Vigtig og markant mørke monolog

17. august 2021 Michael Kristen Kristensen // han/hans // out&about

*Girls & Boys er en intens monolog om når drømmelivet bliver et mareridt*
*Foto: Rumle Skafte*

Med Girls and Boys præsenterer Aarhus Teater en intens og intim monolog med mørke tvists og eftertanke i et sårbar og skrøbelige fortællerrum. Forestillingen er en genopsættelse fra foråret.

En unavngivet kvinde er alene på scenen og er fortælleren, og alt virker rigtigt. Hun fortæller om mødet med, og sin forelskelse i den mand, hun gifter sig med. Han er handlekraftig og med eget firma. Ja, de har faktisk også fantastisk sex. De får børn og kvinden får gang i sin karriere, med større og større succes. Et lykkeligt ægteskab. Alt godt på overfladen. Men hvad sker der egentlig under overfladen?

Hvad sker der når der er ubalance imellem køn. Har det betydning. Hvad sker der når f.eks. en mand mister kontrollen. Kan man kontrollere mørket og hadet. Kan man se det inden. Hvor langt kan det føre en.

En sikker præsentation

Den detalje- og informationsrige monolog leveres lavmælt, sikkert og præcis af Nanna Bøttcher . Ingen store udsving, ingen kæmpe dramatiske udtryk, men enkelt og lige til, lig scenografien og setuppet generelt. I øjenhøjde med sit publikum.

Fortællingen sniger sig i gang og ind på en. I starten bruges humoren, der klukkes blandt publikum, men det forsvinder, efterhånden som forestillingen skifter karakter. Det bliver en smule for lang og træg i midten, inden den sidste del, der fyldes med mørke, og hvor vi for alvor gribes. Her mærker vi ordene og her mærker vi inderligt Nanna Bøttcher. En underspillet usikkerhed giver nerve og nærvær.

En kompleks fortælling

Fortællingen er meget en opdeling af vores verden i to køn.

Det er en markant fortælling og der bruges markante udmeldinger. Den vil klart dele vandende. Nogen vil f.eks. mene der har for feministiske elementer, andre vil hylde det. Det hele giver tanker, gør at man får lyst til at debattere, snakke og udforske. Det er et kompleks emne og dermed komplekse samtaler det giver. Man bliver let splittet.

Det er forestillingen styrke, men også svaghed. Steder mister man fokusset, grundet at man ikke helt kan gennemskue hvor vi skal hen, hvad er meningen med forestillingen, den røde tråd, med videre. Men det gør også at man bliver nysgerrig og pirret, for at finde ud af, hvor ender vi og hvilke twist kommer der.

Drejningen til sidst i fortællingen, er, uden at gå i detaljer, for ikke at spoile, voldsom, virkefuld og stærk, går rent ind.

Forestillingen er vigtig, det er et vigtig spotlight på emnet/problematikken. Et lys som ikke har været særligt stærkt. Lad dig udfordre.

Fire stjerner herfra.