KULTUR

Skuespiller og musiker Bent Jacobsen fylder 75 år

Bent Jacobsen, manden bag kultalbummet “Bøsse” som han udgav i 1975 fylder 75 år.
Foto: Pressefoto

Skuespiller og komponist Bent Jacobsen fylder i dag 75 år. Han begyndte som aktivist i Bøssernes Befrielses Front (BBF) først i 1970´erne I 1975 gav han stemme til de tavse med den legendariske plade Bøsse og sang sig siden ind i LGBT+ miljøets hjerter med glimmer og flerstemmig satire i Schwanzen Sänger Knaben.

 

Bent var som ung med i bøssebevægelsen, som det hed i begyndelsen, i mere end en menneskealder. Han begyndte med en tur i byen og fandt ud af, at han også ville noget andet. Han ville skrive musik og sange. Med gode forbindelser kom det i værk, at Bent i en meget ung alder fik udgivet sin ’Bøsseplade’. Den fik i 1975 så stor opmærksomhed, og han blev endda interviewet i TV-Avisen. Her blev han blandt andet spurgt om han ikke gerne ønskede at blive kureret fra at være bøsse.

I december sidste år genudgav han så Danmarks farligst album på vinyl i anledning af pladens 50 års jubilæum. Fødselsdagen fejres blandt andet med at udgive Bøssepladen digitalt, så den nu også kan høres via streamingtjenester.

Ellers foregår fejringen derhjemme med familie og venner.

Har du lyst til at læse meget mere om Bøsse pladen udkommer bogen Danmarks Farligste Plade som e-bog og lydbog i løbet af foråret. Du kan også være heldig at opleve Bent Jacobsen live, når han på tour rundt i landet fortæller om tilblivelsen af Bøsse albummet.

Stort tillykke til Bent Jacobsen fra Out & About.

Her kan du se indslaget fra TV- Avisen 1975