Sjov og pudsig vampyr fortælling
Franske modedrømme, et ikke dødt lig og to vampyrer i en ubåd er ingredienserne i Versaces Længste Drøm. En forestilling, der vil så meget, men aldrig rigtig bider fra sig.
Kaosteatrets nyeste produktion: Versaces Længste Drøm, er en vampyr fortælling. Bela Lugosi, der i flere tusinde år har frekventeret diverse modeshows overalt i verden, er på vej i en ubåd, til modeugen i Paris for at gøre comeback. Hun har sin trofaste tjener, Vlad med. Desuden en nedfrosset krop, som er tiltænkt som aftensmad. Da liget bliver tøet op, viser det sig dog at være helt dødt. Det oplagte var at slå det ihjel igen. Men hertil er det for smukt, og så har det den perfekte krop til catwalk. En fascination er sat i gang og inden længe, kan vedkommende se sig selv som den nye model for de to vampyr designere. Herefter rammer vi temaer som magt, utilstrækkelighed og forsmåethed.
Forestillingen spiller for tiden i Nikolai Kulturbygningerne i Kolding. Senere rammer “vampyrerne” Aarhus på spillestedet Turkis.
Når man ankommer, får man udskiftet sin billet til en ny gul, der gælder til et stort modeshow i Paris. Der er også mulighed for at få et fed hvidløg eller to med sig, hvis man ønsker lidt ekstra sikkerhed, i forhold til de uhyggelige personager i forestillingen. Generelt er der pyntet op, så man kan komme i den rette stemning.
Vi er det meste af tiden ubåden under rejsen mod Paris. Der drømmes og fantaseres blandt de to vampyrer om, hvor fantastisk det bliver at komme op.
Skru op for volumen
I foromtalen af forestillingen står der, at man skal forvente en rå iscenesættelse med alt fra cabaret til techno-musik. At værket bryder med de forudindtagede forestillinger om, hvordan teater skal opleves og ligeledes, hvem, der skal kunne opleve det. Det er store ord og lader os bare tage den med det samme. De store ord lever forestillingen ikke op til. Det er på mange måder et klassisk lille kammerspil. En herre, en underdanig tjener, der lever i skyggen, og en skønhed, der forblænder og skaber splid imellem dem. Der er elementer, der bryder, men det bliver aldrig mere end halvt. De overgiver sig aldrig helt til det rå, det grænsesøgende og vildskaben. Og på den måde bryder man ingen normer eller forudindtagede forestillinger om teater.
Forestillingen får aldrig den kant, man ligger op til. Man bliver aldrig rigtig bidt af den. Man savner volumen, at der skrues op for alle parametrene.
For der er gode takter i spillet, specielt i mellem de to vampyrer. Dertil er der en god, fin og velskrevet tekst, som overordnet også er vel leveret.
Forestillingen er sjov, i det satiriske øjeblikke lever stykket. Her får noget af den skævhed man ellers savner lov til at blomstre.
Elementerne er der. Og Jo jo, jeg er med på at det ikke er en klassisk fortælling, og dermed setup. Men det ender alligevel sådan, at man hele tiden sidder og ønsker at de ville tage den endnu længere ud. Sprænge rammerne. Udfordre normerne. Og nej det er ikke nok bare at putte en mand i kjole og høje hæle. Når technoen buldrer mærker man lidt af råheden. Men det bliver desværre kun i korte glimt.
For høje forventninger
Vi ender på tre stjerner. Måske havde denne anmelder for store forventninger efter at have læst de mange store ord inden. Måske er mine rammer bare større og derfor svære at nå.
Men sådan må det være. Jeg håber alligevel at folk kigger forbi og bakker op. For det er prisværdigt, at man også uden for de etablerede steder forsøger sig med nye tiltag. At man byder andre end de gængse teatergængere og samarbejdspartnere op til dans. Og når man skaber uden for rammerne, ja så er vejen ujævn og man vil ikke altid ramme plet. Og det kan også noget.
Om forestillingen
Kaosteater – Versaces Længste Drøm.
Spilleperiode:
Nicolai Kolding 31.okt – 9. nov
Turkis Aarhus 27.nov – 7.dec
Dramatiker og iscenesætter: Thor Gunnar Wendtland Musik og lys: Kevin Buster Mortensen Medvirkende: Jeppe Pachaï, Kristian Herlev og Helene Hasseriis Holten Kostumedesign: Benedikte Beate Hansen Grafik: Mie Jakobsen, Koreograf Lisa Kristine Fryd.
