KULTUR

Sex mellem heteromænd: the bro job

Foto: Pixabay.com

En pige kan godt kysse en pige og stadig kalde sig selv hetero. Men kan en heterofyr kysse en anden fyr og kalde sig selv hetero? Jane Ward er udkommet med bogen Not Gay om sex mellem heteromænd.

The Bro Job

Hvis en heterofyr godt kan lide at have sex med andre mænd, kan han så stadig identificere sig som hetero? Jane Ward har netop skrevet bogen Not Gay, hvor hun diskuterer sex mellem heterofyre. Jane Ward fortæller, at sex mellem heterofyre foregår meget oftere end de fleste tror. Ward kalder fænomenet for “bro job” og hentyder til heterofyre, som giver hinanden blow jobs i omklædningslokaler eller på offentlige toiletter.

I Not Gay fortæller sexolog Susan Block, at sex med andre mænd er et af de hyppigste emner, som hendes heteroseksuelle mandlige klienter bringer op. “Jeg hører om fænomenet alle steder lige fra Saudi-Arabien til Sydamerika – jeg taler med heterofyre fra hele verden og i alle kulturer, som har sex med andre mænd.”

Sex med andre mænd er bestemt ikke noget, heteroseksuelle mænd taler åbent om. Men hvorfor er det et tabu for en mand? Mange mænd synes, det er frækt hvis hans kæreste er sammen med en anden kvinde.

Er man så ikke bare bøsse?

Hvis en heterofyr har sex med en anden mand, er det så ikke bare fordi, han undertrykker sin seksualitet og i virkeligheden er bøsse? “Tvært imod,” argumenterer Ward. Heteroseksualitet er ikke nødvendigvis det modsatte af homoseksualitet. Seksualitet er et meget flydende og komplekst begreb.

Ward argumenterer i sin bog for, at sex med andre mænd kan underbygge og bekræfte en mands heteroseksualitet. Det lyder paradoksalt, men i Not Gay skriver Ward: “Ved at forstå deres [heterofyrenes, red.] seksuelle handlinger som betydningsløse, tilfældige eller måske endda nødvendige, kan man argumentere for, at homoseksuel adfær kan udføres på en heteroseksuel måde.”

Ikke biseksuel

I Not Gay udtaler en heterofyr under pseudonymet LaBlanc: “Ingen mand har en kvindes bløde, ubeskrivelige skønhed, men til gengæld er der ingen kvinde som kan ‘tage mig’ som en mand kan.” LaBlanc identificerer sig egentlig ikke som biseksuel, men samfundets trang til at sætte folk i kasser, tvinger ham ofte til det: “Jeg er ofte tvunget til at kalde mig ‘biseksuel’, men jeg synes sjældent, den kategori er passende”.

Jane Ward skriver, at det er et faktum at bro jobs foregår, og at de foregår ofte. Vi skal vænne os til, at seksualitet er komplekst. Hvorvidt mænd betegner sig som hetero- eller homoseksuelle, afhænger ikke nødvendigvis af hvem de har sex med, men snarere af hvordan de opfatter deres egen identitet.

 

Læs også: Går du og overvejer, om du er bøsse eller biseksuel

Se også: Mænd har sex med mænd – men er ikke bøsser