Skræper nej mod homoægteskaber

Foto: presidentialoffice
I Mellemamerika har Guatemalas strammet landets i forvejen skrappe lovgivning mod abort og samtidig eksplicit understreget forbuddet mod ægteskab mellem to af samme køn.
Parlamentet i det mellemamerikanske land har netop vedtaget en ny lov, der strammer forbuddet mod abort og ægteskaber for personer af samme køn. Landet, der har en befolkning på 17 millioner er domineret af præsident Alejandro Giammatteis konservative parti. Det er netop den konservative præsident, der skal underskrive den nye ”Life and Family Protection Law”, som parlamentet lige har vedtaget.
Den nye lov indeholder en række anti LGBT+ passager. Blandt andet forbydes både statslige og private uddannelsesinstitutioner at undervise eleverne i LGBT+ emner. Indhold, ”der styrer deres seksuelle identitet, som blev givet ved fødslen, i en anden retning” forbydes som det hedder i lovteksten.
Med den nye lov mod ægteskab for alle er Guatemala på kollisionskurs med retspraksissen fra Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol. Kendelser som også er bindende for Guatemala. Domstolen har i LGBT+ spørgsmål tidligere henvist til den amerikanske menneskerettighedskonvention, som er anerkendt af de fleste latinamerikanske lande.
Diktaturer tøver stadig
De fleste stater i Amerika og flere lande i Syd- og Mellemamerika har allerede åbnet for ægteskab mellem to af samme køn. Herunder USA, Brasilien og Argentina. Det er dog især i diktaturer som Venezuela og Cuba er ægteskab mellem to af samme køn fortsat forbudt.
LGBT+ personer, der er flygtet til Danmark kan få hjælp og støtte her.