Vanvittige Kong Lear i skæv opsætning
Foto: Emilia Therese
Stærkt spil fra en jubilar er det klare lyspunkt i Aarhus Teaters dyk ned i Kong Lears kompliceret univers.
Lad det være sagt med det samme, der er noget underligt skævt over Aarhus Teaters Kong Lear. Og det er ikke kun fordi scenegulvet står stejlt og alt spil foregår på dens skråen. Magtens skråplan, vejen til magtens top, om man vil.
Nej, iscenesættelsen stritter simpelthen i lidt for mange retninger. Det absurde bliver aldrig rigtig absurd. Det komiske aldrig rigtigt sjovt og det alvorlige, rammer heller aldrig helt. Forestillingens elementer er sådan set gode og veltænkte. Spændende puslespilsbrikker. Men det er lidt som om, at de flere gange mere støder sammen, end de klikker og danne en fælles helhed. Halvt og aldrig all in.
Det falder ned imellem flere stole. Det konceptuelle står ikke skarpt nok. Ikke at alt skal være lige ud af landevejen, men retningen er uklar.
En kort, en lang
Shakespeares Kong Lear, er fortællingen om en konge der vælger at abdicere. Som følge heraf, opstår problemstillingen: Men hvordan skal han dele sit rige mellem sine tre døtre? Han ender med at gå ned af en vej, hvor fornuft og følelser er svære at adskille. For han beslutter, at døtrene skal fortælle ham, hvem af dem der elsker og ærer ham højest. Ud fra dette vil han træffe sin beslutning. Det ender i magtkamp og driver ham til vanvid. Et vandvid der tager mere og mere indpas.
Kong Lear er en stor og kompleks forestilling. Normalt også en lang en af slagsen. Men her har man kogt ind, og skabt en enakter. Det en særdeles vellykket bearbejdelse. Det er selvfølgelig klart, at man mister nogle lag og nuancer, men man har klogt taget fat i intensiteten i de to hovedhistorier. Et Kong Lear og hans galskab, samt to sideplottet om Jarlen af Gloucester og hans to sønner, den ægtefødte Edgar og den uægtefødte Edmund. Som naturligvis også handler om magt og status. Det er skåret helt ind til benet, og det fungerer. Det er et skarpt skåret manuskript.
Suveræn jubilar
Vi får sublim storspil fra 40 års jubilaren: Jens Jørn Spottag, som Kong Lear. Vi mærker nærværet i hans forfinet spil. Han formår at spille stort, småt. Sammen med Aarhus Teaters faste klippe, Anders Baggesen, giver han stykket sjæl. Baggesen spiller stort i følelserne, men holder balancen fornemt. Enkeltvis og i sammenspil giver de os nerve. Det gælder ligeledes når de spiller op ad Clint Ruben som Edgar/Albany, der viser fremragende spil. Man mærker de tre. Her lever forestillingen.
Det resterende cast lider under en karikeret spillestil. De gør det såmænd udmærket, men igen er vi tilbage til at det ender lidt halvt.
Det bliver til tre kongelige stjerner.
—
Bag forestillingen:
Bearbejdelse: Katrine Wiedemann og Hanne Lund Joensen. Instruktion: Katrine Wiedemann. Scenografi & kostumedesign: Maja Ravn. Lysdesign: Andres Kjems. Lyddesign: Aki Bech. Konceptuerende lyddesign: Lars Gaarde. Musikkonsulent: Stephan Bomberg.
Medvirkende: Jens Jørn Spottag, Anne Plauborg, Mette Døssing, Rikke Lylloff, Anders Baggesen, Kjartan Hansen, Clint Ruben og Daniel Mortensen.
Spilleperiode: Frem til 4. oktober
