KULTURRAINBOW BUSINESS DENMARK

Her er årets Rainbow Awards værter

Ibi Makeinok og Abdel Aziz Mahmoud er årets værtspar til Danish Rainbow Awards.    Foto: PR

Den 30. september er det igen tid til hylde de personer, organisationer og virksomheder, der er med til at skabe fantastiske livsvilkår for LGBT+ personer, når Danish Rainbow Awards 2020 indtager Cirkusbygningen. Ibi Makeinok og Abdel Aziz Mahmoud skal i år stå for at kæde showet sammen.

Nu er det endelig tid til at hædre de personer, der for alvor har gjort sig bemærket ved at skabe bedre livsvilkår eller er med til at skabe liv og indhold i Danmarks LGBT+ miljø. Cirkusbygningen i det indre København danner igen en fantastisk ramme om Årets Danish Rainbow Award. 2020 er tolvte gang priserne uddeles. Ibi Makeinok skal for andet år i træk, guide både tv-seerne og publikum i salen gennem showet. For TV2-værten Abdel Aziz Mahmoud er det første gang han skal være vært på showet. Han modtog selv en Danish Rainbow Awards som årets LGBT+ person i 2018, så han ved hvordan de spændte nominerede har det.

Hvem, der skal optræde ved årets prisuddeling holder arrangørerne stadig tæt til kroppen. De har dog afsløret, at Theo X vender tilbage til showet i Cirkusbygningen. Theo X fik sit helt store gennembrud, da Kronprinsesse Mary bookede ham til at underholde ved Kronprins Frederiks 50 års fødselsdagfest for to år siden, efter hun havde oplevet ham til Danish Rainbow Awards to måneder tidligere.

Igen i år optages hele showet og kan du ikke selv være tilstede, kan du fange den store festaften for kærlighed og mangfoldighed senere på TV2-Zulu.

Der er fortsat billetter til det store Award Show. Dem finder du her.

Læs også : Theo X – homoseksuel multikunstner