Vidunderlig voldsom West Side Story

Alt spiller i Det Kongelige Teaters 2022 udgave af Sondheim og Bernsteins West Side Story. Musikken, sange og sangere, dansere, og ikke mindst indpakningen, gør succesmusicallen voldsom vidunderlig, trods det handler om forbudt kærlighed, bandekrig, og knivdrab.
Jævnligt læser vi om bandekrig og knivdrab, men også om æresdrab, og forbudt kærlighed. Det vidner om, at problematikken, der ligger til grund for den musical som Leonard Bernstein og Stephen Sondheim skrev tilbage i 1957, West Side Story, og med urpremiere samme år, fortsat er trist aktuel.
Ideen var oprindelig Jerome Robbins, og historien er delvist baseret over samme tema som Shakespeares drama fra 1590´erne om Romeo og Julie. Om to unge, der vil hinanden, men ikke kan få hinanden grundet den tid og de grupperinger, de er del af.
West Side Story handler om de to New Yorker gadebander the Jets og the Sharks, den ene med polsk, den anden med latinamerikansk baggrund. De bekriger hinanden, og derfor bliver det fatalt, da den unge Tony (Søren Torpegaard Lund) fra the Jets, og Maria (Emilie Groth Christensen) fra the Sharks forelsker sig i hinanden. Hverken medlemmerne af the Jets eller the Sharks synes om, at de to medlemmer vil hinanden, i liv som i død. Og dermed er lagt op til stærk dramatik, og det forløses, da de to bander en gang for alle vil have en fight, hvor den bande, der skal have magten forever skal findes.
Alle sejl sat
Det Kongelige Teater har sat alle sejl for at få det optimale ud af Bernstein og Sondheims musical: West Side Story opføres i Operaen. Thomas Bendixen er instruktør. Robert Houssart var på premiereaftenen dirigent for et stort orkester, mens Palle Steen Christensen og Mathias Hersland har kunnet lege med scenografi og lys. Det mens Astrid Lynge Ottosen og Miles Hoare har stået for henholdsvis kostumer og koreografi. Jesper Malmose har oversat dialogen, og Silas Bjerregaard har oversat sangteksterne. West Side Story opføres på dansk og med danske overtekster i Operaen.
Og med hele set-up´et, der i den grad præsterer det ypperste som teatret kan præstere, og et hold skuespillere, dansere og sangere, hvor ikke mindst de unge imponerer, bliver West Side Story en flot flot finale på, hvad året har bragt af gode musicals rundt i landet.
Indpakningen spiller
Jeg vil denne gang indledningsvis sætte fokus på ”indpaknigen” af West Side Story på Operaen.
Operaens Store Scene har fire mindre scener, der uafhængigt af hinanden kan hæves og sænkes. Og netop det benytter scenograf Palle Steen Christensen sig i den grad af. De to forreste scener er forbeholdt skuespillere og sangere, de to bagerste orkesteret. Undervejs i forestillingen kører scenerne op og ned, ligesom de ikoniske New Yorker baggårdstrapper kører frem og tilbage. De binder de forelskede og banderne mod, respektive væk fra hinanden.
Det samtidig med at orkesteret det ene øjeblik er placeret højt oppe, det næste helt nede. Særdeles effektfuldt i forhold den samlede forestilling.
En del scener foregår under en motorvejs bro, andre på Docs bar, og selvom scenografien ind imellem er ret enkel i sin udtryksform, så spiller det i den grad sammen med lysdesigner Mathias Herslands lyssætning, at konklusionen er klar: Indpakningen til musicalen West Side Story kan næppe gøres bedre.
Spiller gør også orkestret. Bernsteins musik er legendarisk og mange af sangene kender de fleste: Maria, Tonight, America, One han Done Heart, I feel Pretty, og Somewhere for at nævne nogle.
To stortalenter i forgrunden
Indpakning er et, musikken noget andet, men intet lader sig gøre, hvis ikke der også er et godt cast til at fremføre dialog og sange. Og her har Det Kongelige Teater gjort et scoop ved at hyre ikke mindst stortalentet Søren Torpegaard Lund som Tony, og Emilie Groth Christensen som Maria. Det er hjerteskærende og så de små hår på armene rejser sig, når de hver for sig og i duet synger nogle af West Side Storys store ørehængere. De kommer i den grad ind under huden.
I bund og grund kunne alle ”bandemedlemmerne” nævnes, for de udfylder i den grad deres roller, at det er en lyst at overvære. De synger, danser og spiller, så selv om historien er nok så trist, så glædes man over den måde de hver især forvalter deres roller. Herfra stor ros til instruktør Thomas Bendixen for at have fået det bedste ud af alle.
Helstøbt musical
West Side Story er gennem tiden hædret med en masse store musical- og teaterpriser. Og ikke uden grund. West Side Story rummer det hele, og vi er på Operaen i København vidne til en flot flot opførelse, hvor alt i den grad spiller, at Out & About ikke tøver med at give fem flotte stjerner.
Fakta om WEST SIDE STORY
Spiller udvalgte dage frem til 28. december 2022
Spilletid: 2 timer og 55 minutter inklusive pause
Scene: Operaen, Store Scene, Det Kongelige Teater.
Sprog: Der synges på dansk.
Medvirkende:
Tony: Søren Torpegaard Lund
Maria: Astrid Giske
Anita: Julie Steincke
Riff: Lukas Toya
Bernado: Luc Boris Andre Kouadio
Chino: Stanley Bakar
Pepe: Adam Tocuyo
Anybodys: Josephine Raahauge
Doc: Peter Oliver Hansen
Schrank: Steen Stig Lommer
Krupke: Bjarne Antonisen
Glad Hand: Martin Loft
Action: Mikkel Moltke Hvilsom
A-rab: Christoffer Skov
Rosalia: Linda Olofsson
Consuela: Linnea Stenbeck
Baby John: Simon Fichman
Snowboy: Nicklas Frandsen
Big Deal: Troels Graakjær
Diesel: Morten Daugaard
Gee-tar: Steffen Hulehøj Frederiksen
Mouthpiece: Marcus Elander
Tiger: Schonan Greve
Jet: Rasmus Grandt
Jet Girl Hotsie: Rachael Ireson
Graziella: Sarah Olivia Klitgaard Knudsen
Velma: Celine Friis
Minnie: Philippa Gudsøe
Clarice: Andrea Schirmer
Indio: Rai Del Valle
Luis: Julien Roman
Anxious: Timothy De Mesa Højgaard
Juano: Ivan Spahi
Teresita: Ida Mei On
Francisca: Nadin Reiness
Margarita: Lydia Bevan
Molly: Emilie Groth Christensen
Holdet bag
Instruktør: Thomas Bendixen
Dirigent: Robert Houssart
Dirigent: Thomas Bagwell
Dirigent: Tim Murray
Scenograf: Palle Steen Christensen
Kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen
Koreograf: Miles Hoare
Lysdesign: Mathias Hersland
Baseret på idé af Jerome Robbins
Musik af Leonard Bernstein
Tekst af Stephen Sondheim
Manuskript af Arthur Laurents
Billetter og spilletider finder du lige her.