KULTUR

To lesbiske veninder- en stor sag.

Annette Bening og Jodie Foster spiller hovedrollerne i “Nyad” om den lesbiske langdistancesvømmer Diana Nyad.
Foto: Netflix

“Nyad” hedder filmen om den åbne lesbiske langdistancesvømmer Diana Nyad, der til oktober får premiere på streamingtjensten Netflix. I en alder af 64 blev Nyad den første i verden til at svømme de 177 kilometer fra Florida til Cuba uden beskyttende hajbur.

”Nyad” der får premiere den 3. oktober på streamingtjenesten Netflix, har Annette Bening i rollen som Diana Nyad, mens Jodie Foster spiller Bonnie Stoll, Nyads bedste ven og træner – og åbenlyst lesbisk.

Det tog Annette Bening et helt år at trænde op til den udfordrende rolle som professionel svømmer.

Diana Nyad

Diana Nyad blev født i New York City i 1949. Hun begyndte at svømme konkurrence som ti-årig. I 1970’erne blev hun en af ​​de bedste langdistancesvømmere i verden. Hun var også aktiv som squashspiller og deltog blandt andet ved verdensmesterskaberne i 1979. Da hun fyldte tredive, opgav hun svømningen for at koncentrere sig om en karriere som tv-journalist. Årtier senere besluttede hun sig dog for endnu en gang at tage fat på den rekordstore rute, der havde fulgt hende gennem hele hendes liv.

Det førte til fire mislykkede forsøg. Det første i 1979 efterfulgt af to mislykkede forsøg i 2011 og et i 2012.

Den 2. september 2013 nåede hun i sit femte forsøg endelig USA’s kyster efter 53 timers svømning. I en alder af 64 blev Diana Nyad dermed endelig den første person til at svømme de utrolige 177 kilometer fra Cuba til Florida uden et beskyttende hajbur.

Holdet

Under sit vellykkede forsøg blev Diana Nyad ledsaget af et hold på omkring 35 personer fordelt på fem både. Der var alt fra hajeksperter, havbiologer, læger, venner, vejreksperter og navigatører. Og ikke mindst den Bonnie Stoll.

 

Læs også: Giv slip, Natten fanger dig