Aarhus anmeldelse: Jeg kan bedst li’ når du er her
En poetisk og finurlig forestilling med stor sanselighed og varme.
Vi har med en iscenesat historiefortælling at gøre. Vi kommer ind i forestillingen, faktisk efter at den er slut. På scenen ligger skuespiller Bodil Alling og hviler sig. Omkring hende går stykkets to andre skuespillere, Søren Søndberg og Søren la Cour, som scenemedarbejdere. De er i gang med at pakke alt ned og sammen. De ramler ind i ting, skønt de burde være stille, så de ikke forstyrrer den sovende. Det sker med en smittende barnlighed og latter.
Bodil vågner og er forvirret. Skal de i gang nu, sov hun, da det skete og hov, skal vi pakke det hele sammen? Hun vil helst ikke, hun vil helst bare være i det, lige nu.
Hun har fortællingen, det er hende, der er vores stemme i forestillingen.
Bodil Alling er som altid en formidabel fortæller. Hendes charme, hendes dejlige rolige stemme og hendes måde at skabe en fængende sanselig stemning. Man bliver som hende nysgerrig og fanges ind i stykkets videoprotektionsuniverser. Man mærker varmen og sanseligheden. Man bobler af varme indeni.
Løbende pakkes scenen ned. De to scenearbejdere vil helst bare have det gjort her og nu. Bodil vil helst lige mærke efter og ikke bare kaste de forskellige ting ned. De skal nemlig mærke, at de er værdsat.
Teater Gruppe 38 har en meget genkendelig og konkret stil. Et sikker kunstnerisk og poetisk greb. De bruger små ting, enkelte ting og gør ud fra dem, fortællingen og følelserne store. Kærligheden for dette mærkes og griber en.
Det er fortællingen om, at man bedst mærker kærligheden, når man er her, når man er sammen. Ellers kan man godt føle sig og blive forladt. Et hus forsvinder og forfalder, hvis man ikke er der. Det lever, når vi er der. Eller er det sådan? Det kan være svært at fortælle om sine følelser, at sætte ord på dem. Hvor gør man af det? Det derinde i en, den der elektricitet man kan mærke, når noget er godt. Den er lidt ubegribelig, men det er kærlighed. Man skal give plads og være i det, huske det.
Men man skal også kunne give slip. Man skal kunne pakke tingene ned, putte hver genstand og sende det afsted. Men det sker jo ikke uden kærlighed. Det er for mig at se et af forestillingens vigtigste budskaber. Man kan godt have kærlighed til noget, som er et andet sted, men det er altså bedst, når det/du er her.
Det er ikke sikkert, man forstår alt, ikke sikkert man lige helt kan regne alt ud. Det er heller ikke sikkert, man skal. Det skønne ved forestillingen er, at man selv skal mærke, hvad man får ud af den. Den skaber nemlig det rum, ægte og godt teater skaber: Tid til tanke. Ikke kun i salen, men også efter. Man går fra den lille forestilling (45 minutter) med en stor sanselighed inde i sig, samt et smil på læben.
”Jeg kan bedst li’ når du er her” udgør tredje del af en trilogi om de tre store grundfølelser: frygt, vrede og kærlighed. Alle tre forestillinger i trilogien kan ses uafhængigt af hinanden, og trilogiens øvrige forestillinger er: ”Jeg er ikke bange for noget”, 2012 (frygt) og ”Historien om huset, der blev til en prik”, 2018 (vrede).
Forestillingen Jeg kan bedst li’ når du er her kan opleves fra den 4.-16. september 2020 og den 11.-14. april 2021 på Teatret Gruppe 38. Imellem de to perioder er stykket på turné, med premiere på Horsens Teaterfestival.
Teater: Teater Gruppe 38 i samarbejde med SKAPPA.
Medvirkende: Bodil Alling, Søren Søndberg og Søren la Cour.
Instruktør: Catherine Poher
