Spionen, PET og Operation Bøsse (1968)
Det danske bøssemagasin Coq bragte i 1969 en autentisk beretning om PET’s arbejde blandt bøsser og andre under Den kolde krig*. Selv om man kunne tro, det var en opdigtet historie, så bliver den mere end 30 år efter delvist bekræftet af en tidligere russisk KGB-agent.
Den danske efterretningstjeneste (PET) og den engelske MI6 mistænkte i slutningen af 1960erne den russiske diplomat Oleg Gordievsky for at være KGB-agent.
Da Gordievsky blev set købe bøsseporno i en pornobutik København, forsøgte PET at hverve den unge københavner-bøsse ”Jørgen” til efterretningstjenesten, for at han skulle indlede et forhold til diplomaten, så man kunne finde ud af, om han var KGB-officer. Den unge mand nægtede og blev bedt om at holde mund med sagen – men det gjorde han ikke!
For kort tid efter offentliggjorde ”Jørgen” nemlig dele af sagen i homo-tidsskriftet Coq, og få dage efter, at bladet var udkommet, henvendte Gordievsky sig til udenrigsministerier i København og fortalte at han pludselig var blevet kaldt hjem.
Hvorfor Gordievsky pludselig blev hjemkaldt til Moskva før tid, kan vi kun gisne om, men mon ikke KGB havde opsnappet historien og følte at danskerne udviste for stor interesse for Gordievsky.
Og da KGB ikke ønskede et diplomatisk optrin, blev Gordievsky bedt om straks at stoppe alle operationelle aktiviteter i Danmark, og de sidste måneder i København blev han i stedet sat til at indsamle materiale til en KGB-manual om Danmark.
Jørgen og PET
Jørgen var bøsse og have drevet en lille pornoshop i København, som han måtte lukke, da hans evner ikke rakte til at drive forretning. Derudover havde han forbindelser til de lukkede homo- og S/M-klubber i København.
Jørgen blev kontaktet af efterretningstjenesten den 23. juni 1968, da det norske skib, hvorpå han var kokkelev, lå i havn i Southampton i England. Efterretningstjenesten ville have ham til at identificere en øst-diplomat på et fotografi, men da Jørgen udbad sig en forklaring, blev han bare stukket en løgn om, at man ville stoppe diplomatens udnyttelse af unge mænd i København.
Efterfølgende mødtes Jørgen med to danske PET-folk på en havnecafé i Southampton, hvor de præsenterede Jørgen for nogle kompromitterende fotografier, hvor Jørgen var i læder sammen med en ung mand og i udfordrende stillinger.
Disse billeder var på det tidspunkt strafbare i England, og de lod da også Jørgen forstå, at hvis der ikke var en vis samarbejdsvilje, så var loven om homoseksualitet meget streng i England, og at man måske ville være nødsaget til at videregive billederne. De var derfor et godt pressionsmiddel til at få Jørgen til at rette ind.
Hjemme igen
Hjemme igen i Danmark blev Jørgen bedt om at identificere diplomaten, som blev skygget fra ambassaden til sit hjem på Tagensvej 46. Her stod Jørgen og kiggede på vinduer i et supermarked, da diplomaten gik forbi, men Jørgen kunne ikke genkende ham, hvilket var til stor skuffelse for PET-manden
Da Jørgen stadig ikke kendte Gordievsky, forklarede PET-manden, at man vidste, at diplomaten havde problemer i sit ægteskab. Man ville gerne have Jørgen til at møde ham ”tilfældigt” ved et privat selskab og her forsøge at indlede et forhold til ham.
PET-manden tilbød Jørgen 500 kroner for at ”flirte” med diplomaten, men Jørgen afslog tilbuddet om penge. Han indvilgede dog i fortsat at hjælpe den danske efterretningstjeneste, da han havde forstået de skjulte trusler, der lå i PET-mandens ord.
Efterfølgende blev Jørgen på et møde i Tivoli-restauranten Det Kinesiske Tårn tilbudt 1.000 kroner af en repræsentant fra den engelske efterretningstjeneste, hvis han ville indlede en seksuel kontakt med diplomaten. I mødet deltog både fire danske efterretningsfolk og en engelsk kollega.
Den engelske efterretningsmand forsøgte imidlertid at presse Jørgen så meget, at han til sidst måtte søge juridisk hjælp. Efter længere tids korrespondance mellem jurister og PET fik Jørgen en undskyldning og besked på at tie stille med sin viden.
De røde spioner og PET
I bogen De Røde Spioner fra 2002 bekræfter Oleg Gordievsky historien, og forfatteren Jakob Andersen gætter på, at det var PET og MI6’s hensigt at udsætte Gordievsky for afpresning ved i hemmelighed at tage kompromitterende foto af ham i homoseksuelle situationer og derved have et tvangsmiddel til at omvende ham til være dobbeltagent.
I forbindelse med bogen De Røde Spioner forelagde forfatteren Jakob Andersen Gordievsky oplysningerne om ”Operation Bøsse” – for at finde en forklaring på, hvorfor PET og MI6 troede, at Gordievsky var homo- eller biseksuel (hvilket han ikke var).
Det eneste Gordievsk kunne huske var, at han jævnligt var kommet i en bestemt sauna på Østerbro, der var besøgt af mange homoseksuelle. Han erindrede dog ikke at have talt med disse, men at han meget vel kunne have talt med nogen, som politiet havde registreret som homoseksuelle. Ligesom han sommetider havde købt pornografiske blade, som han havde brugt til at bestikke tolderne i Moskva lufthavn med.
Kilder: Coq, Dagbladet Aktuelt, The Times og bøgerne ”De Røde Spioner” og ”Spionen og Forræderen”.
* Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af henholdsvis USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrigs og frem til Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud og opløsning i 1991.
NB: Hvis der skulle være nogen blandt læserne, der kender til ”Jørgen” – eller hvad nu hans rigtige navn er – og Operation Bøsse eller kan fortælle om andre lignende tilfælde, hvor efterretningstjeneste eller politi har forsøgt at infiltrere LGBT+ miljøet, så hører vi gerne fra jer. I vil altid kunne være anonyme, men vi skal kende jeres identitet.
Læs også: Ingen russisk homofobi i udlandet