Bogreception på Restaurant 1733
På onsdag den 20. marts klokken 16-18 afholder Restaurant 1733 deres første bogreception.
Det er på Anna Hechmann Knudsens debutbog Jeg vil gerne have at angsten bor et sted i haven, et sted i æblekrattet måske; en slags roman om at leve med angst og depression – og muligvis ADHD.
Bogen handler om ikke at passe ind i samfundets prædefinerede kasser, men alligevel have et stærkt ønske om at finde sin plads. Om hvordan verden omkring en kan skrumpe ind til lejligheden, altanen, bøgerne, kroppen, katten og kæresten. Men også åbne sig i små alternative verdener.
En smuk, rørende og omsorgsfuld fortælling om at leve med angst og depression – og muligvis ADHD.
Naturen spiller en stor rolle i Anna Hechmann Knudsens autofiktive debut, sammen med den familiære kærlighed på tværs af generationer og fastholdelsen af livets små detaljer, når de store bliver for overvældende.
Der er ingen forkromede svar, men vidunderlige, sensitive refleksioner om livet levet uden for kasserne.
Bogreceptionen er med oplæsning og signering af bøger.
Jeg vil gerne have at angsten bor et sted i haven / Anna Hechmann Knudsen
Sideantal 120 / pris 180 kroner
Distribution: DBK
Bogen udkommer 4. april 2024
Læs også: Findes ordet kvindsmod
Se også: Restaurant 1733