Tivoli forkæler os med sublim balletgalla
Lige siden Georg Carstensen grundlagde Tivoli i 1843 har ideen været, at man kan se hele verden på en enkelt tur i haven. I 1800-tallet var det svært at komme omkring, og i dag begynder nettet også at stramme med krige, rejsebegrænsninger og flyskam.
Men så er det godt, at (den vestlige) ballet-verden kan komme til os i København.
Jorden rundt
Med balletkompagnier fra London, New York, Amsterdam, Toronto, Hamborg og København, og dansere fra mange flere steder, får vi en ordentlig tur i danse-karrusellen.
Musikken leveres dels af Tivolis eget Tivoli Copenhagen Phil, dels af den meget dygtige Trio Vitruvi.
Publikum var denne aften i den seriøse ende, ikke som ovre i Glassalen, hvor en anden anmelder fik nok af fadbamser og bifald mellem de klassiske satser.
Danmark kan også være med
Størst indtryk, og helt til 6 stjerner, var vores egen Kammerballetten med Unravel, en symbiotisk pas-de-deux hvor de dansende vikles ind og ud af hinanden. Alba Nadal og Tobias Praetorius gav os en stjernestund.
Tilsvarende var pianisten Alexander McKenzie virtuos i sin fortolkning af Philip Glass’ Mad Rush. Her må man nok sige, at pianistens fingre dansede lige så flot som solisterne Maria Kochetkova og Sebastian Kloborg i Benjamin Millepieds sammenslyngede koreografi.
Jeg hørte, at andre satte stor pris på Royal Ballet Londons balkondans fra Romeo og Julie med musik af Prokofjef, men har synes jeg ikke de dansende helt virkede troværdige og nærværende.
Rørende kvindedans
I 2. akt blev det mere moderne, og her toppede National Ballet of Canada med ”Islands”, en rørende pas-de-deux for to kvinder, Heather Ogden og Geneviève Penn Nabity, hvor deres bukser tilmed er syet sammen. En omgang ”lesbisk-erotisk” power-yoga til futuristisk musik, hvor vi andre havde fået krampe efter to minutter. Meget imponerende og medrivende.
Og dog, for fra Dutch National Ballet er Timothy van Poucke fløjet ind, en svært charmerende og højt-hoppende solodanser, som desværre kun var med på premiereaftenen. Ham vil vi gerne se mere til.
Til sidst får vi Mahlers 5. symfoni, temaet fra Døden i Venedig, overordentlig velspillet af Tivoli Copenhagen Phil, hvor jeg tror, at der næsten har været 100 musikere. Endnu engang blev dansen dog overgået af musikken.
Men hvad gør det, når man har en skøn aften. Alle sejl var sat til i Tivoli på denne aften. Niveauet er tårnhøjt, men det er forventningerne også i Tivolis egen foromtaler. Alle danser godt, men det er også forventet. Enkelte danse når op på 6 stjerner, og musikken er også godt med, så sammenlagt kvitterer vi med sammenlagt 5 stjerner her fra Out & About.
En stor tak til Tivoli og Augustinusfonden for at arrangere og sponsorere et så flot program med ballet i topklasse. Fondens penge kom oprindelig fra tobaksfabrikker, så vi takker også for datidens lempelige rygepolitik og høje cigarføring. Augustinusfonden ejer i dag over halvdelen af aktierne i Tivoli, så det giver mening, at de drysser lidt ekstra stjernestøv ud over den gamle have.
International Balletgalle i Tivoli
Sted: Koncertsalen i Tivoli.
Spilleperiode: Frem til d. 30. august 2025.
Varighed: 2 time og 40 minutter inkl. pause
Link til køb af billet.
