Vind billetter og turpas til Tivoli

Foto: Anders Bøggild
Tivoli åbner 4. april i påskens farver.
Der er udsigt til morsomme ture i Tivolis forlystelser og lækre oplevelser i restauranterne, når Tivoli åbner med påsketema den 4. april. Årets sommersæson varer til og med 21. september.
Årets Fredagsrock-sæson byder blandt andet på Aqua, Bryan Adams og Veronica Maggio. Saint Clara lægger ud på Plænen den 25. april.
Linda P. får sin debut som kreativ chef for Tivolirevyen. Det sker med et nyt revyhold, der tæller Søs Egelind, Kurt Ravn og Thomas Warberg. Danmarkspremiere på Tivolirevyen er Grundlovsdag den 5. juni.
I Tivoli er mad og drikke forlystelser i sig selv. I de senere år har forlystelseshaven kunnet byde velkommen til en række internationale Michelin-restauranter i Det japanske Tårn.
Tivoli Food Festival vender tilbage med fokus på god mad og kvalitetsråvarer 17.-25. maj. Programmet byder blandt andet på workshops, talks, nye spiseoplevelser i Tivolis restauranter, langbordsmiddage, markedsplads på Plænen med danske regioner. Og så vender DM i Alkoholfri Øl retur i år i et nyt og større format.
I sensommeren kan Tivolis gæster opleve Have- og Blomsterfestival, fra 30. august til 14. september. Det sker med blomster-udsmykninger, blomsterdyster og udstillinger af blomsterkunstnere af internationalt format som for eksempel Nicolai Bergmann.
I løbet af sommeren har Tivoli adskillige mærkedage, hvor gæsterne får ekstra oplevelser på toppen af besøget. Pippi fylder 80 år, og du kan også se frem til Gospel Festival, Grønland i Tivoli, fejring af Mors dag, Norges nationaldag og Islands nationaldag. Der er 45 forskellige events i løbet af sommeren.
Konkurrence
Out& About stiller i samarbejde med Tivoli 2 x 4 entré og turpas på højkant.
For at deltage i konkurrencen skal du sende en mail til: konkurrence@outandabout.dk – i emnefeltet skriver du: Tivoli 2025, samt hvor mange år Pippi fylder i år.
Husk at oplyse dit fulde navn og hvilken e-mail-adresse du vil kontaktes på, hvis du er en af de heldige.
Vinderne får besked på mail, når konkurrencen slutter den 4. april. Billetterne skal afhentes i Tivoli Box Office der ligger lige til venstre for Tivolis Hovedindgang på Vesterbrogade 3.
Billetterne vil være gyldige til og med 21. september 2025.
Billetterne kan ikke ombyttes til andre varer eller ombyttes til kontanter. Ligeledes må de heller ikke sælges videre. Billetterne kan kun benyttes til et besøg under sommersæsonen.
Vinderne skal medbringe ID ved afhentning.
Se også: Her er din Pride kalender 2025