ANMELDELSER

VÆGTLØS tør vise alt det, vi helst ser væk fra, stærk og autentisk.

VÆGTLØS er en stille, modig og nødvendig film om de erfaringer, vi bærer med os længe efter, sommeren er slut.                   Foto: Scanbox

En sommer uden filter. En ung krop i opbrud. VÆGTLØS er et intenst dansk coming-of-age-drama om begær, magt og de grænser, vi først forstår, når de allerede er overskredet.

Et blik for meget, et ansvar for lidt ”VÆGTLØS” rammer dér, hvor voksenverdenen svigter. Det er sjældent at en film rammer hjertet, ryster hjertet, helt ægte, helt autentisk, det gør ”VÆGTLØS”. Biograf filmen, føles som, om publikum er deltagende i en dokumentarfilm, der sker her og lige nu.

Filmen virkede så stærkt  på denne anmelder, at jeg til tider lukkede øjnene, da lærredet ramte for hårdt, med de stærke og sårbare skuespiller præstationer, så maven vendte sig på den positive facon.

Der findes film, som føles lette at se – og andre, der sætter sig i kroppen. VÆGTLØS hører til sidstnævnte. Det er et sanseligt, langsomt og dybt urovækkende coming-of-age-drama, der skildrer ungdommens mest sårbare øjeblikke: dem, hvor følelserne kommer før sproget, og hvor grænser endnu ikke er tydelige – hverken for den unge selv eller for de voksne omkring hende.

Om vi er rigtige eller forkerte, ”VÆGTLØS” er en film som, jeg håber mange har mod på at se, og helt sikkert kan relatere sig til et eller andet sted i livsrejsen, og derfor uddeler Out and About alle seks 6 stjerner.

Filmen følger 15-årige Lea, som tilbringer sommeren på en sundhedskoloni. Et sted, der burde signalere tryghed, struktur og omsorg, men som hurtigt udvikler sig til et ladet rum for blikke, længsel og uafklarede relationer. Her møder hun Sasha – karismatisk, frygtløs og kompromisløst til stede i sin krop. Lea spejler sig i hende, beundrer hende og knytter sig til hende på måder, der balancerer mellem venskab, afhængighed og uudtalt begær.

Samtidig opstår Leas fascination af den voksne pædagog Rune. VÆGTLØS gør noget væsentligt anderledes end mange lignende fortællinger: Den moraliserer ikke – men den undlader heller ikke at vise den skæve magtbalance. I stedet lader filmen ubehaget opstå i stilheden, i de små pauser og i de blikke, der varer lidt for længe. Det er netop i fraværet af dramatiske konfrontationer, at filmen bliver allermest foruroligende.

En stærk queer læsning – uden etiketter

Set gennem et LGBTQ-prisme er VÆGTLØS bemærkelsesværdig. Leas begær er ikke entydigt rettet – hverken mod køn eller alder – og filmen insisterer på at lade denne åbenhed stå uafklaret. Det er en erfaring, mange queer-personer vil genkende: følelsen af at være draget, før man har ordene, identiteten eller modet til at definere sig selv.

Filmen giver plads til, at identitet kan være flydende, kropslig og modsætningsfyldt. Her er ingen klare labels, ingen forklarende dialog – kun en ung pige, der mærker mere, end hun forstår. Det gør VÆGTLØS til en sjælden og vigtig film i en tid, hvor ungdom ofte presses ind i hurtige definitioner.

Sanselig instruktion og stærke præstationer

Instruktør Emilie Thalund, der debuterer med spillefilmen, viser en bemærkelsesværdig sikkerhed i sit filmsprog. Hendes baggrund i det visuelle mærkes tydeligt: Kameraet dvæler ved hud, sommerlys og bevægelser, som om det selv tøver. Fotograf Louise Mc Laughlin skaber et billedunivers, hvor det bløde og det hårde sameksisterer – præcis som Leas indre liv.

Marie Helweg Augustsen leverer en stærk og nuanceret debut i rollen som Lea. Hun spiller med en tilbageholdt intensitet, der gør karakterens indre konflikter smertefuldt nærværende. Ella Paaske giver Sasha både styrke og sårbarhed, mens Joachim Fjelstrup som Rune formår at være både tiltrækkende og dybt problematisk – uden at blive karikeret.

Hvorfor VÆGTLØS betyder noget

Det er ikke tilfældigt, at VÆGTLØS allerede har markeret sig internationalt. Filmen tør blive i det ubehagelige og uafklarede. Den viser, hvordan grænseoverskridelser ofte ikke føles dramatiske i øjeblikket – men først får betydning senere.

For et LGBT+ publikum rammer filmen særligt hårdt, fordi den insisterer på, at identitet og begær ikke altid er noget, man vælger. Nogle gange er det noget, der bare sker – og som former én for altid.

Om filmen:

Instruktion: Emilie Thalund

Manuskript: Marianne Lentz

Foto: Louise McLaughlin

Medvirkende: Marie Helweg Augustsen, Ella Paaske, Joachim Fjelstrup

“Vægtløs” har dansk premiere 26. februar 2026