uvist. Men Jobbe opfordrer til at følge ham på Instagram, hvor han hedder @Jobbe_P. Her vil han løbende vil dele billeder fra turen.

Den populære journalist og studievært Hans Pilgaard blev gift med sin Jobbe Hansen i september 2016.

 

Læs også: Hans Pilgaard overrasker: Blev gift lørdag