KULTUR

Dokumentaren Loving Highsmith går helt tæt på den lesbiske forfatter

Highsmith blev født i Texas i 1921 og døde i 1995 i Schweiz. Foto: Family Archives

Dokumentarfilmen ‘Loving Highsmith’ kaster nyt lys over Patricia Highsmiths dobbeltliv og forfatterskab med afsæt i hendes dagbøger, notesbøger og intime overvejelser fra hendes elskere, venner og familie.

Flere af den amerikanske forfatter Patricia Highsmith romaner er blevet filmatiseret. Film som Strangers on a Train og The Talented Mr. Ripley er nok de mest kendte. Men også filmen Carol med Cate Blanchett i hovedrollen er delvist baseret på Highsmith selvbiografiske roman “The Price of Salt”, der udkom i 1952.  Den handler om den elegante overklassefrue Carol, som er fanget i et kærlighedsløst ægteskab i 1950’ernes New York. I et stormagasin møder hun den unge ekspedient Therese, der drømmer om et mere meningsfuldt liv. En forsigtig gnist tændes mellem dem og jo tættere deres forhold bliver, des tydeligere bliver det, at prisen for at følge deres hjerter er umenneskelig høj. Carol var i 2016 nomineret til seks Oscar statuetter.

Highsmith, der døde i 1995 var selv tvunget til at leve et dobbeltliv og måtte skjule sine kærlighedsforhold for sin familie og offentligheden. I Loving Highsmith får vi et levende indblik i det liv. Highsmith optræder selv i filmen i arkivoptagelser. Mange af hendes venner og kærester giver ærlige interviews. Det, der adskiller Highsmith fra andre succesrige forfattere, er, at hun var åbenlyst lesbisk.

Loving Highsmith afslører, at Highsmith ikke var en elskelig kvinde. Hun forførte yngre kvinder og var en virulent antisemit. (Hun støttede palæstinensiske rettigheder, men denne støtte var åbenlyst forbundet med hendes had til jøder.)

Highsmith er vigtig, fordi hun skrev den første roman om lesbiske, der havde en lykkelig slutning. (Romaner om lesbiske var OK i 1950’erne, men de måtte have en ulykkelig slutning.) Da hun udgav “The Price of Salt” i 1952 var det dog under synonym.  I 1983 blev bogen dog genudgivet som Carol. Denne gang med Highsmith opført som forfatter.

Loving Highsmith (2022) er skrevet og instrueret af Eva Vitija.

Loving Highsmith kan ses i biografen netop nu. Her kan du finde ud af hvor du kan gange den.

Læs også: Vidunderlig voldsom West Side Story