SAMFUND

Aarhus Pride tilbage på græs

Aarhus Pride skifter den rå asfalt på Pier 3 ud og vender tilbage til græsset i Musikhusparken. 
Foto: Thomas R. Kristensen

Aarhus Pride rykker tilbage på græs efter den barske kritik af sidste års placering af pladsen på Pier 3.

Når februar bliver ved med at dele ud af kulde, regn og hele skalaen af grå, så er det rart at der lyspunkter i horisonten. Der kommer flere og flere regnbuefarvet krydser i kalenderen. Nu kan man sætte endnu et stort kryds i pridekalenderen. Aarhus Pride løber af stablen lørdag den 24. juni.

I 2021 var den aarhusianske Pride endelig tilbage med den helt store pakke, efter de så berømte og berygtede Corona-år. Mange havde glædet sig og det blev en både hyggelig og festlig dag. Men, for der var et stort men. Den kendte plads midt i byen, Musikhusparken, stod for at skulle graves op, grundet udvidelse af kunstmuseet ARoS. Dermed var priden blevet hjemløs. Arrangørerne måtte derfor kæmpe for et nyt sted og det endte ikke optimalt.  Man blev “forvist” til den gamle Molslinje terminal, pier 3, der var blevet forladt og stod rå tilbage.

Utilfredsheden ulmede

Pier 3 var alt for stort og råt. Ren asfalt og så blæste der en kraftig vind over den åbne plads. Begejstringen var til at føle på. Pladsen var simpelthen ikke gearet til agere eventplads. Det gav et ekstra stort arbejdspres til den lille frivillige arrangørgruppe. Strøm, vand  og lignende skulle skaffes, og alt i alt, blev det meget store ekstra udgifter til Aarhus Pride.

Utilfredsheden ulmede i miljøet og i diverse tråde på de sociale medier. Selvom arrangørerne havde gjort et kæmpe stykke arbejde for at få Priden op at stå, så lagde stedet en kraftig dæmper på dagen og festen. Alle LGBT+ foreninger, valgte at bakke Priden op, stod sammen og sendte i sensommeren et fælles brev til Borgmesteren og byens øvrige politikere.

Grønt til rumpetterne

I de sidste par måneder er der blevet arbejdet hårdt i arrangørgruppen og det har nu båret frugt.  Aarhus Pride er tilbage på græs! Det er atter muligt at brede tæppet ud og indtage det grønne, så velkendte område.

”Vi er enormt glade for at være tilbage. Det har været lidt af en kamp. Vi var virkelig ærgerlige  over stedet sidste år. Men er meget glade for den støtte vi har fået fra miljøet, samt den lydhørhed vi har mødt hos dem, vi har rejst problemstillingen over for”, fortæller talsperson for Aarhus Pride, Mona Linaa.

Men hov, graves der ikke stadig ved ARoS?

Jo, det gør der, men som noget nyt, har Priden fået lov til at spærre Frederiksalle, samt indtage Rådhusparken, ligesom man kender det fra Aarhus Festuge og når der er større løb i byen.

Denne dejlige nyhed er da også modtaget med stor begejstring på de sociale medier.

En stram økonomi truer

”Det er ikke nogen hemmelighed, at den økonomiske lussing vi fik sidste år, gør ondt. Vi sidder hårdt i det, og det er kun lige at der kan blive en Pride, men vi kæmper alle. Aarhus SKAL have en”.

Som Mona Linaa fortæller, så er økonomien altså stram, hos landets anden største Pride. Vi skulle hilse at sige, at nye sponsorer og samarbejdspartnere er hjertens velkommen.

”Uanset hvad, så glæder vi os til se folk under regnbuen, tilbage på græs og strålende ansigter med byens så berømte smil” slutter Mona Linaa.

Mere om Aarhus Pride finder du her.

Læs også: LGBTQ+ Sønderborg får ny bestyrelse