Nu skal kvinderne op på piedestalen

Foto: Pixabay
I århundreder har danske bybilleder været domineret af mænd støbt i bronze eller hugget i sten. Men nu blæser nye vinde fra Kulturministeriet. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har afsat ti millioner kroner til et nyt initiativ, der skal sikre, at historiens betydningsfulde kvinder endelig får den plads, de fortjener. Det er også en chance for også at hædre de lesbiske kvinder, der har kæmpet for, at vi alle kan leve som dem vi er. Været rollemodeller ved at lege med normen. Med viden og kunnen inden for deres felt.
Går man en tur gennem København, Aarhus eller Odense, er det svært ikke at få øje på dem: Generaler, konger og videnskabsmænd, der skuer ud over pladser og stræder fra deres sokler. Men hvor er kvinderne? En optælling har vist, at der er flere statuer af dyr, end der er af navngivne kvinder. Og mange af de skulpturer der er af det kvindelige køn er nøgne.
Det vil kulturminister Jakob Engel Schmidt (M) lave om på. Med en bevilling på ti millioner kroner skal der i de kommende år skabes en række nye monumenter, der hylder kvindelige pionerer inden for alt fra videnskab og politik til kunst, sport og erhvervsliv.
En historisk ubalance
Beslutningen bunder i et ønske om at skabe et mere retvisende billede af danmarkshistorien. Ifølge Engel-Schmidt handler det ikke om at fjerne de eksisterende statuer, men om at tilføje de manglende kapitler.
“Det er på tide, at vores døtre og sønner kan spejle sig i historiske forbilleder af begge køn, når de bevæger sig rundt i vores byer”, lyder det videre fra ministeren.
Hvem skal støbes i bronze?
Hvem der skal skabe de mange kunstværker, der skal være med til at give de glemte kvinder ansigt og form, så de ikke kun lever i historiebøgerne er endnu ikke afgjort. Aalborg Universitet har netop offentliggjort en liste med et bud på 100 fremtrædende kvinder i danmarkshistorien. og yderligere en database på mere end 3000 kvinder til inspiration
Det giver os lyst til at lege med og foreslå potentielle kandidater. Kandidater som har kæmpet en kamp for at få lov til at være den man er- elske den man vil.
Out & About har kigget i historiebøgerne og fra sportens verden kunne det være håndboldspillere som Anja Andersen (f. 1969) eller Camilla Andersen (f. 1973). Måske er skuespillerinden Hannah Bjarnhof (1928-2002) også et godt bud. Eller hvad med Sophy Adolfine Christensen (1867-1955) som var Danmarks første kvindelige snedkermester. Theodora Lang (1855-1935) opbyggede et skoleimperium i Silkeborg, hvor hun boede sammen med sin livsledsager Anna Høltzermann. Begge kvinder der nægtede at lade sig begrænse af tidernes forventninger til deres køn.
Hvad er dine bud?
Der som sagt mange gode bud på kvinder, som også LGBT+ personer kan spejle sig i. Men hvem mener du skal have en fremtrædende rolle på et markant sted i Danmark og dermed hædres for deres indsats for nutidens LGBT+ miljø.
Er du med på legen. Hvad er dine forslag, og hvor skal de stå?
Du kan gå på opdagelse i den store database og finde inspiration. Du kan for eksempel søge for at få et overblik over kvinder med tilknytning til dit lokalområde eller fag.
Databasen finder du her. Måske du får en ide og vil søge puljen på de 10. milioner når den åbner op for ansøgninger.
