Dansk HOMO-Historie

Sandra Day – halvt mand og halvt kvinde (1968)

I sit Madonna-outfit gav Sandra Day et underholdende show på Code i 2008.
Foto: Poul Hermann

1970´erne var storhedstiden for dragshows. Én af de helt store divaer dengang var en af homomiljøets ukronede dronninger, nemlig Sandra Day. Sandra Day døde den 15. december 2010, knapt en måned før hun ville være fyldt 72.

Sandra Day var født i Ebeltoft, hvor han boede de første 20 år af sit liv. Dengang hed han Alex Brask Sørensen og stod i lære som boghandler. Allerede fra barnsben havde han flair for det med at optræde. Han optrådte bland andet på Missionshotellet.

Alex fotograferet som 6-årig og da han var i tyverne.
Foto: Private

Men Ebeltoft var for kedelig for den unge Alex og han drog derfor som 20-årig til Birkerød, hvor han fik arbejde i en boghandel, inden han skulle ind som soldat. Sandra har senere sagt at hun formodentligt er den stripteasedanserinde i hele verden, der har de bedste soldaterpapirer!

Selv om Alex var meget moden med hensyn til sit arbejde, så var det noget andet med hans følelsesliv, her var han ikke særlig moden. Alex var dengang ikke klar over, hvilken seksualitet han havde. Han kiggede altid efter mændene, men også indimellem efter nogle piger.

Mens han boede i Birkerød, begyndte han at gå i dametøj i weekenden, men brændte det igen om mandagen. Det var uholdbart, men det var jo en anden tid dengang.

Alex var som sagt meget i vildrede med sin seksuelle identitet, men da han efter soldatertiden igen startede i boghandelen, fik han mulighed for at læse sig til, hvad homoseksualitet var for en størrelse.

Efter et karneval hvor han var Marie Antoinette med 6 meter højt hår, opdagede han, at han følte sig utrolig godt tilpas, når han var klædt ud, men han var stadig interesseret i begge køn.

Sandra Day bliver født

Alex havde en veninde, Bettina, som skulle optræde i Hamborg, og hun spurgte, om han ikke ville med, og det skulle han ikke spørges om to gange.

Bettina optrådte i transvestit-kabareten ”Barcelona” i Hamborg og hun havde fortalt til lederen af klubben, at hun kendte en stripteasestjerne i Danmark. Det var meget vovet sagt, for Alex havde jo ingen bryster.

Men Alex fik fortalt at hvis han bare lavede nogle sorte skygger under brysterne, så ville ingen lægge mærke til, at han ingen barm havde. Men Alex synes ikke det hjalp, så han købte en stor kappe af cirkusdronningen Pauline Schumann.

Kappen var slidt op, men der var 35 meter boafjer, de blev farvet pink, så når han optrådte indhyllet i dem, var der ikke nogen, som kunne se, at han ingen bryster havde.

I starten kaldte han sig for Alexsandra, men det var der også andre der hed i Hamborg, derfor skiftede han navn til Sandra, men synes det var for kort, prøvede så med Miss Sandra og Sandra Night, men da sidst nævnte ikke klingede så godt, så vendte han Night til Day, og kunstnernavnet blev Sandra Day og siden den dag sidst i 1968, har han ikke heddet andet end Sandra Day.

Det var en stor befrielse for Alex, endelig følte han, at han kunne være sig selv og at han var havnet på rette hylde.

Sandra var den første i Tyskland, som optrådte i bukser. Noget, som i begyndelsen skabte stort postyr og opsigt. Selv om bukserne havde blonder og var meget feminine, så var der nogen der mente, at sådan kunne man ikke optræde, men det gjorde Sandra alligevel – og senere gjorde alle de andre det også.

Nye bryster

Sandra begyndte at få hormonbehandlinger hos en læge i håb om, at brysterne ville vokse sig store i løbet af nul komma fem. Men sådan gik det ikke, efter et år så kunne man bare se en lille, bitte hævelse, og Sandra fik derfor en plastikkirurg til at lave et sæt nye bryster, men under en optræden på en natklub i Gøteborg som Marlene Dietrich, sprang det ene bryst op, og blodet strømmede ud.

Hun fik derfor en anden plastikkirurg til at lave det tredje og sidste sæt bryster, selv om det var meget smertefuldt, så blev Sandra glad for dem.

I begyndelsen var hun ellers sikker på, at hun ville få en kønsskifteoperation. Men da hun havde set mange tragiske tilfælde i Hamborg, så droppede hun det. Så Sandra var, som hun selv udtrykte det, mand fra navlen og ned og kvinde fra navlen og op.

Sandra har genne årene lagt krop og patter til mange artikler, specielt i den kulørte presse.

Optrådt rundt omkring

Sandra optrådte over det meste af Europa – især i Tyskland. Nogle gange blev hun hyret for 14 dage og andre gange for 3 måneder eller endda et halvt år.

Hun lavede blandt andet et piskeshow og et lesbisk show med en klejnsmed, som var næsten to meter høj. De var meget efterspurgt overalt. Mange natklubber ville dengang helst have en ”helopereret trans” eller en transvestit som Sandra med bryster, og som ikke er blevet opereret ”forneden”.

Sandra optrådte engang på en natklub i Ebbingen i Tyskland. Det var en klub, som fortrinsvis var for transvestitter og transseksuelle. Natklubben lå ved siden af den lokale militærbase og var ellers bare omgivet af et lokalt bondesamfund.

En aften var der kommer nogle af de lokale bønder og bondetøser ind på klubben. De begynder at lave ballade, og det ender i kæmpe tumult og stort slagsmål. Transvestitterne smed i bedste Priscilla (Ørkendronningen) stil parykkerne, knyttede deres næver og deltog aktivt i kampen, og vandt slagsmålet.

Da de var færdige med at slås, hang de ud sammen de lokale bønder og blev gode venner. Det hele endte da også med, at man vandrede i fælles flok ned til den lokale sø, hvor alle nøgenbadede – nu vidste de jo godt, at alle var mænd.

Sandra og vennen Heinrich til karneval på Madame Arthur (Foto: Se&Hør), Sandra som piskedronning og Sandra optræder på et svensk kræmmermarked.

Sandra Day, har også optrådt meget herhjemme, blandt andet på det hedengangne Madame Arthur tilbage i 1970’erne og 80’erne.

Sandra og Tusnelda Tusindfryd

Sandra havde ikke forestillet sig, at hun skulle blive ved med at optræde. Men i 2004 var hun den hemmelige gæst i Tusnelda Tusindfryds juleshow og efterfølgende optrådte de sammen med Lille Knudsen, på blandt andet på Cafe Intime, Amigo Bar og BOIZ.

Sandra Day og Tusnilde Tusindfryd i et af deres mange forrygende show

Seksualpartiet

Sandra kunne godt lide en tur i byen og f.eks. se et godt frækt dragshow og hvis hun endelig gik i byen, så plejede hun først at komme hjem igen sent næste eftermiddag!

Engang, hvor Sandra arbejdede på Prive – det var en dyr natklub i København – var der 25 damer. Nå ja, 24 damer og så Sandra. Officielt var de taget ind på Christiansborg for at stifte Seksualpartiet, men det var selvfølgelig for at lave reklame for natklubben.

De havde stillet sig op på trappen til Folketinget, og da Karl Skytte, som dengang var medlem af Folketinget, kom ud, blottede Sandra sit bryst.

Senere blev hun stillet for en dommer, anklaget for at have blottet sig. Sandra spurgte dommeren, hvad der var ulovligt i, at en mand – Sandra var mand i sine officielle papirer – viste sin brystkasse frem. Der gik jo masser af mænd rundt i byen og arbejdede med bar overkrop. Sagen blev derefter opgivet.

Sandra Day om seksuelle fantasier og om dengang hun spillede tante.

Sandras film

Sandra har været med i flere film, og det er måske også grunden til, at så mange yngre kender hende i dag.

Den første film hun var med i var kortfilmen ”Træk Vejret”, her spillede hun en ung mand, der havde fået tuberkulose og døde.

Senere var hun med i en anden film for Palladium, ”Uden en Trævl”, her var hun den første unge danske mand, der viste sig nøgen forfra på film. Hun var også med i ”Skyttens Tegn” og i tre svenske film, hvor den ene gik et helt år i Nygade-biografen på Strøget, der dengang viste de mest våvede erotiske spillefilm.

Sandra har også medvirket i tre pornofilm, Sandra 1, 2 & 3.

Sandra Day taler om pornofilm og giver en hilsen til læserne.

Men bedst kendt er nok komedien” Lille Spejl” fra 1978 af Edvard Fleming, som faktisk handler om divaen selv og i øvrigt var den første danske film hvor hovedpersonen helt åbenlyst er homoseksuel.

”Lille Spejl” var lavet over ”Hunde Bents” og Sandras liv. De blev spillet af henholdsvis Fritz Helmuth og Preben Kaas. Edvard Fleming, kom selv meget i vores miljø og fik en god film ud af det. Han ville egentlig have, at Sandra skulle spille sig selv, og hun blev også prøvefilmet.

Men producenten Nina Crone – mor til Natasja Crone – ville have, at det skulle være en skuespiller, som kunne sælge billetter i provinsen. Edvard Fleming var ikke enig i dette, men for Sandra var det helt i orden, hun havde jo ikke gået på teaterskole og lært en masse ting. Men hun fik i stedet et par mindre roller som konferencier ved det store bal i filmen og som talsmand for transvestitterne.

Se klip fra filmen her.

Sandra er i øvrigt den eneste ægte transvestit, som har spillet transvestitten Hermann i ”Cabaret”. Det skete i 1980´erne på Det Ny Teater og blev en kæmpe succes.

Efter at hun i 1980’erne var blevet portrætteret i en udsendelse på den dengang nye tv-station Kanal 2, fik hun sin egen brevkasse, som hed ”Betro dem til Fru Sandra”, den blev vist én gang om ugen og kørte et års tid.

Sandra Day om hvordan Hr og Fru Danmark kan få et bedre sexliv.

Kræver sin mand

Det har dog ikke altid været lige let at være transvestit for Sandra. ”Det kræver overskud at være transvestit. Man skal have hår på brystet. Mit kærlighedsliv har heller ikke været specielt lykkeligt. Jeg har været interesseret i mænd, der var til damer.

Og nok har de syntes, at det var sjovt. Men hvis en mand er til damer, så vil jeg som transvestit altid være taberen. Det har jeg godt været klar over. På den måde er det nemmere at være bøsse”, sagde Sandra i et interview til Out & About i 2006.

Sandra tog altid sine shows meget alvorligt, hun mente at når folk havde betalt for at se hende, skulle de også have noget med hjem. De var jo kommet i byen for at more sig. Sandra drak heller aldrig, mens hun optrådte.

Sandra gjorde selv meget grin med sine bryster, men altid med et glimt i øjet, så folk ikke fandt det for vammelt og folk fandt det da også underholdende.

Sandra var åben om sin transseksualitet, og dermed var hun med til at åbne samfundets øjne for denne ellers tabubelagte minoritet.

Sandra Day fortæller om at være i seng med kvinder som trans, sex og alderdom.

S/M bordelmutter

På et tidspunkt begynder det sadomasochistiske at vinde frem i Danmark og Sandra har, når hun har optrådt med sit piskeshow, ofte fået henvendelser fra publikum, som gerne ville spankes privat.

Sandra var træt af at rejse rundt og slog sig nu fast ned i København, hvor hun skal finde et supplement til indtægterne fra hendes show og finder ud af der er gode penge at tjene på spanking.

Hun finder et perfekt lokale i Læderstræde i en gammel bygning fra Christian IV’s tid, der var i forvejen bordel i ejendommen og i den lille gård der hørte til ejendommen placerede hun et kaninbur, hvor kunderne kunne blive lukket inde.

De fleste kunder vil bindes fast enten på korset eller på en bænk og spankes eller spændes fast i gabestokken. Der er også dem der vil have et golden shower, selv om ønskerne fra kunderne ofte var særprægede, så havde Sandra næsten ingen problemer med at tilfredsstille kundernes behov.

En af de få grænser hun havde var fistfucking, hertil var hendes negle for lange.

Senere overtog hun et bordel i Eskildsgade 62. Det var her hun var: Miss Vandala, som huserede i helvede. Men samtidig tilbød hun også privat spanking med en tæppebanker i sin lejlighed i Dannebrosgade.

I audiens hos piskedroningenSandra day taler fra hjertet om skovarbejdere og husmoderlighed.

Der var flere af hendes kunder, som gerne ville klædes ud som piger, og der var især en, som skulle mejes ud, inden han skulle ud at gå på gaden. Han fik altid lov til at gå i noget af Sandras aflagte laktøj. Men før turen, skulle han lige ind hos en af de andre piger i klinikken for at få lettet trykket.

Hvorefter han og Sandra skulle gå en tur på Istedgade, hvor han var iført en kort lakkjole og tætsiddende top. Han smilede stolt, mens han gik rundt i gaderne, fordi folk i den grad kiggede mere, end de plejede.

Først da de kommer tilbage på klinikken, går det op for ham, at han har et kondom hængende på pikken, og at det hænger ud under nederdelen. ”Det var en af de saftigste ting, som jeg har oplevet,” fortalte Sandra i et interview i Out & About i 2008.

Sandra Day om utroskab – Dr. Robert får tørt på og snakken går hen på sex mellem mænd.

I håndjern

En dag bliver det Sandras tur til at blive lagt i håndjern. En af pigerne på bordellet har solgt amfetamin og Sandra blev anholdt og lagt i håndjern og røg til afhøring i narkoafdelingen og hun bliver dømt for ulovlig bordelvirksomhed.

Miljøet i varetægtsfængslet er barskt og Sandra vælger at blive i sin celle og dyrker gymnastik, når der er gåture. Efter seks uger får hun sin dom og søger om samfundstjeneste, det bliver til 185 timers samfundstjeneste i Husets Teater på Vesterbro.

Det var dog ikke den eneste gang Sandra fik problemer med politiet og det blev til en del bøder for at optræde i sexshow og ulovlig bordeldrift. Det ender da også med at hun må lukke bordellet i Eskildsgade, som hun driver med 11 ansatte, det er ulovligt, hun må kun være sig selv.

Biografi

Sandra Days selvbiografi ”Sandra Day – fra bondeknøs til piskedronning”, der var skrevet af Thomas Aagaard Skovmand, blev den 17. februar 2008 præsenteret på Code ved et festligt arrangement. Mange af Sandras personlige venner var mødt op – særligt for at opleve Sandra på slap line på scenen på Code. Som ofte set var Sandra også denne gang assisteret af en ”purung” Tusnelda Tusindfryd, og ligesom ved parrets utallige og populære shows på Café Intime lagde Lille Knudsen pianomusik til de sjove sange.

Sandra Days selvbiografi ”Sandra Day – fra bondeknøs til piskedronning”, udkom på Verdens Mindste Forlag i 2008. I Kongehuset i Ærøskøbing kan du finde en samling billeder og effekter fra hendes liv – og her sælges også biografien »Sandra Day – fra bondeknøs til piskedronning«.

”Thomas Aagaard Skovmand mente, at der skulle skrives en bog om mig, nu inden jeg kradser af, så det måtte vi jo så gøre”, fortalte Sandra Day med et smil på læben om bogens tilblivelse, til Out & About til bog præsentationen på Code.

Bogen fik masser af omtale i de største dagblade og tv, og Sandra var da også i stor taknemmelighed for den velkomst, bogen fik.

Duoen Sandra Day og Tusnelda Tusindfryd, Sandra i sit ungdommelige Madonna-outfit. Efter showet tog Sandra plads ved et bord, hvor mange af gæsterne benyttede lejligheden til at købe et signeret eksemplar af bogen.
Foto: Poul Hermann

Soloalbummet og døden

Sandras debutalbum “Sing – don’t cry” der var skrevet og produceret af Johnny Stage. Albummets ni numre, som han havde skrevet specielt til Sandra, var baseret på de mange samtaler, som han havde haft med Sandra, siden han lærte hende at kende året før.

Debutalbummet var planlagt til at udkomme den 12. januar 2011 og skulle samtidig markere Sandras 72-års fødselsdag.

Men Sandra døde den 15.december 2010, knapt en måned før udgivelsen, af en kraftig hjerneblødning.

Jeg var så heldig at få et signeret eksemplar af Sandra’s soloalbum få dage før hendes død.

Alle forberedelser omkring udgivelsen var på plads. Sandra Day ønskede ikke at blive begravet, men som hun tidligere udtalte “De studerende kan more sig med mig på Panum og resten kan de gi’ til hundene”.

I stedet for begravelse og Sandra Day’s 72 års fødselsdag, blev der onsdag den12. januar 2011 afholdt en mindeceremoni og pladereception i “Kongehuset” på Gl. Kongevej 39 i København, et sted som Sandra besøgte dagligt.

Se også: Facebook fanside: Sandra Day

 

Kilder: HotSide, Out&About og ”Sandra Day – fra bondeknøs til piskedronning”.