ANMELDELSER

TJ Klune er tilbage i topform

Velkommen tilbage har jeg lyst til at sige. For efter en svipser, så er TJ Klune tilbage med en helt genial bog. Vi tager tilbage til huset på øen Marsyas, der huser nogle spændende forældreløse børn. Her bor både djævlens søn, en havenisse, lindorm og fire andre søde og sjove børn. De passer på hinanden og håber på de snart bliver rigtige søskende.

Efterfølgeren til ‘Eventyrhuset’ fra 2021 er et herligt gensyn med alle de fantastiske karakterer. Vi har skiftet hovedperson og i ‘Tilbage til eventyrhuset’ følger vi Arthur som nu er kærester med hovedpersonen fra ‘Eventyrhuset’. Linus var den kedelige sagsbehandler fra den første bog, som nu lever sammen med Arthur på øen. De arbejder på at måtte adoptere alle syv børn, der bor på børnehjemmet.

Fra børnehjem til hjem

Arthur har selv boet på børnehjemmet på øen i barndommen, og har bestemt, at han vil lave børnehjemmet til et hjem. Han vil skabe et hjem for alle børnene. Han vil være deres far, lige meget, hvor specielle de er. Sammen med Linus, ø-nymfen Zoe og borgmesteren Helen tager de kampen op med regeringen. De er alle klar til krig for at beholde deres specielle børn.

Specielle børn som mangler kærlighed

De sjove og søde børn, som bor på øen, er alle helt specielle. De er magiske og i denne verden er magiske ikke accepterede. Ingen børnehjem vil have en lindorm boende eller djævlens søn, men det vil Arthur som selv er magisk. Arthur vil give disse børn kærlighed og lade dem være den de er.

Vær den du vil

På øen lever de uden udefrakommende, og her kan børnene udfolde sig, hvilket giver os en del grin. Det er f.eks. mega sjovt når børnene prøver at lave et fødselsdagsbord, men djævlens søn kommer til at ophæve tyngdekraften i køkkenet, og stadig vil lave pandekager. Der er masser af skøre, sjove elementer og jeg elsker det. Men på samme måde som børnene må være sig selv, så udvikler Arthur og Linus’ forhold sig også i denne bog. Deres kærlighed, men også deres usikkerhed får vi indblik i, så det er også en bog som har dybe overvejelser.

Elsker miljøet

Jeg er vild med denne bog. Jeg elsker hele det miljø som TJ Klune har bygget op omkring børnehjemmet. Det miljø udfordres i denne bog, og vi får et større indblik i lokalsamfundet inde på land, hvilket kun gør serien mere nuanceret. Denne bog skal du læse, hvis du er til fantasy genren, eller hvis du elsker at læse bøger med karakter og karakterer med kant.

 

Info om bogen

“Tilbage til Eventyrhuset” af TJ Klune er ude 15. april på forlaget Memoris.

Bogen er på New York Times-bestsellerlisten og er blevet belønnet med Goodreads Choice Award som årets fantasyroman 2024.

“Eventyrhuset” hedder første bind i serien. Anmeldelsen kan du læse lige her.

Out & About har også anmeldt “Under den hviskende dør” og “Dukkernes liv” begge skrevet af TJ Klune.