Vind entré og turpas til Tivoli

Med påsken og forårets kommen åbner Tivoli indgangene for en ny sæson med nye koncertnavne, teaterforestillinger og spiseoplevelser. Rutschebanen fylder 110 år.
Sæsonen byder på Fredagsrock med Take That, Coco O, Rasmus Seebach og Saveus. LørdagsHits med kendt musik, man kan synge med på, vender også tilbage. Og Tivoli Garden fejrer 180-års-jubilæum.
16. maj vender Tivoli Food Festival tilbage, og seks forskellige danske regioner rykker ind på Plænen for at sælge deres friske, lokale råvarer. Der er også langbordsmiddage, DM i blindsmagning samt talks og shows med kokke og gastroprofiler, mens mange af Tivolis restauranter byder på festival-menuer til 200 kroner.
Fra 6. juni lægger Glassalen scene til en ny omgang af Tivolirevyen, som i år består af Lisbet Dahl, Thomas Eje, James Price, Rikke Buch Bendtsen, Rikke Bilde og Mikkel Becker Hilgart. Tivolirevyen fejrer i år 140-års jubilæum og har flere overraskelser i baghånden.

Foto: Camilla Winther
I august kan Tivolis gæster opleve forlystelseshaven i fuldt flor under Tivoli Have og Blomsterfestival. I år inviteres gæsterne til nye blomsterudsmykninger, blomsterdyster og udstillinger af internationalt anerkendte blomsterkunstnere.
Tivoli får besøg af nogle af verdens fremmeste klassiske musikere, heriblandt internationale topnavne som Anne-Sophie Mutter, Yuja Wang, Jonathan Tetelman, Mischa Maisky og Angel Blue. Med Mesterstykker i Tivoli præsenterer Mathias Hammer yndlingsstykker fra musikhistorien, og sæsonen sluttes af med en musikalsk duel mellem Hammer selv og Frederik Cilius.
Siden Tivolis første åbningsdag i 1843 har forlystelserne og restauranterne sammen med haveanlægget været blandt de store trækplastre. I år runder Dæmonen 20 år, Det gyldne Tårn 25 år, og Mælkevejen kan fejre fem-års fødselsdag. Det er hele 140 år siden, at man for første gang kunne nyde udsigten i en ballongynge.
Konkurrence:
Out&About udbyder i samarbejde med Tivoli en konkurrence om 2 x 4 entré og turpas.
Præmierne skal bruges inden den 21. september 2024 og kan ikke ombyttes til andre varer eller kontanter. De må heller ikke sælges videre.
For at deltage i konkurrencen skal du senest 25. marts 2024 sende en mail konkurrencen er slut, hvor du i emnefeltet skriver årstallet for Tivolis første åbningsdag.
Husk at skrive dit fulde navn, og hvilken mailadresse vi kan kontakte dig på, hvis du er en af de heldige.
Tivolis sommersæson åbner 22. marts og løber til og med 22. september.
