Lotte Eriksen – Jeg var brobygger på dansegulvet mellem de lesbiske på dansegulvet

Det startede i 1980 da LBL, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, købte ejendommen Knabrostræde 3 i det indre København. Hver torsdag aften, når der var kvindeaften – og mænd ikke havde nogen adgang, var Lotte Eriksen DJ.

”Jeg ville have folk til at danse. Min fordel var, at jeg både kendte de politiske lesbiske og de klub-lesbiske, og vidste hvad de hver især gerne ville høre. Så jeg var en slags brobygger mellem dem. Der kom et par hundrede kvinder hver torsdag aften og i de to år, jeg spillede her, var det den mest stabile aften på Pan.

Jeg er lidt af en iagttager. Det kommer af, at jeg er fra en dysfunktionel familie, hvor jeg hurtigt lærte at aflæse et rum og se, hvad der skete”, fortæller Lotte Eriksen til journalisten Bjarne Henrik Lundis i det andet af to podcast på Regnbueland om hendes liv og tiden som DJ.

”Jeg lagde meget vægt på at spille kvindelige artister, og der var mange divaer, som bøsserne også elskede fx Donna Summer,” husker Lotte Eriksen.

Gik ikke bare hjem og sov efter arbejde

Når hun var færdig med at spille, kunne hun ikke bare gå hjem og sove.

”Jeg vidste, at jeg ikke kunne være fuld, når jeg spillede, det duede bare ikke for mig. Men når jeg var færdig med at spille, gik nogle af de andre ansatte og jeg på en nærliggende bar i Knabrostræde, og der kunne jeg så falde ned”, forklarer hun.

Følte et tomrum

Hun oplevede i midten af 1980’erne, at man både i kvindebevægelsen og Lesbisk Bevægelse ikke længere var så aktive, og kvindekollektivet, som hun boede i, blev også opløst. Alle ting, der havde fyldt meget i hendes liv.

”Jeg følte pludselig et stort tomrum i min tilværelse, og jeg besluttede mig for, som mange andre lesbiske også gjorde dengang, at flytte til Langeland. Her boede jeg i 3 år, og i den tid var jeg ikke DJ”, forklarer hun.

Fik misbrugsproblem

Hun havde fået et alkohol- og hashindtag, som var kommet ud af kontrol.

”Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre ved det. Jeg havde set mange set mange bøsser og lesbiske, der blev alkoholikere. Nå de søgte hjælp, endte det ofte med, at de kom ind i det psykiatriske system, og der skulle jeg bare ikke. Men der var en person, der sagde til mig, at jeg kunne komme med i AA, Anonyme Alkoholikere. Det gjorde jeg, og jeg tror, at det hjalp mig, at jeg ved det første møde så jeg en bøsse, som jeg havde set før. Og i AA fik jeg den hjælp, jeg havde brug for. Det var et nyt fællesskab for mig – i lighed med kvindebevægelsen havde været det, som jeg gik ind i med liv og sjæl. Det var nærmest et fuldtidsarbejde og var med til at starte nye grupper op, blandt andet en gruppe for bøsser og lesbiske”, fortæller Lotte Eriksen.

Mødte sit livs kærlighed

Hun begyndte for første gang at arbejde med sig selv.

”Jeg begyndte at se på min baggrund med alkoholiske forældre og begyndte at arbejde med den. Jeg var heller ikke god til at fungere i forhold. Det var jeg glad for, at jeg begyndte på, for kort tid efter mødte jeg Hanne, som jeg nu har været sammen med i 37 år. Vi er i dag gift og har en søn og to børnebørn”, fortæller en stolt Lotte Eriksen.

Igen DJ

I 1990’erne var hun i næsten hele årtiet DJ på den lesbiske bar Babuska.

”Det var meningen, at jeg skulle spille hver anden weekend, men der kom så mange, at vi blev enige om, at jeg spillede der hver uge. Jeg var på det tidspunkt 40 år, og mange af dem jeg spillede for, var meget yngre”, fortæller Lotte Eriksen.

Har fået KOL

Hun tager i dag stadig ud og spiller. Men da Lotte Eriksen har fået KOl, er hun ikke længere at finde på dansegulvet.

”Jeg har røget, men ikke så meget. Min KOL er især kommet af den passive rygning, jeg i mange år oplevede på både Pan og Babuska”, mener Lotte Eriksen.

Familien betyder alt

Når hun ser tilbage, har det vigtigste i hendes liv ikke været, at at hun blev DJ. Men derimod, at hun selv fik en familie.

”Det vigtigste for mig har været at få en familie. Det havde jeg ikke drømt om. Jeg har ikke i mange år haft biologisk familie. At selv være i stand til at få en familie, det betyder alt for mig i dag. Det har været et mirakel og noget, som jeg ikke troede ville ske”, lyder det fra Lotte Eriksen, der i dag er pensionist.

Se også: Lotte Eriksen – Musikken gør mig høj